Aarhus Studenterradio

Aarhus Studenterradio

By Aarhus StudenterradioNewsEducationLeisureCourses
Download on the App Store

Aarhus Studenterradio episodes

  • Technokraterne – #33 Update på fremtidens transport, børneterror på YouTube og dopaminfix på Facebook

    Technokraterne tager dig som sædvanligt gennem den seneste uge i tech-verdenen. Vi er kommet lidt tættere på selvkørende busser herhjemme. Den danske virksomhed Autonomous Mobility skal snart gennemføre forsøg med autonome busser på danske landeveje. Technokraterne ser nærmere på, hvordan det står til med introduktionen af selvkørende køretøjer i den offentlige trafik. Desuden snakker vi andre former for fremtidens transport, nemlig Teslas nye lastbil og Ubers flyvende taxa-projekt. Derefter snakker vi om videoer, der lader til at være rettet mod børn, men er fyldt med grænseoverskridende indhold. Til sidst ser vi på en tidligere Facebook-direktørs tankevækkende udtalelse om det sociale medies afhængighedsskabende design.

    59 min
  • Technokraterne – #32 Facebooks høring i US Kongressen og danskernes nedgradering af flow og opgradering af on-demand-indhold

    I dagens udsendelse af Technokraterne dykker vi ned i den amerikanske Kongres’ høring af Facebook. Her blev det blandt andet gjort klart, hvilke reklamer som Rusland støttede før, under og efter den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016. Desuden tager vi et kig på Danskernes sening af tv-kanaler, som falder drastisk i disse år. Vi nedgraderer vores tv-pakker eller klipper kablet til vores tv-pakker helt over. I stedet for skruer vi op for vores brug af streamingtjenester som Netflix, HBO Nordic eller Amazon Prime. Desuden tager vi en kort tur forbi, hvordan du kan bruge Mobilepay som stalking-værktøj, og hvordan Donald Trumps Twitter-konto kunne gå ned i sidste uge.

    59 min
  • Technokraterne – #31 Etiske retningslinjer for kunstig intelligens, Amazon Key, Facebook Ad Views og kontroversiel Apple-fyring

    Forskere fra AI NOW-instituttet ved New York University har offentliggjort ti forslag til, hvordan kunstig intelligens fremover kan udvikles på en transparent og dermed etisk forsvarlig måde. Vi ser nærmere på eksperternes anbefalinger. Derefter vil vi vende Amazon-imperiets nye initiativ: Amazon Key. Med et kamera og en digital-lås kan postmanden levere pakken inde i dit hjem uden, at du er tilstede. Er det over grænsen eller bare en af de brugervenlige produkter vi skal vænne os til? Vi snakker afslutningsvis om en usædvanlig fyring hos Apple og Facebooks tiltag med at skrue op for transparensen på deres platform angående reklamer.

    59 min
  • Technokraterne #30 – Apps mod mobilafhængighed, med SpaceX til Mars & AOL Instant Messenger

    I denne udgave af Technokraterne taler vi indledningsvist om de seneste apps, der har til formål at hjælpe forbrugeren med at begrænse deres brug af mobiltelefonen. Herunder taler vi om nogle af de nyste apps til netop dette formål, og vi giver lytteren statistikker på, hvor slemt det står til i forhold til tidsspild på mobilen. // Derudover taler vi om Elon Musk og SpaceX’s seneste projekt, der vil være de første om at kolonisere Mars. Netop derfor har virksomheden udviklet raketten, BFR, som vi taler mere om i programmet. // For nyligt meddelte AOL, at de lukker ned for deres instant-messenger-tjeneste, AIM. Det desktop-baserede program til at sende private beskeder fra bruger til bruger vil blive lukket ned d.15. december i år og dermed afsluttes et kapitel internethistorie efter 20 år med AIM på internettet. Dét og meget mere taler vi om i denne 30. udgave af Technokraterne.

    1 hr
  • Technokraterne – #29 Technomania 2017 & Atea IT EXPO

    I dagens udsendelse af Technokraterne har vi været ude i marken til to events: Technomania 2017 og Atea IT Expo. Vi smager på fremtidens teknologi og er vidne til at Rasmus får implanteret en chip i hånden. Lyt med og bliv klogere på Technomania 2017 og hvad det vil sige at være og blive cyborg ved Atea IT Expo.

     

     

    1 hr
  • Technokraterne – #27 Googles milliard-aftale med HTC, en hård uge i Silicon Valley og Internet of Stings
    Google har indgået en stor aftale med tech-virksomheden HTC. I sidste uge bekræftede Google, at de overfører 7 mia. kroner til den taiwanesiske hardware-producent HTC, for at få adgang til både ekspertise og arbejdskraft til produktionen af egne smartphones. Technokraterne ser nærmere på aftalen og diskuterer blandt andet, hvorfor Google er villig til at bruge så stor en pose penge, uden at købe andele fra konkurrenten på mobilmarkedet./// Vi skal vendte i programmet hvor hård en uge det har været for Amazon, Apple, Facebook – tre firmaer, hvis kolleger nok var glad da det blev fyraften og weekend. Facebook har mærket pres fra det amerikanske senat og kongres, efter det kom frem, at Rusland muligvis har været involveret i politiske reklamer på platformen. Det har ført til, at Facebook nu fungerer som en selv-regulerende instans når det kommer til at offentligøre, hvem der publicerer politisk reklame. Desuden vender vi Apples problemer med det nye Apple Watch. Sidst vender vi nyheden om, at Amazons algoritmer har foreslået at købe bombe-ingredienser sammen. /// I Manchester har forskere igangsat et projekt om få bier tilkoblet ’The internet of things’. Projektet har til mål at indsamle data om bien for at belyse, hvorfor insektet i de seneste 5-7 år er ved at død hen. På programmet taler vi om projektet og, hvorfor det er vigtigt for os mennesker.
    1 hr 1 min
  • Technokraterne – #26 – Censur på Reddit, danske medier og globaliseringen & racistisk annoncesalg

    Amerikanske forskere har siden 2014 undersøgt, om man kan bekæmpe hadefulde ytringer på Reddit ved at lukke bestemte sub-reddits. Der er tale om de under-fora, som brugerne oftest anvendte til eksempelvis at lukke racistiske eller nedladende budskaber ud på nettet. Technokraterne ser på, om censurering hjælper mod den hårde tone på Reddit. // Har danske medier i årevis sovet i timen? En ny undersøgelse slår fast, at en snæver gruppe af internationale medieaktører har opnået en særlig stærk position på det danske mediemarked. Gruppen af de udenlandske medieaktører dikterer faktisk delvist, hvilket indhold danske medier producerer, hvordan de gør det, og hvordan indholdet offentliggøres. I udsendelsen gennemgår vi undersøgelsens vigtigste resultater. // Både Googles og Facebooks reklameværktøjer kan bruges til at sende skræddersyet indhold ud til målgrupper med tilsyneladende racistiske og antisemitiske holdninger. Hvordan kan det være? Få svaret i den aktuelle, 26. udsendelse af Technokraterne.

    1 hr
  • Technokraterne Special – Apple Event

    Velkommen til en Technokraterne-special, hvor vi dykker ned og forsøger at gøre dig klogere på Apples nye lanceringer. Vi har fulgt med på gårdagens Apples live-stream fra det yderst amerikanske event og giver dig hele pakken på lidt kortere tid.

    54 min
  • Technokraterne – #25 Danske tech-festivaler, Silicon Valleys (evige) kamp mod Trump og dansk samarbejde om kvantecomputer

    I den aktuelle udsendelse af Technokraterne taler vi en hel del om, hvad der rører sig i det danske tech-miljø. Vi giver et overblik over tre tech-festivaller, der foregik på henholdsvis Bornholm og i hovedstaden i de sidste tre uger. Der er tale om hackerfestivalen Bornhack, VR/AR-festivalen CopenXrealities og det spritnye Techfestival, der bød på over 100 arrangementer i og omkring Kødbyen i København. Vi kigger også over atlanterhavet, for at diskutere, hvordan Sillicon Valley reagerer på Donald Trumps tilbagetrækning af DACA-aftalen. Endeligt taler vi om et dansk-amerikansk samarbejde, fordi Microsoft og DTU samarbejder om udviklingen af en fungerende kvantecomputer.

    59 min
  • Technokraterne – #24 IFA 2017, Facebook Watch & Personlige digitale assistenter

    I 24. udsendelse af Technokraterne snakker vi om Europas svar på CES-konferencen i Las Vegas: IFA 2017, som afholdes i Berlin. Her mødes størstedelen af verdens store tech-giganter, som fremviser nye produkter inden for blandt andet Internet of Thing (IoT), smartphones, tv-apparater og virtual reality-headsets. Derefter skal vi over Atlanten til Facebook, der i USA har lanceret deres videotjeneste Facebook Watch. Den nye platform er et godt bud på en direkte konkurrent til YouTube. Afslutningsvis holder vi os inden for hjemmets fire vægge, hvor flere firmaer er begyndt samarbejde i forbindelse med kunstig-intelligente hjemmeassistenter. Google og Walmart begynder samarbejde i håbet om, at konkurrere med Amazons Echo og deres supermarkedsintiativer. Amazon og Microsoft samarbejder mellem deres to kunstig intelligente hjemmeassistenter for at udnytte hinandens unikke kompetencer. Lyt med og bliv klogere på de seneste nyheder inden for tech-verdenen.

    1 hr

About Aarhus Studenterradio

From the publisher's feed

Podcasts fra Aarhus Studenterradio