Bag dagens låge i "Juletræningstanker" gemmer Camilla Stormont sig, og i dagens samtale reflekterer vi blandt andet over hvad en god kollega er i hesteverdenen, og hvornår man måske skylder hinanden et "heads up".

👉 Hvad er godt kollegaskab egentlig? 👉 Hvornår bør vi tage fat i hinanden og sige "hey… det der?" 👉 Og hvem pokker har sandheden?

Vi taler om det ansvar, der følger med at være en del af et fagligt fællesskab — og om modet til både at blive klogere og at sige fra, uden at gøre det til en kamp om, hvem der "har sandheden".

For som Camilla så fint siger det: Der er mange veje til Rom. Den samme vej passer ikke for alle heste, alle mennesker eller alle situationer. Og hvis alle er glade, trygge og i udvikling — så er det som regel all good.

Men… 👉 hvis du siger, at du gerne vil til Rom 👉 og du bliver ved med at tage bussen til Nordpolen …så begynder det at blive en lille smule dumt.

Vi taler om den evige rejse, en hestetræner (i vores optik) altid bør være på: • Nysgerrighed fremfor stædighed • Udvikling fremfor fastholdelse • Integritet fremfor popularitet • Og lysten til at lære — også når det er ubehageligt For der er ingen af os, der nogensinde bliver "færdige" og vi har alle gjort ting vi ikke er stolte af, men forskellen er hvad vi så gjorde da vi lærte at det var en unsigtsmæssig adfærd.

Det er en samtale om faglighed, om menneskelighed og om at ville hestene det bedste — også når det betyder, at vi skal turde blive udfordret.