
Sign up to save your podcasts
Or


På lidt over 22 år har størstedelen af befolkningens datingplatform gået fra baren eller supermarkedet, til avisannoncerne, til pc’en og nu til vores alle sammens smartphone. I 2017 er det for mange mere reglen end undtagelsen at møde folk online før de møder dem i virkelig live. Og de her dating-services findes til os alle. Niche-datingsider som henvender sig til de flotte, dem med høj uddannelser og mange penge, til dem der kan lide yngre piger, til dem der gerne vil være utro og så videre. Men hvad kan online-dating i forhold til dating i det virkelige liv – og hvad kan det ikke? Og er vi ikke på vej mod en overfladisk kultur, hvor vores digitale, redigerede identitet og forfængelighed vinder? Det er spørgsmål som vi i aftenens udsendelse af Technokraterne vil forsøge at finde svar på. Velkommen inden for. I denne temaudsendelse har vi fået Cecilia og Lasse i studiet, som begge har lidt erfaring på de nye dating-services.
Danske nyhedsmedier har et problem. De ved ikke, hvordan de skal finansiere produktionen af deres journalistiske indhold. Vi læser nyheder som aldrig før, men vi betaler ikke for dem. I deres forsøg på at skabe en kørende forretning, benytter nyhedsmedierne sig i stigende grad af distribueret indhold. I stedet for at offentliggøre indhold på deres egne platforme, lægges artikler og videoer direkte på tredjepartsplatforme såsom Facebook, Snapchat og Twitter. Det har vidtrækkende konsekvenser for både nyhedsmedier og deres brugere. Lyt til ugens udgave af Technokraterne og find ud af, hvordan det hele hænger sammen.
Vi har relanceret: Homo Technologicus er blevet til Technokraterne.
I den første udsendelse under vores nye navn taler vi blandt andet om, hvordan Marc Zuckerberg vil tage kampen op mod terrorismen. Desuden afslører vi, hvorfor forældre i Tyskland skal ødelægge deres børns smarte legetøj. Endeligt tager vi en tur i rummet og ser på SpaceX’s nye, historiske bedrifter.
From the publisher's feed