
Sign up to save your podcasts
Or


I Technokraternes 23. udsendelse taler vi blandt andet om Spotifys aftale med Warner Music. Aftalen medfører blandt andet, at brugere af musiktjenestens gratisversion frem over vil blive begrænset med hensyn til deres adgang til Spotifys samlede musikkatalog. Vi diskuterer i udsendelsen, hvad det kan have for konsekvenser for Spotifys fremtid. I Sillicon Valley har jagten på det evige liv fanget tech-entreprenørernes interesse. Folk som Jeff Bezos og Peter Thiel investerer millioner af dollars i virksomheder, der prøver at bremse aldringsprocessen. Technokraterne ser nærmere på startup-virksomheden Ambrosia, der behandler personer over 35 år med blodplasma fra unge voksne i alderen 16-25. AlphaBay var indtil for nylig en ’marketplace’ på det mørke internet. Her følte brugere sig beskyttet mod overvågning og købte og solgte derfor blandt andet stoffer på platformen. En sag mod en far og søn, der sammen solgte narkotika på AlphaBay, viser nu, at amerikanske myndigheder kunne identificere brugere på platformen. Uber i problemer. Virksomheden, der udfordrer taxa-branchen og ofte anføres som paradeeksempel på disruption, er havnet i den ene skandale efter den anden. Technokraterne ser nærmere på en udvikling, der blandt andet så virksomhedens CEO Travis Kalanick træde tilbage og som gjorde det nærmest politisk ukorrekt at bruge Ubers tjenester
I det aktuelle program af Technokraterne præsenterer vi fire tech-relaterede nyheder til lytteren. Først taler vi om Apple og deres satsning på tv-serier og film. Find ud af hvad projektet omfatter, hvad Apple vil opnå med det, og hvilke prominente navne fra filmindustrien Apple har hyret til at få en god start. Efterfølgende taler vi om reddits kommende implementering af en videoplatform til deres site. Afslutningsvis er vi forbi Charlottesville i USA, hvor optøjerne fra den 12. august har fået et efterspil i Silicon Valley. Google, Apple, Uber, PayPal og flere andre tech-virksomheder prøvede i sidste uge blandt andet at bandlyse Alt-Right-bevægelsens nyhedssite “The Daily Stormer”. Vi diskuterer censureringsproblematikken, der opstår, når Silicon Valley kan tage ytringsfriheden fra individer og grupperinger med uønskede holdninger. Dét og meget mere taler vi om i denne 22. udgave af Technokraterne.
Technokraterne er vendt tilbage efter sommerferien og giver dig en kort opsamling på sommerens nyheder fra Tech-verdenen. Vi taler om alt fra Amazons seneste tiltag til Snapchats op- og nedtur på aktiemarkedet, inden vi på programmet dykker lidt længere ned i to udvalgte nyheder. Den første nyhed handler om, hvordan ny teknologi nu gør det muligt at simulere tale på en realistisk måde. Herunder præsenterer vi teknologien for lytteren samt diskuterer dens brugspotentieller set i forhold til misinformation og fake-news. Derefter besøger vi et forskningsprojekt ledet af forskere fra University of Washington. Projektet afslører visse sikkerhedsbrud i bearbejdningen af data vedrørende almene borgers DNA. Hertil taler vi om, hvordan det lykkes at finde disse sikkerhedsbrud og, hvad forskerne fandt frem til.
I Technokraternes sidste udsendelse før sommerpausen taler vi blandt andet om, hvordan Facebook vil bruge droner til at koble Afrika op på internettet. Vi fortæller også om en netop vedtaget lov i Tyskland, der truer sociale medier med bøder på op til 370 mio. kroner, hvis de ikke censurerer hadefuldt indhold, der er blevet anmeldt af brugerne, hurtigt nok. Endeligt diskuterer vi den bøde på 18 mia. kroner, som EU og konkurrencekommissær Margrethe Vestager har givet Google i sidste uge.
I denne uge har teknokraterne haft en temaudsendelse med fokus på droner. Vi dækker alt fra droner i privatbrug til mere omfattende projekter som brugen af droner i forbindelse agrikultur. Vi har udvalgt enkelte dronemodeller, som vi ønsker at introducerer til lytteren. Hertil går vi i dybden med, hvad disse modeller specifik kan, og hvad de kan bruges til. Derefter undersøger vi agrikulturen nærmere, og hvordan droner kan bruges til at effektivisere produktionen af afgrøder for den almene bonde. Afslutningsvis taler vi om, hvordan privatpersoner kan sikres sig mod droner. Hertil præsenterer vi en række teknologier der kan hive en drone ud af luften! Det og meget mere taler vi om i den 19. udgave af teknokraterne. Relevante links og andet materiale kan findes i vores shownote.
I ugens udgave af Technokraterne snakker vi om et museum i Sverige, der udstiller de teknologier som aldrig blev en succes. Desuden vender vi nyheden om Amazons køb af det amerikanske supermarked Whole Foods, og snakker om, hvordan det hænger sammen med Amazons andre aktiver. Hør med og få et nostalgisk tilbageblik på de teknologiske flops du kender – og måske ikke kender – samt bliv lidt klogere på, hvordan Amazon langsomt opsluger (og i fremtiden vil opsluge) alle facetter af dit liv.
I denne udgave af Technokraterne taler vi om tre udvalgte nyheder indenfor den teknologiske verden. Indledningsvist giver vi dig en oversigt over udvalgte produkter fra den netop overståede Apple-konference i USA. Herunder taler vi blandt om Siri’s seneste udvikling, HomePod og augmented reality. Derefter taler vi om betalingsfirmaet Nets, der har fremlagt et løsningsforslag, der skal gøre betaling for nyhedsartikler lettere. Herunder diskuterer vi dette løsningsforslag, og om det kan have succes på nyhedsmarkedet. Afslutningsvis taler vi om Microsofts nyste spillekonsol, Xbox One X, og om den overtager Playstation 4’s position som den mest kraftfulde spillekonsol på markedet, når den udkommer i november.
I denne uges udsendelse taler Technokraterne blandt andet om den nyste dille blandt apps og dimser. Fidget spinners, som kan bruges til at afstresse, trender for tiden, hvilket vi undersøger nærmere i programmet. Derudover er Youtube havnet i en reklamekrise, hvorfor de har offentliggjort nye retningslinjer for virksomheder, der ønsker at reklamere på deres side. Lyt med og hør, hvad disse retningslinjer konkret omfatter. Afslutningvis giver vi en opdatering på, hvad Palmer Freeman Luckey laver efter hans afsked med Facebook og Oculus rift.
I ugens udsendelse retter vi endnu en gang blikket mod den offentlige debat om netneutraliteten i USA. Den lovgivning, som sikrer internetadgang og datatransfer med lige hastigheder for alle, skal afvikles til gavn for det frie marked.På hjemmesiden af FCC, den federale Kommunikations-komission i USA, har borgere for og imod sikring af netneutralitet mulighed for at tilkendegive deres holdning. Nu er der meget der tyder på, at interessegrupper benytter sig af identitetstyveri for at påvirker meningsmålingen. // I Silicon Valley prøver en gruppe af 31 teknologivirksomheder og -eksperter at påvirke en revurdering af lovgivning, der fastlægger, hvorvidt efterretningstjenesten NSA kan bruge Facebook, Google, Snapchat mv., til at overvåge os digitalt. De omtalte 31 parter har skrevet et åbent brev til den amerikanske kongress. Technokraterne diskuterer, hvad der foregår mellem Silicon Valley og Washington, D.C. // Endeligt taler vi om, hvordan computerspilvirksomheder tjener milliarder på mikrobetalinger relateret til deres computerspil. Technokraterne forklarer, hvordan EA, Blizzard Entertainment og Riot Games tjener milliarder på “in-game” betalinger ved at sælge brugerne det, som svarer til digitale klistermærker.
From the publisher's feed