
Sign up to save your podcasts
Or


Christian Villum har haft gang i vældigt mange projekter gennem tiden, men som regel med åbenhed og fællesskab som omdrejningspunkt.
Det har handlet om maker-teknologi, nye forretningsmodeller, delekultur, videndeling, åbent design, hardware, kunst, musik, bøger og meget, meget mere, når Christian gennem årene fx har udgivet albums, været frivillig i Creative Commons, og i dag, hvor han er programleder i Dansk Design Center.
Et af hans fokusområder for tiden er forretningsprocesser omkring open source hardware, og det dykker vi ned i, i denne episode af work.flow, hvor der også bliver plads til en håndfuld tips fra Christian, der med så mange jern i ilden har brug for mange værktøjer for at holde styr på hverdagen.
DDC - Dansk Design Center
Podio - danskudviklet team-værktøj
Denne episode af work.flow er lidt særlig, og er måske egentlig mere en servicemeddelelse end en rigtig episode.
Normalt udkommer vi jo hver uge - men podcasten bliver i en periode nødt til at overgå til et tik-tak-format, hvor jeg hveranden uge har en gæst som fortæller om sine processer, og de øvrige uger selv kommer med korte tips eller deler erfaringer med nogle af de værktøjer og processer jeg selv bruger.
Årsagen er, at jeg helt enkelt har lidt for meget om ørerne her i september og oktober, og derfor bliver jeg nødt til at gå lidt ned i gear med work.flow - men jeg håber at komme op i ugedrift igen fra november!
Det er et luksusproblem at have som forholdsvis nyudsprunget selvstændig - men jeg håber I vil bære over med mig og fortsat lytte med.
Foreløbig dog her i den første mellem-episode bare et lille tip om at man husker at opgradere sin iPad til iOS 11, hvis man har sådan en.
I lyttende stund burde iOS11 være til at hente, både på iPhones og iPads, og på trods af enkelte små knaster, så føles det som en stor forbedring. Nu kan der jo altid være problemer med første version af et nyt stort styresystem, så hvis man er nervøst anlagt kan man lige vente en uges tid eller to - og så bare gå at glæde sig så længe…
Læs mere om iOS11 her hos Æbledrengene
Jeg mødte Per for et par måneder siden, og var heldigvis ikke sen til at sige ja, da han foreslog at vi tog en workflow-snak.
For det første har Per gjort sig mange tanker om de kreative processer der både giver sig udslag i musik, performance og romaner. Det handler blandt andet om at sætte rammer for kreativiteten og om at udsætte sig selv for kontroltab. Fx har Per overladt remixet af sit album Kokoro til andre - og resultatet kan høres fra slutningen af september.
For det andet var Per så opfindsom at invitere mig ud i et meget autentisk japansk tehus i en haveforening på Amager, hvor jeg i den grad lagde kontrollen fra mig for at opleve den helt særlige, rituelle stemning der følger med brygningen og nydelsen af matcha-te.
Mikkel Tullin lagde fornemt tehus til optagelsen og stod for ritualet. Tak for oplevelsen, Mikkel!
Det er blevet en ret speciel episode af work.flow, som jeg allerede er blevet meget glad for. Håber I også vil nyde besøget i tehuset til en snak om rammer og kropslighed og ritualer.
Stimuli.dk - Pers site
Masser af video om og med Per på Vimeo
Om albummet Kokoro
Open Office - gratis kontorpakke
Omm Writer - er kommet i en ny version, der hedder Gaia
Matcha the
Anders Trentemøller er lige vendt tilbage fra tour med sit nyeste album Fixion. Det betyder at han befinder sig i en tid, hvor der både skal restitueres og ryddes op, og hvor ideerne til nye numre lige så stille er begyndt at dukke op - og så kan cyklussen begynde igen.
Anders holder til i et studie på Amager, hvor han er omgivet af instrumenter og musikmaskiner. At sidde på kontorstolen i midten af det hele føles næsten som at være kaptajn i et rumskib, siger han.
De mange maskiner er en del af den kreative proces i krydsfeltet mellem digital og analog, og det handler tit om at lade sig inspirere af nogle af de mystiske ting der opstår, når man kobler ting sammen, skruer på tilfældige knapper eller omfavner støj og fejl.
Anders er åbenlyst så glad for at lave musik at denne episode næsten burde kaldes ‘joyflow’ i stedet for work.flow :-)
Følg med í ‘den officielle’ Trentemøllers liv på websitet
Lidt mere uformelle opdateringer fra hverdagen kan man finde på Facebook
I episoden taler vi også om Jack White, der blandt andet står bag en vinyl-fabrik i USA, som Adam Savage har besøgt og lavet en supercool video om.
Jeg har et ambivalent forhold til såkaldte sociale medier. På den ene siden synes jeg fx at Twitter er et fantastisk sted (i hvert fald i Danmark) at følge nyhedsstrømmen og et udvalg af mennesker jeg føler jeg har ting til fælles med, på den anden side er jeg blevet lidt junkie-agtig, og er nødt til at give mig selv begrænsninger for ikke hele tiden at sidde og tjekke nyhedsfeeds, Instagram-billeder eller hvad det nu er, når jeg har mobilen fremme. Til gengæld har jeg for et par år siden deaktiveret min Facebook-profil, så dér slipper jeg for at bruge tid.
Anyway, Trine-Maria Kristensen er en af Danmarks grand not-so-old ladies når det gælder sociale medier - hun har blogget, tweetet, postet siden starten af nullerne, og holdt utallige foredrag og workshops om både de gode og dårlige sider af de digitale netværk.
Nu har Trine-Maria netop skrevet en bog om nogle af sine erfaringer - den hedder “Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier” og udkommer på Gyldendal d. 5. september.
I bogen fortæller hun blandt andet om hvordan man med fordel kan blive lidt mere bevidst om hvordan man bruger især Facebook i hverdagen, og det er en proces der begynder med at se lidt nærmere på hvilken personlighedstype, man egentlig er.
Vi får - selvfølgelig, det er jo work.flow - også tid til at tale lidt om Trine-Marias bogskrivningsproces :-)
trinemaria.dk - indgangen til stort set alt det du gerne vil vide om Trine-Maria
Jeg har kendt Preben Carlsen via de der sjosjale medier i et par år efterhånden, og gradvis har vi fundet ud af at vi i ret vid udstrækning deler præferencer og vaner, når det gælder systemer og ikke mindst apps og tjenester der kan hjælpe os med at holde orden i hverdagen.
Derfor besøgte jeg for nylig Preben i et kontor på hans nye job på Frederiksberg til en snak om udvalgte eksempler, især til at tage noter og til at holde styr på hverdagen, både privat og på arbejde.
Det handler blandt andet om at tage noter og om at skrive dagbog - og meget mere. Lyt med - og bliv inspireret!
Diverse nævnte apps:
Evernote - note-app til alting i hele verden
Bear - minimalistisk designet noteapp
Apple Notes er jo indbygget på iDimserne, og iMore har en fin guide
Preben bruger Notability til håndskrevne noter og tegninger
Things er den foretrukne todo-liste og projekt-app
Due - en todo-liste app til de små tilbagevendende tjanser i hverdagen
Day One - dagbogs-app med masser af fine funktioner
Mindnode - mindmapping
Preben på LinkedIn, Instagram og på Twitter.
Artikel fra JP, hvor Preben fortæller om sit hjem, der også mildest talt er ordentlig og minimalistisk indrettet :-)
Hvis man hellere vil bruge tags end mapper, så kan man powernørde tagging med Brett Terpstra, der har besøgt Mac Power Users-podcasten
Jeg linker også skamløst til en podcast jeg selv har været gæst i, nemlig Social Selling Radio med Leif Carlsen - og ja, han er Prebens tvillingebror!
Jeg er selverklæret kaffenørd - på amatørniveau. Jeg synes det er enormt sjovt at nørde med hjemmeristning, kaffegrej og hældemetoder, men nogle gang så drikker jeg også bare skidtet. Man skal jo op på de der 10–11 kopper om dagen, har jeg hørt?
I denne uge er jeg dog på besøg hos en, der tager kaffe meget mere alvorligt end jeg gør, både privat og i forretningen - nemlig Klaus Thomsen, der er medstifter af Coffee Collective.
Det handler om alt fra transportsække til vandtryk, men der er også masser af kaffesofi (kaffe-filosofi? nej?) og gode tips til hverdags-kaffenørder.
Coffee Collective - stedet hvor det hele foregår
Le Wagon beskrives som en coding bootcamp - et benhårdt, 9-ugers træningsforløb, hvor deltagerne lærer at kode. Det begynder med ting som Ruby og slutter med at man i grupper laver en hel webapp.
Le Wagon blev grundlagt i Paris, men findes i dag i 14 byer - herunder altså København. Nicolas Feer, som er halvt fransk, tog selv kurset på kodeskolen i Paris, og blev så begejstret at han siden startede den danske afdeling.
Nicolas fortæller i denne udgave af work.flow om vigtigheden af at kunne programmere, om tekst-editorer og om hvordan spil, serier og film også hjælper ham med at kommunikere med andre mennesker.
Le Wagon - kodeskole i København
TextExpander gør det nemt at lave en masse forkortelser, så man slipper for at skrive de samme lange ord eller sætninger (eller kodeblokke) igen og igen.
Jeg er altid på jagt efter apps som kan hjælpe mig i hverdagen - men finder jeg det helt rigtige, så kan jeg også sagtens holde fast!
De kommer alle fra krydsfeltet mellem produktivitet, vaner og mentalt velbefindende.
Forest app
Things-apps
Day One
Bonus-tips: Hvis man er nysgerrig på vanetracking mere end decideret dagbogs-skrivning, så kan man prøve Productive, Momentum, eller Way of Life…
Et par håndfulde podcasts, som ikke har særligt meget med teknologi at gøre, men som er oplysende, underholdende, morsomme og tankevækkende - nogle er givetvis kendt stof, andre måske lidt mere niche - og så er der et par stykker som måske indrømmet er bedst hvis man i forvejen kender et par af de medvirkende fra andre podcasts…
Do By Friday
Godt ord
24 spørgsmål til professoren
No Such Thing as a Fish
My Dad Wrote a Porno
Orientering Weekend
Planet Money
Sound Matters
Reconcilable Differences
From the publisher's feed