Planen var egentlig, at vi udelukkende skulle tale om endnu en dårlig FCK-kamp, denne gang mod OB. Men virkeligheden overhalede os indenom, efter det mandag morgen blev offentliggjort, at FCK har skilt sig af med Sune Smith-Nielsen som sportsdirektør. Bestyrelsen har i samme åndedrag valgt at frede og bakke massivt op om Jacob Neestrup som cheftræner.
I fanradioen vender vi den nye situation, og om der er tale om et egentligt regimeskift. Det naturlige spørgsmål er i hvert fald, hvad nu?
FCK har også massive problemer i forsvaret, og det lader til, at Zanka skal være med til at løse det problem. Er han den rette løsning?
Vi kan selvfølgelig ikke undgå at tale om OB-kampen, men reelt er der ikke så meget at sige, for det hele handler om søndagens afgørende kamp mod Randers i Parken.
Vært: Mikael Olai Milhøj
Gæst: Nikolaj Steen Møller
(00:00:00) - Intro og snak om fyringen af Sune
(00:37:38) - Zanka vender (sandsynligvis) hjem til FCK
(00:51:32) - Kort evaluering af OB-kampen