En af de mest kendte scener i den engelske forfatter Charles Dickens forfatterskab er, da den 9-årige Oliver Twist, opvokset i et såkaldt workhouse, rejser sig op efter at have spist sit sparsomme måltid og siger: “Please, sir, I want some more”.

Hans spørgsmål vækker en enorm vrede, for hvordan kan man som et fattigt og forældreløst barn tillade sig at bede om mere, når staten allerede tager sig af en?

Ønsket om en forbedret tilværelse og viljen til at række ud efter den, delte Oliver med sin forfatter, Charles Dickens. I bøger som “Oliver Twist”, “David Copperfield”, “Store forventninger” og “Bleak House” løber en syleskarp kritik af de mest problematiske sociale forhold i det engelske samfund. Med beskrivelserne af børnearbejde, vold, sygehusvæsenet og det pilrådne juridiske system, chokerede han ikke kun sin samtid, men ændrede faktisk lovgivningen til det bedre.


Lyt med, når vi sammen med formanden for Dickens Selskabet i Danmark, Lise Lotte Frederiksen, snakker om en paradoksal og verdenskendt forfatter; om drabelige og pilrådne institutioner; korrupte sagfører; Londons tåge; social ulighed i både fortiden og nutidens England, og om hvordan Dickens forbedrede sociale vilkår med sin litteratur.

Ifølge legenden tapede den amerikanske forfatter Jack Kerouac i april 1951 en masse papirer sammen, indtil de udgjorde en 37 meter lang rulle. Så satte han dem i sin skrivemaskine og skrev på kun 3 uger en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige romaner på 320 sider, romanen “On the Road.”

I bogen findes der ingen afsnit, intet linjeskift, kun én sammenhængende mur af tekst, som inkluderer stavefejl, skrig, jazz og fart omsat til skrift. Kort fortalt er det historien om Jack og hans venner, heriblandt den vilde og ikoniske Neal Cassady, som farer frem og tilbage over USA, fra østkysten til vestkysten og tilbage igen. De kan ikke selv forklare hvorfor, de ved kun, at ikke føler sig til rette i efterkrigstidens USA, og må ud på vejen for at lede efter svar.

Lyt med, når vi sammen med Lasse Yde Hegnet taler om den ultimative roadroman, der inspirerede musikere, forfattere og hele hippiebevægelsen. Når vi spørger hvorfor Kerouac måtte opfinde et ny sprog og skrivestil med plads til jazz, improvisation og fart; hvem beat-generation var, og hvorfor “On the Road” var for voldsom til at blive udgivet i sin originale form.

I Ukraines krig mod Rusland kæmpes der også med kultur og kunst. Mens Rusland har postet milliarder af rubler i kulturen, er poesien blevet en udbredt måde at dele krigserfaringer på i den ukrainske befolkning. Mens en hjemmeside har indsamlet over 30.000 digte skrevet af almindelige mennesker, findes også historien om Pavlo Vysjebaba - digter og korporal ved fronten - som læser op for soldaterne for at styrke sammenholdet.

Samtidig er flere forfattere og digtere på Ruslands formodede liste over folk, der skal likvideres. De ved godt nemlig godt, hvilken magt og rolle poesien har spillet gennem flere århundreder for Ukraines uafhængighed.

I dagens afsnit af “Brændende Bøger” taler vi med journalisten Andrey Kazankov og forsker i russisk desinformation og propaganda, Valentyna Shapovalova, om poesien som hjælp, magtværktøj og modstandskraft.

Lørdag d. 2 september 2023 er det præcis 50 år siden at den engelske forfatter, John Ronald Reuel Tolkien, døde. Siden dengang er der ikke kun udkommet talrige posthume historier fra hans hånd, men også et mindre hav af akademiske afhandlinger, fan-fiction, film og tv-serier, som bliver ved med at opretteholde Tolkiens ry som faderen af fantasy-genren.

Men hvad er det ved historierne om hobbitterne, der udøver så stærk en tiltrækningskraft på os? Hvor fandt Tolkien inspirationen til sit ekstremt detaljerede univers? Hvorfor dyrkede hippierne ham som en kultleder, og hvordan har hans få bøger påvirket vores populærkultur?

Lyt med, når vi sammen med forfatter og oversætter Jakob Levinsen går i dybden med et af mest ambitiøse, paradoksale og indflydelsesrige forfatterskaber, og spørger, hvorfor det for altid har ændret vores syn på litteraturen.

“Djævlebogen”. Sådan lyder titlen på det andet bind i forfatteren Asta Olivia Nordenhofs længe ventede romanserie, der har Scandinavian Star som hovedmotiv. På bagsiden beskrives bogen som noget så sjældent som en erotisk gyser, og en roman om kærlighed i kapitalismens tidsalder.

Men hvad har mordbranden på Scandinavian Star med djævlen at gøre? Hvordan påvirker økonomiske omstændigheder vores inderste og mest intime relationer? Og kommer vi til at ende kapitalismen?

Lyt med, når vi sammen med Asta Olivia Nordenhof taler om djævlen, penge og skriveprocessen i fortsættelsen på den måske mest ambitiøse romanserie i vores tid.

I 1993 begynder der at dukke flere og flere lig af døde og unge kvinder op ved grænsen mellem USA og Mexico, i byen Ciudad Juarez. Herfra fortsætter brutaliteten hele vejen op gennem 90’ og 00’erne, indtil byen i 2008 havde den højeste mordrate i hele verden.

Men hvorfor er det lige netop unge kvinder, der bliver myrdet? Hvad er der ved denne grænseby, der gør den så voldelig? Og hvorfor er der ikke nogen, der skriver om det, gør noget ved det?

Ifølge forfatteren Roberto Bolaño gemmer kvindemordene på intet mindre end verdens hemmelighed. I sin sidste bog ved navn “2666” - udgivet posthumt i 2004 - beskriver han med en uhyggelig samvittighed og præcision hver eneste af de 108 kvindemord, der findes i de efterfølgende år.

Lyt med, når vi sammen med Sofie Sommer Lang taler om en gigantisk meditation over vold, kvindehad, og hvordan litteraturen altid er politisk impliceret.

Hvorfor er Koranen Islams helligste bog? Hvornår og hvordan blev den til? Hvem taler til hvem i bogen, og hvad handler Koranen i det hele taget om? Må man oversætte den, hvilke vers er de vigtigste, og hvilken betydning har den i muslimernes daglige liv?

I anledningen af diskussionerne om Koranen skal kunne brændes eller ej - der har tvunget "Brændende Bøger" til at tænke meget bogstaveligt - går det op for mig, at jeg næsten ingenting ved om Koranen.

Lyt derfor med, når vi sammen med assisterende imam, Ahmet Talat, taler om den bog som nogle vil brænde, andre beskytte, men hvis ord i sig selv udgør en guddommelig oplevelse for 1,5 millarder mennesker.

Hvis der er en bog, der satte millioner af teenage-hjerter i brand, og påvirkede en hel generation med sine indbyggede idéer om begær og kærlighed, må det være Twilight.

Skrevet af den amerikanske forfatter Stephenie Meyer, er det historien om teenagepigen Isabella Swan, der flytter op til sin far i en lille by i Washingtons-statens skove og forelsker sig i den 109-årige vampyr, Edward Cullen.

Men hvad var det ved teenageromancen, som gjorde bogen til en uomgængelig reference i 00'erne? Hvad siger det om vores kultur, at man ofte har latterliggjort bogen? Hvad lærte en hel generation om kærlighedens veje og vildveje af Bella og Edwards forhold, og hvorfor er de i en af verdenshistoriens største romancer så langt fra nogensinde at have sex?

Lyt med, når vi sammen med Nanna Schmidt Nordestgaard sætter fokus på en af de mest udskældte og elskede læseoplevelser.

I Mikhail Bulgakovs “Mesteren og Margarita” er djævlen bogstaveligt talt løs i 1930’erne Moskva. Med sit farverige følge er han kommet for at holde et storslået bal med verdenshistoriens største skurke som gæster, og samtidig tjekke om den kommunistiske ideologi vitterligt har forbedret menneskeheden.

Gang på gang ender Satan kaldet Woland med at afsløre sovjetternes hykleri. Hovederne ruller og bureaukraterne mister forstanden i det kaos, der følger. Man forstår hurtigt, hvorfor bogen ikke kunne trykkes i Sovjetunionen før 1968: Den er simpelthen for farlig en satire over den sovjetiske drøm.

Lyt med, når vi sammen med forfatter og oversætter Jakob Levinsen snakker om den diabolske bog, dens forsvar for kærlighedens frisættende kraft og litteraturens udødelighed, og hvorfor den blev så populær, da den omsider udkom.

Op gennem 2010’erne udgiver Christina Hagen bøger med titler som “Sexdronning”, “White Girl”, “Boyfrind”, “Jungle” og “Korrekthedsbiblen” — værker, som sammen med en sensationspræget mediedækning med tiden gav hende et ry som Danmarks provoforfatter nr. 1.

Særligt provokerende var muligvis “Jungle”. Bogen vakte stor opsigt og skandale fordi fortælleren med tydelig nydelse taler om at være sugar mommy for yngre, fattige elskere, og om at foretrække store sorte pikke, og fordi Christina Hagen i et efterfølgende interview indrømmede at have racistiske og sexistiske tanker.

Den slags tanker mener hun ikke der er plads til i et Danmark præget af politisk korrekthed. Af samme grund virker hendes bøger til at både undersøge og skubbe til grænserne for, hvad man må skrive om og tænke på, også for at gøre plads til menneskets "grimme" sider.

Lyt med, når vi sammen med Klaus Brix taler om et forfatterskab, der har været i konstant dialog med den offentlige debat op gennem 2010’erne, som insisterer på at vise det grimme i mennesket, og som samtidig viser, hvilken rolle anmeldere og medierne spiller i den måde vi læser bøger på.