
Sign up to save your podcasts
Or


Niels Nielsen er på banen og prognosen siger sjov - masser af sjov. Turen går til Niels' barnedrømme om cirkuskarriere og fodboldstøvler, hans forhold til biksemad og ikke mindst en togtur med lidt for mange blinde vinkler. Spænd sikkerhedsselen og tag med Elias og Niels med ud i denne uges afsnit af 100% komiker!
Vært: Elias Eliot
Producer/klipper: Freja Quistgaard
Journalistspiren Sebastian Dorset fik smag for comedy og inden han fik set sig om, var der gået 30 år med standup, satire og skriverier for andre store komikere. Høre historien om Sebastians flygtige rolle som satireredaktør hos RADIO LOUD, hans forhold til Kombardo-sangen og om successen nåede at stige ham lige lovligt meget til hovedet. Elias Eliot har ageret avisbud og Sebastian Dorset bladrer igennem både Ekstra Bladet og anekdoter fra standupscenen i ugens afsnit af 100% komiker.
Vært: Elias Eliot
Producer/klipper: Freja Quistgaard
I den beroligende summen fra underetagens renoveringer, kaster Elias Eliot og Karsten Green sig direkte ud i glimmer på testiklerne og lange festivaldage med besøg fra politihunde og andet godtfolk. Hvis du savner en historie om kannibaler, hiphop-dans og invitationer til high stakes-pokerturneringer eller du bare er vildt interesseret i Karsten Greens møde med standup - så er det her, du skal lytte med. Velkommen til 100% komiker.
Vært: Elias Eliot
Producer/klipper: Freja Quistgaard
Ugens gæst i 100% komiker er DEN Anders Nielsen - du ved, ham med svendebrev, tommestok og så lige 12-13 års erfaring på standupscenen. Kun få af dem, der ikke kan lade være med at fyre jokes af, får at vide af andre, at de burde lave standup - og Anders Nielsen er en af dem. I denne omgang, er det komiker, og radiovært på Morgenshowet, Kasper Porsdal der fører dig gennem Anders' karriere fra student over tømrerlærling til mødet med comedy og standup. Kasper og Anders jammer - og Anders stikker ikke bare til Kaspers egne oplevelser med den hårde konkurrence i branchen, men også meget ... bogstaveligt ... med føromtalte tommestok. Velkommen til 100% komiker!
Vært: Kasper Porsdal
Producer/klipper: Freja Quistgaard
Amin Jensen har altid holdt sig over bæltestedet - og helst i jakkesæt - men har aldrig sagt nej, hvis muligheden bød sig for at teste grænser, om det så gjaldt bjergbestigning, selvironi eller sågar opera. Ruten går fra Albertslund til rampelyset, men selvom der var fart på, var der mange stop på vejen i Amins 32 år lange karriere. Elias Eliot snakker Shrek, succes og sjove stemmer og strejfer også en historie eller to om Amin Jensens mange TV-optrædener. Så er du til parodier, en anekdote om Bamse i en tyrefægterarena Fuengirola og hvordan Amin snød sig ind som dubber, bliver ugens afsnit af 100% komiker et sikkert hit.
Vært: Elias Eliot
Producer/klipper: Freja Quistgaard
Mads de Krak er enhver arbejdsgivers drøm: knap 24 år med cirka 10 års erfaring, men spørger man hans studievejleder, er det ikke nødvendigvis standup, der skulle have været levevejen. Ikke desto mindre har Mads de Krak asfalteret sin egen vej, med et skub fra et mislykket DR-program og en stædighed, der satte ham i stand til at bearbejde sin sorg gennem humor. Tag med, når Elias Eliot og Mads de Krak finder det sjove i rejsekort, snakker sorg og omsorg og ikke mindst taler om nødvendigheden af selvindsigt og umage, hvis man vil være succesfuld standupkomiker.
Velkommen til 100% komiker!
Vært: Elias Eliot
Producer/klipper: Freja Quistgaard
Det er de færreste, der kan sige, at de er blevet hecklet af Taliban, men det står på Dan Andersens CV, sammen med snart 30 års standup, musik og TV. Mellem guitarakkorder og skæve rim, har der også været plads til at se indad, opdatere hørelsen og teste sædkvaliteten. Elias Eliot og Dan Andersen spiller op til gok og løjer i ugens afsnit af 100% komiker.
Vært: Elias Eliot
Producer/klipper: Freja Quistgaard
Pelle Lundberg sejlede ind på den danske standupscene i et skib ladet med et arsenal af podcasts, journalistisk fortællertrang og et utal af oneliners. Elias Eliot tager dig med på Lundbergs færd fra Sakskøbing til Andeby, over Vatikanet, under værnepligten i Varde og helt ud i rampelyset. Der er forloren hare og ægte komik på menuen, velkommen til ugens afsnit af 100% komiker!
Vært: Elias Eliot
Producer/klipper: Freja Quistgaard
Alle veje fører til ... Sofie Skriver! Og ugens afsnit af 100% komiker er ingen undtagelse. Mød Sofie, der i en smoothie af morsomheder blander impro og standup med observationer fra forældrerollen. Sammen med Elias Eliot får du et indblik i, hvad Sofie Skriver kalder en "gratis tørretur", hvorfor det ikke rigtig er en god ide at bestille fastfood til et hospice og hvad der stod i de bekymrede mails, Sofies far skrev, da hun valgte at blive komiker.
Broen mellem impro og standup venter - velkommen til 100% komiker.
Vært: Elias Eliot
Producer/klipper: Freja Quistgaard
Mikael Wulff har været en fast del af dansk standup og satire siden han første gang stod på scenen i 1995. I ugens afsnit af 100% komiker løber Mikael Wulff og Elias Eliot slalom gennem Mikaels karrierestænger, der rummer alt fra makkerskabet med Anders Morgenthaler til 90'er-standup i Los Angeles. Du får svar på, hvordan Wulffmorgenthalerstriben fandt vej ind på Politiken, hvem der fik Mikael Wulff til at skrive 200 sider med jokes, og hvordan ideen om Dolph blev solgt til Mikael Bertelsen - og hvorfor Dolph råber.
Vært: Elias Eliot
Producer/klipper: Freja Quistgaard
From the publisher's feed
Hver uge får Elias Eliot besøg af en komiker til en snak om vejen ind i comedy, karrieren og livet, der følger med.
Gennem fiaskohistorier, fortællinger fra scenekanten og alt…
En podcast med plads til det seriøse, det legende og det løsslupne.
Ranked by our users in the last 21 days