Bag dagens julekalenderlåge i "Juletræningstanker" har jeg besøg af BBH-træner og Centered Riding-instruktør Matilde Dueholm — og hold nu op, hvor blev det en samtale fyldt med både nørderi, sårbarhed og de helt ærlige erkendelser, som sjældent får plads i den offentlige hesteverden.

Matilde deler åbent om sin nuværende rejse med en virkelig klog, følsom og der af udfordrende hest, og hvordan de sidste ti års læring virkelig stadig kan blive sat på prøve. Det er råt, ægte og enormt genkendeligt for alle os, der har stået dér, hvor man hele tiden prøver at gøre tingene bedre — men hvor det stadig er svært i praksis, især når der er masser af fælles gamle vaner.

👉 Vi taler om energistyring: Hvordan hjælper vi en hest, der bliver for tændt — uden at kvæle energien helt? Hvordan nedregulerer vi uden at stoppe? Og hvordan balancerer man sin egen intention med hestens behov i øjeblikket?

👉 Vi taler om at gå fra kontrol til regulering: Hvorfor det sympatiske nervesystem ikke er "fjenden"… …og hvordan stilleståen, pauser og plads kan være en af de mest kraftfulde træningsstrategier, vi har.

👉 Vi taler om hjernen — både hestens og vores egen: Langsomme hjernebølger, høj energi, og den nærmest umulige kunst at være rolig i kroppen, mens man arbejder med en hest, der "koger". 👉 Vi tager også en afstikker til hundetræning: For nogle gange forstår man hestene bedre, når man ser det gennem en anden art. Tålmodighed, gradvis eksponering og at give plads til nysgerrighed — principperne er de samme.

👉 Og så snakker vi etik, pres og berigelse: Hvor meget pres er ok? Hvornår hjælper vi — og hvornår overskrider vi hestens komfort? Hvor meget må vi presse når vi ved hesten "vinder noget" i den anden ende?

👉 Til sidst runder vi det store spørgsmål: Hvordan balancerer vi vores menneskelige behov (ridning, træning, udvikling) med hestens fysiske og mentale trivsel? Og hvor meget "bedre" skal en hests liv være af, at den lever med mennesker?