Sign up to save your podcasts
Or
Share Willerslev-ledet DNA-studie kortlægger 37.000 års sygdomshistorie
Share to email
Share to Facebook
Share to X
Share to email
Share to Facebook
Share to X
Or
Willerslev-ledet DNA-studie kortlægger 37.000 års sygdomshistorie
Et forskerhold anført af Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og University of Cambridge, haridentificeret 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer i forhistoriske mennesker fra Europa og Asien.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature.
En af de ting, studiet viser, er hvornår den tidligste kendte forekomst af zoonoser dukkede op i de undersøgte mennesker.
Zoonoser er sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, som vi blandt andet oplevede med COVID-19.
Det skete for ca. 6.500 år siden, og sådanne sygdomme blev mere udbredte for omkring 5.000 år siden, forklarer Københavns Universitet i pressemeddelelsen.
I studiet analyserede forskerne DNA fra over 1.300 forhistoriske individer, hvor nogle af disse var op til 37.000 år gamle.
De ældste knogler og tænder har været med til at give indsigt i udviklingen af sygdomme, der skyldes bakterier, virusser eller parasitter.
Resultaterne tyder på, at menneskets tætte samliv med husdyr kombineret med store migrationer af hyrdesamfund fra Den Pontiske Steppe (som ligger nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav) har haft afgørende betydning for udbredelsen af sygdommene.
"Vi har længe haft mistanke om, at overgangen til landbrug og husdyrhold åbnede for en ny æra af sygdomme. Nu har DNA vist, at det skete for minimum 6.500 år siden," siger Eske Willerslev i pressemeddelelsen.
"Disse infektioner forårsagede ikke blot sygdom, de kan have spillet en rolle i befolkningskollaps, migration og genetisk tilpasning."
Ved at forstå fortidens sygdomshistorik kan vi være bedre forberedt på fremtidens ditto.
Derfor kan den nye viden, studiet har produceret, have betydning på fremtidens vacciner, forklarer professoren.
"De mutationer, der har været succesfulde i fortiden, kan vi forvente, opstår igen. Det giver os viden, som kan være vigtig for fremtidens vacciner, fordi det giver os mulighed for at teste, om nuværende vacciner er dækkende, eller om der skal udvikles nye på grund af mutationer," afslutter Eske Willerslev.
View all episodes
By Videnskab.dkEt forskerhold anført af Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitet og University of Cambridge, haridentificeret 214 sygdomsfremkaldende mikroorganismer i forhistoriske mennesker fra Europa og Asien.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature.
En af de ting, studiet viser, er hvornår den tidligste kendte forekomst af zoonoser dukkede op i de undersøgte mennesker.
Zoonoser er sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, som vi blandt andet oplevede med COVID-19.
Det skete for ca. 6.500 år siden, og sådanne sygdomme blev mere udbredte for omkring 5.000 år siden, forklarer Københavns Universitet i pressemeddelelsen.
I studiet analyserede forskerne DNA fra over 1.300 forhistoriske individer, hvor nogle af disse var op til 37.000 år gamle.
De ældste knogler og tænder har været med til at give indsigt i udviklingen af sygdomme, der skyldes bakterier, virusser eller parasitter.
Resultaterne tyder på, at menneskets tætte samliv med husdyr kombineret med store migrationer af hyrdesamfund fra Den Pontiske Steppe (som ligger nord for Sortehavet og Det Kaspiske Hav) har haft afgørende betydning for udbredelsen af sygdommene.
"Vi har længe haft mistanke om, at overgangen til landbrug og husdyrhold åbnede for en ny æra af sygdomme. Nu har DNA vist, at det skete for minimum 6.500 år siden," siger Eske Willerslev i pressemeddelelsen.
"Disse infektioner forårsagede ikke blot sygdom, de kan have spillet en rolle i befolkningskollaps, migration og genetisk tilpasning."
Ved at forstå fortidens sygdomshistorik kan vi være bedre forberedt på fremtidens ditto.
Derfor kan den nye viden, studiet har produceret, have betydning på fremtidens vacciner, forklarer professoren.
"De mutationer, der har været succesfulde i fortiden, kan vi forvente, opstår igen. Det giver os viden, som kan være vigtig for fremtidens vacciner, fordi det giver os mulighed for at teste, om nuværende vacciner er dækkende, eller om der skal udvikles nye på grund af mutationer," afslutter Eske Willerslev.