Kender du det, at man har nogle få venner fra ungdommen, som bare er bedste venner for evigt – selvom man ikke snakker sammen så tit.

Og når man så snakker sammen, kan man snakke om alt som om tiden har været frosset. Man kender hinanden ind og ud og kan grine af de samme ting, og sige alt til hinanden.

Sådan en ven havde jeg i Lars.

Han boede i Atlanta i USA med sin familie, og da jeg var derovre i 2017, besøgte jeg dem og boede hos dem i en uge.

For en måned siden mistede jeg min ven. Marianne mistede sin mand og Alberte og Max mistede deres far. Lars sov stille ind efter længere tids sygdom i en alder af bare 56. Det er så urimeligt tideligt og siden jeg fik nyheden, har jeg været meget ked af det.

For at ære mindet om en sjov, klog og hjertevarm mand, genudsender jeg et sammenklip af to episoder, jeg optog da jeg var på besøg hos min gode ven Lars i Atlanta. Du kan tage med os i bilen, hvor vi har en lang snak om vores fælles fortid, om at bo i forskellige lande og deres rejse som familie.

Vi mistede Lars Hedegaard i midten af juni. Jeg vil savne dig og vores snakke, Lars. Og hvis jeg kender dig ret, vil du sige, at det handler om at leve livet, mens vi kan.