Ledelsen hos Fyns Politi har besluttet at deres betjente ikke selv må vurdere, om de skal have skudsikre veste på. Beslutningen skal tages, når man kender opgaven, og det gør man ikke altid, før man er kørt afsted. Vi hører hvorfor det kan være farligt for betjentene.
Der har været et rambuktyveri hos en brilleforretning i Nordsjælland. Vi hører om organiseringen, og hvem der arbejder sammen om at koordinere indbrud og salg. Vi hører også, hvordan det var at vågne på tredje sal, da indbrudstyve hamrede gennem facaderuden i stueetagen.
Og så er der faldet dom i sagen om den 26-årige, der har været tiltalt for 12 forhold om voldtægt og seksuelle krænkelser.
Medvirkende:
Kurt Bønnelykke, næstformand Fyns Politiforening
Per Mikael Larsen, direktør for Optikerforeningen i Danmark
Michael Hamann, chef for Center for Terroranalyse ved PET
Emma Vinkel, journalist på Døgnrapporten
Thomas Brædder, forsvarsadvokat
Christa Ledertoug, anklager
Jesper Bak, indehaver af Bak Optics
Værter:
Michelle Færch, Thomas Vesth
Producer:
Jeppe Øvig