
Sign up to save your podcasts
Or


Hvad er indre sundhed egentlig, og hvordan kan den stadig være der, selv når livet føles svært og kaotisk?I denne uges afsnit af 3P Brevkassen tager vi udgangspunkt i et brev fra en lytter og udforsker begrebet indre sundhed. Vi taler om, hvordan vores tanker og følelser til tider kan overskygge den ro, der ligger nedenunder, og hvordan forståelsen af De Tre Principper kan hjælpe os med at få øje på den sundhed, vi allerede har.Ligesom solen stadig skinner bag skyerne, og havet kan være stille i dybet, selvom stormen raser på overfladen, kan vores indre ro være til stede, selv når vi ikke kan mærke den.Vi kommer også ind på intuition, indre vejledning og om at have tillid til den fornemmelse af retning, der kan opstå, når tankerne falder til ro.Dette er samtidig afsnit 20 og vores sæsonafslutning. Vi holder en pause med 3P Brevkassen, mens vi arbejder videre med andre 3P-projekter.En stor tak til alle jer, der har lyttet med, set vores afsnit og skrevet til os undervejs. Vi har været rigtig glade for jeres interesse og engagement!🎧 3P Brevkassen kan også lyttes til på Spotify, Apple Podcasts, Amazon Music og Podimo.📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?Skriv til os på:[email protected] fornøjelse :-)Martin Møller og Kenni Graversen
Hvad mener vi egentlig, når vi inden for De Tre Principper taler om Tanke som et princip?
I dette afsnit af 3P Brevkassen tager vi udgangspunkt i et brev fra Lone. Hun undrer sig over, om Tankeprincippet blot handler om alle de tanker, der kører gennem hovedet – bekymringer, planer, gamle samtaler osv. – eller om der ligger noget mere grundlæggende i begrebet.
Det bliver udgangspunktet for en samtale om tankens kraft og om, hvordan vores oplevelse af livet hele tiden formes gennem tænkning. Vi taler blandt andet om forskellen mellem selve evnen til at tænke og indholdet af de tanker, der opstår – og om hvordan tanker kan opleves fuldstændig virkelige, når vi står midt i dem.
Undervejs bruger vi forskellige eksempler og billeder til at undersøge Tankeprincippet. For hvad sker der eksempelvis med vores frygt, når vi opdager, at den “slange”, vi reagerede på, blot var lavet af gummi? Og hvilken betydning har det, hvor meget vi tror på de historier og forestillinger, der dukker op i vores bevidsthed?
Pointen er ikke, at vi skal holde op med at tænke eller undgå ubehagelige følelser. Livet vil fortsat bevæge sig op og ned. Men måske gør det en forskel, når vi begynder at få øje på, hvor vores oplevelse kommer fra.
🎧 3P Brevkassen kan også lyttes til på Spotify, Apple Podcasts, Amazon Music og Podimo.
📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?
Skriv til os på:
[email protected]
God fornøjelse :-)
Martin Møller og Kenni Graversen
Afsnit 18 - Hvordan formidler man De Tre Principper på en måde, der faktisk hjælper den, man taler med?I dette afsnit tager vi udgangspunkt i et lytterbrev fra Louise. Hun spørger blandt andet til formuleringer som “det er bare tanker” og “du kan ikke gå i stykker”. For selv om ordene kan pege på noget centralt i 3P-forståelsen, kan de også opleves som bagatelliserende eller som manglende forståelse for det, et menneske står i.Det fører os ind i en samtale om et interessant paradoks: Hvis vores oplevelse skabes indefra og ud, gælder det selvfølgelig også vores oplevelse af det, andre siger. Samtidig er det ikke ligegyldigt, hvordan vi møder og taler med hinanden.Vi taler om vores egne erfaringer som psykologer – blandt andet om begejstringen for 3P, der nogle gange kan få os til at gå for hurtigt frem, forskellen på at forklare principperne intellektuelt og at tale fra et mere roligt og grounded sted, og om at være mere facilitator end ekspert.Har du et spørgsmål eller et emne, du gerne vil have os til at tage op i 3P Brevkassen, er du meget velkommen til at skrive til os på [email protected] fornøjelse :-)Martin Møller og Kenni Graversen
I dette afsnit af 3P Brevkassen tager vi udgangspunkt i et brev fra en lytter, der spørger, hvordan vi bedst er forældre til en præ-teenager eller teenager, der mistrives.Hvordan bevarer vi selv roen, når vores barn ikke har det godt? Hvornår skal vi presse på – og hvornår skal vi skærme? Og hvordan undgår vi, at vores egne bekymringer og forestillinger om alt det, der kan gå galt, kommer til at styre den måde, vi møder vores børn på?Vi taler om, hvordan teenagelivet kan opleves mere alvorligt, når identitet, sammenligning med jævnaldrende og ønsket om at passe ind kommer til at fylde. Og om hvordan kendskabet til De Tre Principper kan hjælpe os som forældre til ikke nødvendigvis at blive revet med af den virkelighed, vores teenager står midt i.Vi kommer også omkring svær mistrivsel, selvskade, misbrug og andre situationer, hvor der selvfølgelig kan være behov for at handle. Pointen er ikke, at vi skal ignorere alvorlige problemer, men at handling ikke behøver komme fra panik og katastrofetænkning.For måske kan vi være mere hjælpsomme for vores børn, når vi selv står et roligere sted – og samtidig husker, at den samme grundlæggende sundhed og ro også findes i dem.🎧 3P Brevkassen kan også lyttes til på Spotify, Apple Podcasts, Amazon Music og Podimo.📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?Skriv til os på:[email protected] fornøjelse :-)Martin Møller og Kenni Graversen
I dette afsnit af 3P Brevkassen tager vi udgangspunkt i et spørgsmål fra en pårørende om psykiske diagnoser.For hvad betyder det egentlig at få en diagnose?På den ene side kan en diagnose give adgang til behandling og støtte – og for nogle kan det være en lettelse endelig at få en forklaring på noget, de måske har kæmpet med gennem mange år.På den anden side taler vi om, hvad der kan ske, når en diagnose går fra at være en beskrivelse af symptomer til at blive noget, vi identificerer os med: "Jeg har depression", "jeg er angst" eller "sådan fungerer jeg bare".Vi deler vores egne erfaringer fra arbejdet i psykiatrien og fra vores nuværende arbejde som psykologer og undersøger diagnoser ud fra det, De Tre Principper peger på.Vi kommer blandt andet omkring:• hvorfor diagnoser spiller så stor en rolle i psykiatrien og det øvrige system• hvordan en diagnose kan give adgang til behandling og støtte• hvorfor det for nogle kan være en lettelse at få en diagnose• hvad der kan ske, når diagnosen bliver en del af vores identitet• forskellen på at se psykiske symptomer som noget fast og som noget, der bevæger sig• de små "sprækker", hvor angst, depression eller andre symptomer pludselig ikke fylder• perspektivet om en grundlæggende mental sundhed bag vores skiftende oplevelser🎧 Afsnittet kan lyttes til på YouTube, Spotify, Apple Podcasts, Amazon Music og Podimo.📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?Skriv til os på:[email protected] fornøjelse :-)Kenni Graversen & Martin Møller
Vi har fået et brev fra Maja, der har lagt mærke til noget interessant i 3P-miljøet — at folk finder på regler for hvad man må og ikke må, når man kender til de tre principper.Må man tage medicin? Skal man altid være rolig og kærlig? Kan man brokke sig? Og hvad sker der når 3P bliver til en ideologi med regler for hvordan man er "rigtig" 3P'er?I dette afsnit taler vi om at vi uskyldigt kommer til at skabe regler — og hvad der sker når vi dømmer os selv ud fra dem.Vi kommer ind på:Kennis egen oplevelse af at bryde en selvopfundet 3P-regelOm 3P er en metode, en teknik eller en forståelseHvorfor alle følelser er tilladte — også sorg, vrede og at sidde fastForskellen på at have en oplevelse og at sidde fast i den📩 Har du et spørgsmål du vil have belyst? Skriv til os: [email protected]🎧 Find os også på Spotify, Youtube, Apple Podcasts, Podimo og Amazon Music— Kenni & Martin, 3P Brevkassen
Afsnit 14 - I dette afsnit har vi besøg af ergoterapeut Tanja Becker til en samtale om krop, spændinger, smerter og De Tre Principper.Vi tager udgangspunkt i et brev fra en lytter, der gennem længere tid har døjet med spændinger i nakke, kæbe og skuldre, hovedpine og søvnproblemer. Lægerne siger, at der ikke er noget alvorligt galt – men kroppen bliver ved med at fylde.Sammen taler vi om, hvordan kropslige symptomer kan hænge sammen med bekymring, opmærksomhed, nervesystemet og vores tænkning om det, vi mærker.Vi kommer blandt andet ind på:• hvorfor kroppen kan føles som problemet• hvordan bekymring kan forstærke symptomer• hvorfor mange begynder at scanne og analysere kroppen• hvordan kroppen kan ses som en samarbejdspartner frem for en fjende• hvorfor ro, venlighed og nænsomhed nogle gange hjælper mere end kamp• hvordan fysisk behandling og 3P-forståelse kan støtte hinanden🎧 Afsnittet kan lyttes til på YouTube, Spotify, Apple Podcasts, Amazon Music og Podimo.📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?Skriv til os på: [email protected]
I dette afsnit af 3P Brevkassen tager vi udgangspunkt i et brev fra Louise, som spørger:“Hvad er det egentlig, der hjælper mennesker til at forstå De Tre Principper?”Det bliver starten på en samtale om de metaforer, billeder og forklaringer vi igen og igen oplever hjælper mennesker til at få nye indsigter.Vi taler blandt andet om:• historien om de to piger og den store hund• hvorfor følelser ikke peger på verden – men på vores tænkning om verden• hvordan metaforer kan gøre noget komplekst mere enkelt• hvorfor indsigt sjældent kan “tvinges frem”• hvordan den samme situation kan opleves helt forskelligt fra person til personVi deler nogle af de billeder og forklaringer, vi selv ofte vender tilbage til i mødet med klienter – fordi de nogle gange får noget til at falde på plads på en helt ny måde.🎧 Afsnittet kan lyttes til på:YouTube, Spotify, Apple Podcasts, Amazon Music og Podimo.📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?Så skriv til os på:[email protected]
I dette afsnit af 3P Brevkassen læser vi et brev fra Sofie, som gennem mange år har arbejdet med sig selv gennem terapi og personlig udvikling – men som samtidig bliver både nysgerrig og skeptisk, da hun hører om De Tre Principper.Hvordan kan noget så simpelt virkelig gøre en forskel?Kan det passe, at vores oplevelse af livet skabes indefra gennem vores tænkning? Og hvorfor kan det provokere os så meget, når noget peger mod mere enkelhed, ro og klarhed?Vi taler blandt andet om:* hvorfor De Tre Principper ofte virker “for simple”* forskellen mellem intellektuel forståelse og følelsesmæssig erkendelse* hvorfor vores intellekt elsker kompleksitet* hvordan ro ofte opstår, når vi stopper med at tage alle tanker så alvorligt* hvorfor tidligere terapi og selvudvikling ikke nødvendigvis har været spildt* hvordan man kan “lege med” forståelsen uden at skulle tro blindt på nogetAfsnittet handler også om det at være skeptisk – og om hvorfor det nogle gange kan være hjælpsomt at blive hængende lidt længere i noget, før man konkluderer hvad det er.📩 Har du et spørgsmål eller et dilemma, du gerne vil have med i podcasten?Så skriv til os på: [email protected]
Hvad mener man egentlig, når man siger, at de tre principper er en spirituel forståelse? Det er præcis det spørgsmål Christopher stiller i dette brev.
I dette afsnit har vi besøg af psykolog og pioner inden for 3P, Mark Howard, grundlægger af The Three Principles Institute, som har arbejdet med denne forståelse i over 40 år. Sammen udforsker vi, hvad Sidney Banks mente med det formløse, og hvordan spiritualitet viser sig i det daglige arbejde som psykolog – uden at man nødvendigvis sætter ord på det.
OBS: Dette afsnit er på engelsk.
📩 Send dit brev til: [email protected]
From the publisher's feed