Bag dagens julekalenderlåge i "Juletræningstanker" har jeg endnu engang besøg af Helle Knudsen fra flokadfærd.dk, og i dag tager vi fat på et emne, som kan være både ubehageligt – og helt nødvendigt – at kigge ærligt på:

Berigelse… og hvor fattigt et liv mange heste i virkeligheden lever.

Som Helle så præcist formulerer det i samtalen, er hestehold i dag alt for ofte bygget op omkring spørgsmålet: 👉 "Kan vi det?"

Kan vi have dem i boks 20 timer i døgnet? Ja, det kan vi godt. Kan vi lukke dem ud på store, flade, kedelige folde uden variation? Ja, det kan vi godt. Kan vi fodre dem på en måde, der på ingen måde matcher deres naturlige behov? Ja… det kan vi også godt.

Men det, at vi kan, er ikke det samme som, at vi bør.

👉 Vi taler om, hvordan selv store græsfolde ofte er langt mere begrænsede i berigelse, end vi går og tror. Der mangler variation, udfordringer, valgmuligheder og stimulering af sanserne. Og så står vi tilbage med heste, der måske overlever – men som sjældent lever.

👉 Vi taler også om vores ansvar som mennesker. For hestens liv handler ikke kun om de 45 minutter, vi rider eller træner. Det handler om alle de resterende timer. Om sanseindtryk, bevægelse, nysgerrighed, social kontakt og muligheden for at udføre naturlig adfærd.

Og det hårde er dette: Rigtig mange rideheste i Danmark får ikke engang deres mest basale behov opfyldt – før vi overhovedet begynder at tale om berigelse.

Det blev en samtale, der udfordrer, provokerer lidt og forhåbentlig åbner for nye refleksioner omkring, hvad et godt hesteliv egentlig er.