Aften

Aften

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Aften episodes

  • AFTENRADIO - D. 23. FEBRUAR
    Vi bør have en ensartet aldersgrænse for køb af alkohol i Danmark, og grænsen skal være på 18 år. Det foreslår Coop, der gerne vil være med til at ændre den danske drukkultur, og tage en del af ansvaret. Det taler vi om med Signe Frese, csr-direktør i Coop. EU indkalder til ekstraordinært topmøde om Ukraine. EU's stats- og regeringschefer skal mødes om den seneste udvikling i situationen mellem Rusland og Ukraine, og topmødet skal foregå i morgen i Bruxelles. Vores Europakorrespondent på Radio4 Mads Anneberg er med os fra Ukraine, og gør os klogere på situationen. For ti måneder siden satte Røde Kors i gang i en udfordring, hvor danskere lever et år med udelukkende genbrugstøj og genbrugsmøbler. Er man nysgerrig på emnet kan man følge deltagerne på instagram under hashtagget #etårmedgenbrug. En der har taget udfordringen op er Hans William Berndtsen, og han fortæller os om, hvordan det er udelukkende, at være forbruger af genbrug. Ligeledes skal vi høre god musik, og vi har flere nyhedsoprids i løbet af programmet.
    Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 22. februar
    Bent Bøgsted, Liselott Blixt, Karina Adsbøl og Lise Bech sagde farvel og tak til Dansk Folkeparti i går aftes - og i dag er Hans Kristian Skibby fulgt efter dem. Efter at de fem medlemmer har meldt sig ud, er Dansk Folkeparti ikke længere Folketingets tredjestørste parti. Det er nu det syvendestørste. Vi har Thomas Larsen, politisk redaktør hos Radio4, med i Aftenradio til at fortælle om, hvor partiet står i dag. Da Ruslands præsident, Vladimir Putin i aftes udtalte, at den russiske stat nu anerkender Donetsk Folkerepublik og Luhansk Folkerepublik som nye, selvstændige nationer, virkede det som en dramatisk eskalering af krisen mellem Rusland, Ukraine - og Nato. Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group og udenrigspolitisk kommentator hos Kristeligt Dagblad, er med til at fortælle os om situationen i Ukraine. Vi skal også tale om Årets Ø. Det er Landdistrikternes Fællesråd, Forenet Kredit og Danske Småøer, der kårer, hvilken ø, der fortjener titlen, og i år er temaet: 'Fællesskab som drivkraft for lokal ø-udvikling'. Vi taler med beboere på de tre finalist-øer: Femø, Fejø og Strynø. Slutteligt skal vi naturligvis have dagens lokalnyhed: På forsiden af ugeavisen i Nyborg er Lars Frederiksen, forsanger i bandet Anoxia, som er med i programmet til at fortælle om bandets 25 års jubilæum. Undervejs skal vi også have et nyhedsoverblik og høre en masse god musik.
    Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 21. februar
    En regulær massedød er fundet sted på Fanø. Her har ornitolog Kim Fischer fundet mere end 200 døde havfugle. Endnu en stemmesluger fra Venstres Folketingsparti har meldt sin afgang. Ellen Trane Nørby melder sig i koret af profiler i partiet, som altså ikke er at finde på stemmesedlen til næste Folketingsvalg. Politisk redaktør på Radio4, Thomas Larsen, giver sit besyv på, hvad der foregår i Venstre i øjeblikket. Den russiske præsident Vladimir Putin indkaldte i dag sit sikkerhedsråd til et ekstraordinært møde. Seniorforsker Flemming Splidsboel gør os klogere på, hvorfor det her møde måske er så specielt. Mens konflikten mellem Rusland og Vesten fortsat ulmer, har indbyggerne i Ukraine forsøgt at tilpasse sig den virkelighed, der findes lige nu. Europakorrespondent Mads Anneberg har talt med ukrainerne om konflikten. Tusindvis af amerikanere har downloadet den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps nye app: "Truth Social". Hvordan appen er blevet modtaget har journalist Anne Alling undersøgt. Aftenradio byder derudover på et nyhedsblik og god musik. Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 18. februar
    21 danskere er gået videre i forløbet om at blive astronaut hos den Europæiske Rumorganisation. Samtidig har 147 danskere fået afslag. Vi taler med Sheila Christansen som er en af de danskere, der har fået afslag. Alfred Lyng på 20 år har roet over Atlanterhavet - endda som den yngste dansker nogensinde. Vi tager en snak med Alfred Lyng om turen, og hvad 45 dage på Atlanterhavet gør ved kroppen. Stormen Nora har kurs mod Danmark. Peter Tanev, redaktionschef på TV2 Vejret, giver os den seneste melding på stormen, og hvad vi kan forvente. Vi skal også et smut til USA, hvor USA’s tidligere præsident Donald Trump og hans to ældste børn, Donald Jr. og Ivanka, skal vidne ed i en civil sag. Det har en dommer i New York besluttet på grund af muligt fusk med ejendomsvurderinger. Anne Alling, journalist bosat i USA, skal gøre os klogere på sagen, og hvilke konsekvenser sagen har. Vinter-OL nærmer sig sin afslutning, og i morgen er det sidste gang, danske atleter skal i aktion. Vi taler med Lasse Danielsen, journalist på Politikken, om hvordan det er at være civil i OL-boblen i Beijing. Vi har gennem hele ugen dækket konflikten i Ukraine og her til aften, skal vi også forbi Ukraine. Mads Anneberg, europakorrespondent hos Radio4, er i Kiev i Ukraine lige nu. Vi taler med ham om, hvordan konflikten påvirker stemningen i Ukraines hovedstad, og hvordan folk har det. Derudover vender vi dagens nyheder, og lytter til en masse god musik.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 17. februar
    I aftenens første historie dykker vi ned i sagen om den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, som skal løslades. Sådan lyder kendelsen i dag fra Østre Landsret, efter domstolen gennem to lange retsdage har behandlet sagen. Vi diskuterer dommen med Peer Henrik Hansen, som har en ph.d. i koldkrigs- og efterretningshistorie og er daglig leder af koldkrigsmuseet Langelandsfortet. Så skal det handle om Folkekirken, hvor 2021 blev året, der markerede det laveste antal udmeldelser af 15 år. I alt valgte lidt over 8.900 danskere at melde sig ud af den danske folkekirke. Desuden skal vi tale om vold mod kvinder med Mette Marie Yde, konstitueret direktør for kvinde- og krisecentret Danner. En ny rapport fra WHO viser nemlig, at hver fjerde danske kvinde i alderen 15-49 år har været udsat for fysisk eller seksuel vold.
    Det skal også handle om Ukraine og Rusland. Jeppe Kofod kalder situationen for ”meget alvorlig”. Vi taler med Mads Anneberg, europakorrespondent på Radio4 og to danskere, som befinder sig i Ukraine. Oven på stormen Malik, kan vi desværre forvente, at en ny storm rammer Danmark i de kommende dage. Vi taler med Pia Holm Steffensen, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring & Pension, om hvordan man kan sikre og forsikre sig, hvis uheldet er ude i forbindelse med stormvejret. Til sidst skal vi snakke med de fynske brødre Magnus og Jonas Meyer-Iversen, som har sat en Guinness verdensrekord i verdens længste uafbrudte badmintonkamp. Vi spørger dem, hvordan man kommer på at spille 27 timers badminton - og ikke mindst, hvordan man gennemfører projektet.
    Vært: Anne Phillipsen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 16. februar
    Vi starter Aftenradio ud med at snakke om en ny undersøgelse, der viser, hvor gode 46 forskellige lyntests er til at opfange coronasmitte. Vi taler med Uffe Rabe Kragh, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, om den nye undersøgelse. TV2 Vejret har udsendt et varsel for vindstød op til stærk storm i aften og i nat. Peter Tanev, TV2 Vejret, gør os klogere på, hvor voldsomt det bliver. Hvordan brygger man alkoholfri øl med masser af smag? Det har forskere på Københavns Universitet fundet ud af, og vi skal tale med Mathias Pormose Clausen, dufte- og smagsforsker på Syddansk Universitet, om den ny metode. Bestanden af havørne i Danmark går rigtig godt. Vi taler med Kim Skelmose, leder af Dansk Ornitologisk Forenings ”Projekt Ørn”, da antallet af havørne igen i år har sat rekord. I medier verden over var i dag, d. 16. februar, blevet udråbt som dagen hvor Rusland måske invaderer Ukraine. Det virker ikke til at være tilfældet, men til gengæld er dagen i dag blevet udråbt til ukrainsk ”sammenholds-dag” af den Ukrainske præsident. Mads Anneberg, europakorrespondent på Radio4, rapporterer fra Ukraine om situationen. Vi skal også lige en tur forbi Esbjerg, hvor en historiker har fundet en masse vidnesbyrd fra tyske flygtninge i Esbjergs flygtningelejre under anden verdenskrig. Søren Kjær Rasmussen, historiker, fortæller os, hvad der er dukket op, og hvilken betydning fundet har. Vi skal som altid lytte til en masse god musik og have et nyhedsoverblik over dagens seneste nyheder.
    Vært: Anne Phillipsen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 15. februar
    Hele Europa har øjnene stift rettet mod Ukraine i øjeblikket, hvor uroen mellem Rusland og Ukraine summer. I dag meldte det russiske forsvarsministerium så ud, at de trækker flere troppe-enheder tilbage fra områder ved den ukrainske grænse. Vi taler om sagen med Mads Anneberg, Europakorrespondent på Radio4. Vinter-OL er i fuld gang, hvor det danske herrelandshold i ishockey formåede at sikre sig en billet til legenes kvartfinale. Ishockey-ekspert, Jimmy Bøjgaard gør os klogere på, hvor stort det egentlig er at nå en kvartfinale i ishockey ved Vinter-OL. I aftenens program skal vi også debattere et eventuelt køb af øen Lindholm. Debatten står imellem Heino Hahn fra Nye Borgerlige og Mette Gerdøe-Frederiksen fra Enhedslisten, som begge er medlemmer af Vordingborg Kommunes kommunalbestyrelse. Aftenens lokalhistorie bringer os i aften til Fredericia, hvor vi taler med Desiree Letman, kunstner, der har kreeret et kunstværk ud fra sine besøg hos en varmestue. Derudover sørger vi naturligvis for et godt nyhedsoverblik og spiller en masse god musik. Vært: Anne Phillipsen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 14. februar
    Bagagepersonalet i flyselskabet SAS har siden i lørdags nægtet at arbejde - selvom det er i strid med deres overenskomst. Men hvor usædvanlig sagen er, spørger vi Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet om. Strejken har samtidig resulteret i, at mange passagerer har måttet vente på forsinkede fly og manglende bagage. Vagn Jelsøe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk giver gode råd til, hvordan man skal forholde sig, hvis man er en af dem, som kommer frem uden sin bagage. Flere lande holder vejret, mens konflikten mellem Rusland og Ukraine brager videre. Mads Anneberg, Europakorrespondent her på Radio4 befinder sig i Ukraine og gør status på konflikten. Senere i udsendelsen taler vi med Lisbeth Jessen, som er direktør i Anti Doping Danmark. Hun er nemlig uenig i en doping-afgørelse, som tillader en 15-årig russisk skøjteløber, at konkurrere videre ved vinter-OL. Vi bliver ved legene i Beijing, når vi taler med Adam Bording Nybo, som er Danmarks eneste repræsentant ved de kommende paralympiske vinterlege. Aftenen byder derudover på et nyhedsoverblik og god musik. Vært: Anne Phillipsen.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 11. februar
    Aftenens første historie handler om det, der må betegnes som en ekstrem præstation. Der findes efterhånden mange ekstremsportsgrene, som man kan kaste sig ud i. Nogle springer i faldskærm, andre løber iron man-løb. Og så er der folk som Linnea Moos. Hun er netop hjemvendt efter at have roet tværs over Atlanterhavet i forbindelse med verdens hårdeste robåds-ræs. Vi tager en snak med hende om den oplevelse. NASA's kendte James Webb-teleskopet har taget sit første billede. Teleskopet blev sendt i rummet i slutningen af december, og efter flere uger undervejs er det nu i fuld gang med at installere sig selv, så det kan bruges. Vi taler med Peter Laursen, der er astrofysiker på Niels Bohr Instituttet om, hvad der er på billedet. Derudover skal vi et smut til USA, nærmere bestemt Los Angeles, hvor en af verdens største sportsbegivenheder løber af stablen i weekenden. Det er selvfølgelig finalen i den amerikanske fodboldliga NFL – bedre kendt som Super Bowl. Vi taler med to fans – én fra hver af de to finaledeltagende hold og desuden Nicholas Isak Jørgensen, der befinder sig i Los Angeles, og som på søndag skal dække Super Bowl for det danske NFL-medie Gul Klud.
    Vært: Nicolai Dupont

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min
  • Aftenradio - d. 10. februar
    Et nyt forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA betyder, at soldater og materiel fra USA fremover kan være at finde i Danmark. Men hvad betyder det egentlig? Peter Ernstved Rasmussen, vært på Frontlinjen på Radio4 og redaktør på netmediet OLFI tager os igennem nyheden. Kun den ene af de to nordjyske mænd, der er sigtet for drab på 22-årige Mia Skadhauge Stevn, er blevet fængslet - den anden er blevet løsladt. Retsreporter Jesper Ramsing følger sagen i Aalborg tæt, og fortæller seneste nyt. Til sidst i aftenens udsendelse skal vi en tur til Esbjerg. Her vil "Reden Ung" lære unge at kende sine egne grænser. Hvad projektet mere præcist går ud på, hjælper ungerådgiver hos "Reden Ung" Nanna Berg Bahl os med at forstå. Indimellem bringer vi et overblik over dagens nyheder og spiller en masse god musik. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 51 min

About Aften

From the publisher's feed

Vi samler dagens vigtigste nyheder og giver dig overblik, perspektiv og nye vinkler på det, der har formet dagen. Direkte fra Banegårdspladsen, med tid til både eftertanke og de sidste opdateringer, inden dagen er slut.

More shows like Aften

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

30 Listeners

Morgen by RADIO IIII

Morgen

2 Listeners

Nattevagten by RADIO IIII

Nattevagten

1 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Nyhederne by RADIO IIII

Nyhederne

1 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

23 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Akkurat med Clement by DR

Akkurat med Clement

7 Listeners

Utzons Uge by RADIO IIII

Utzons Uge

0 Listeners

Debat by RADIO IIII

Debat

0 Listeners

Eftermiddag by RADIO IIII

Eftermiddag

0 Listeners

Ta'r jeg fejl? by RADIO IIII

Ta'r jeg fejl?

1 Listeners

Vågn lidt op! by RADIO IIII

Vågn lidt op!

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

14 Listeners