
Sign up to save your podcasts
Or


Watch Me er tilbage med manér! Det er vel nok det hidtil flotteste set-up verden har set fra denne podcasts side. Vi snakker altså om besøg af 3 yderst kompetente urmagere fra selveste Klarlund, smagning af 4 øl i verdensklasse på Skaal i Kbh. og så går vi i dybden med et af de prægtigste urmærker kloden har at byde på - Glashütte Original. Og det er lige hvad denne episode er: Original! Derudover er det svært hyggeligt, bevidsthedsudvidende og hamrende gratis at lytte til. Hvor heldig har du lov at være? #tiktak
Watch Me er igen på besøg hos Bruun Rasmussen hvor der er ur-auktion d. 6. juni kl. 18.00. Henrik står igen til rådighed og viser frem hvad man bl.a. kan finde på auktionen. Og det er ikke ligefrem ligegyldigheder.
Der er fornemme gæster fra Klarlund, nemlig urmagerne Christian og Rasmus. Vi kommer omkring nogle af nyhederne fra Basel World 2019, bl.a. Zodiacs monster coole Aerospace GMT, Tudor og Rolex nye ure og så har Brian et nyt drømmeur, nemlig det super sexede Glashütte Original Seventies Panorama Date. Og om ikke der også smages på lidt øl. Denne episode er nemlig optaget på SKAAL på Kultorvet i Kbh.
Urnørde fest! Din helt egen ur-podcast er i lære som urmager hos Danmarks bedste urmager Christian Lass. Det er en ur-fest af dimensioner.
Et svært hyggeligt besøg af selveste Kristian Haagen omhandlende det tyske urmærke A. Lange & Söhne fra den lille by Glashütte. Derudover anmelder Kristian Brians Wittnauer Chronograph. Det er en anmeldelse Brian blir glad for. Kort sagt: et fremragende afsnit - Undskyld!
Der er dømt ur-auktion hos Bruun-Rasmussen og naturligvis er Watch Me med på en kigger.
Troels Malling og Brian Lykke tog d. 16. november til Klarlund Expo 2018 på Børsen. En fantastisk aften med masser af skønne ure og en helvedes masse larm. Så vær forberedt på et lidt udfordrende lydbillede...
Vi kigger nærmere på Longines´ mega cool re-edition af deres legendariske Skin Diver, på Glashüttes meget specielle Sixties med en dragende og dyb grøn skive og ikke mindst Tudors nye vidunder Fifty Eight som får mange roser med på vejen.
Der er mange vidunderlige mennesker bag mikrofonen i denne omgang af Watch Me. Jesper Juhl er som vanligt medvært og gir en update på sin urjagt. Desuden fortæller han hvorfor han er den lykkelige ejer af det samme Casio som Osama Bin Laden svor til. Troels Malling har besøgt Lytbar studiet med sit nye Pingo. Han fortæller om flere af sine ure der bl.a. tæller to stk. Fortis ure og det foretrukne Omega Speedmaster. Endeligt fortsætter vi sidste afsnits snak med tre medlemmer af Facebook Gruppen Danske Urtosser, nemlig Poul Markil, Kristoffer Jespersen og Nikolaj Klingenberg.
Så skal der urnørdes igennem igen. 2. episode af Kongerigets eneste podcast om ure.
Vi følger op på episode 1 og hører om Jesper Juhl har besluttet sig for hvilket ur han skal anskaffe sig. Snakken falder også på mindre kendte vintage ure som Croton, Nivada og Ordiam imens Rosé vinen bliver indtaget og fredagstrafikken laver en stemningsmættet lydkulisse.
Der er også besøg i studiet af tre medlemmer af Facebook gruppen Danske Urtosser, som har taget deres ursamlinger med.
Nørderi med hygge på toppen.
From the publisher's feed