Mundheldet »Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget« er i den grad slidt. Ikke desto mindre er det sådan, det er, når det drejer sig om kolera.

Da Danmark blev ramt af en koleraepidemi i 1853, blev tre procent af befolkningen slået ihjel på få måneder. Man havde endnu ikke forstand på infektionssygdomme, men hurtigt blev det klart, at man i stedet for blot at forsøge at behandle de smittede også skulle forebygge nye smittetilfælde.

Dermed blev den voldsomme koleraepidemi starten på nytidens folkesundhed og hygiejnetiltag.

Det fortæller gæstelærer pandemiforsker Lone Simonsen, som selv har været med til at finde ud af, at det nok er en myte, at kolera primært smitter gennem vand.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sommeren er 1918 og en influenza-epidemi hærger over Europa. Vi kommer senere til at kende denne epidemi som Den Spanske Syge, der tog livet af op i mod 50 millioner mennesker på verdensplan. Professor og epidemiolog Lone Simonsen har forsket i datidens epidemier for at blive klogere på nutidens epidemier. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sergej Prokofjev kan man altid genkende. Fordi, han laver nogle vanvittige orkestreringer, som ingen anden. Han er genial i sin bagvendthed, fortæller Frederik Cilius.

Prokofjev er et sandt naturtalent skriver sin første symfoni som 18-årig. Den unge russiske komponist var elev af Nikolaj Rimskij-Korsakov, som Frederik Cilius introducerer i et andet afsnit af Weekendavisens hjemmeskole.

Senere skriver han en række fantastiske balletter blandt andet Romeo og Julie. En ballet, man sagtens bare kan lytte til. Frederik Cilius græder hver gang, at han hører Julies dødsscene.

I dette afsnit skal vi høre om Prokofjevs 5. symfoni, et værk, komponisten kalder for en fejring af mennesket til trods for, at han skriver den midt i Anden Verdenskrig. Prokofjev kan være brutal, en ustoppelig kraft. Sådan forholder det sig med den 5. symfoni. Hør hvorfor.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nikolaj Rimskij-Korsakov har ifølge Frederik Cilius betydet mere for russisk musik end Tjajkovskij. Det skyldes, at han i kraft af sin stilling på konservatoriet i Sankt Petersborg blev en slags musikalsk svigerfar for den kommende generation.

Rimskij-Korsakov havde synæstesi, som er en tilstand, hvor man sammenblander forskellige sanseindtryk. For den russiske komponist kom det til udtryk ved, at han så lyde som farver. C-dur opfattede han som hvid, mens A-dur var lyserød.

Meget tyder på, at han brugte denne egenskab til være enormt farvefuld i sin musik, og det var også tilfældet, da han besluttede sig for at fortolke '1001 nats eventyr' musikalsk i værket 'Scheherazade'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

En ny uge er begyndt, og en ny gæstelærer er trådt til. I denne uge er det Frederik Cilius, der guider os gennem fem store russiske komponister. 

Han starter med Aleksandr Borodin, som godt nok er mest kendt for at være komponist, men som var uddannet både læge og kemiker. 

I 1880 komponerede han 'En stemmeskitse fra Centralasien' i anledning af Aleksandr 2.s 25-års regeringsjubilæum. 

På daværende tidspunkt var Rusland ved at ekspandere mod øst, og det forsøgte Borodin at indkapsle i sit værk. Han lavede en musisk karavane, der går fra vest mod øst for til sidst at smelte sammen, så metaforikken driver.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Professor Minik Rosing var togtleder på Galathea 3-ekspeditionen. I dagens hjemmeskole for voksne fortæller han om turen med det store hold forskere, sømænd og journalister og deres arbejde fra ekspeditionsskibet. 

De lagde fra land med kanonsalut, men måtte både gå i dok og kæmpe sig gennem storm i de første af rejsens dage for at komme frem til den videnskabelige missions mål.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Professor i geologi Minik Rosing fortæller om Knud Rasmussen lange slæderejse fra Grønland til Canada. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ekspeditioner går aldrig som planlagt. Grønland er et sted, hvor ting aldrig lykkes, som det var tænkt. Men mennesket kan udholde meget. Her er historien om en redningsaktion på tre år. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Weekendavisens Hjemmeskole er for voksne og nysgerrige sjæle, der er klar på en lille dosis viden fra en række af gæstelærere. Hver uge bringer vi fem afsnit fra samme fortæller, redigeret til små fascinerende historier, De kan høre som podcast.

Dennes uges gæstelærer er Minik Rosing, og dagens afsnit handler om den tyske polarforsker Alfred Wegener, der på mange punkter var forud for sin tid.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Professor og geolog Minik Rosing fortæller om østrigske Karl Ludwig Gieseckes mildest talt eventyrlige mineral-ekspedition til Grønland. Han var egentlig librettist, men endte med at være strandet syv år som polarforsker i Grønland.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.