“Hvis alt det her psykologbehandling er så fantastisk, så er det jo underligt, at de her stresskurver ikke knækker.”

• Hvorfor bliver stress stadig alt for ofte gjort til den enkeltes problem, når så meget peger på, at årsagerne ligger i vilkår, organisering og ledelse?
• Hvad sker der med arbejdslivet, når tidspres, kontrol, mening og autonomi bliver skubbet ud af balance?
• Hvordan kan ledere og medarbejdere sammen begynde at forebygge stress ved at flytte fokus fra individet til de strukturer, der former hverdagen? 

I dette afsnit af podcasten taler jeg med Thomas Milsted om arbejdslivets dilemmaer med særligt fokus på stress. Samtalen kredser om et afgørende opgør med forestillingen om, at stress først og fremmest skal løses inde i det enkelte menneske. For hvad nu, hvis problemet i langt højere grad ligger i de vilkår, vi arbejder under?

Thomas Milsted har i årtier været en stærk stemme i debatten om arbejdsmiljø, trivsel og stress. I denne samtale udfolder han, hvordan stress historisk er blevet forstået, hvorfor psykologiseringen af feltet har fået så stor plads, og hvorfor tiden nu kalder på, at vi retter blikket mod de organisatoriske og strukturelle årsager.

 Vi taler blandt andet om tidspres, ledelsesrum, autonomi, mening, tillid, som er blandt de dilemmaer, der opstår, når medarbejdere forventes at tage ansvar uden reelt at have indflydelse. Samtidig peger Thomas på, at løsningen ikke findes i hurtige individrettede greb, men i kollektive samtaler, modigere ledelse og en langt mere ærlig undersøgelse af arbejdets rammer. 

Afsnittet er til dig, der interesserer dig for trivsel, ledelse og arbejdslivets betingelser. Og til dig, der længes efter et sprog for stress, som ikke reducerer problemet til robusthed, mindset og personlig tilpasning, men tør spørge, hvad det egentlig er for vilkår, vi beder mennesker om at fungere i. 

Gæst: Thomas Milsted er arbejdslivskonsulent, forfatter, socialrådgiver og Forperson i Center for Studier i Arbejdsliv

Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen