Aften

Aften

By RADIO IIIINews
Download on the App Store

Aften episodes

  • Aftenradio – d. 12. januar
    Beskæftigelsesministeriet skriver i dag, at det bliver store bededag, som ryger i svinget. Regeringen har netop her til eftermiddag sendt et lovforslag i høring, og beslutningen modtager kritik fra partierne på Christiansborg. Vi skal høre kritikken fra Karsten Hønge, SF's beskæftigelsesordfører. Rusland har fjernet den såkaldte ”General Dommedag” fra posten som øverstkommanderende efter bare tre måneder. I stedet skal krigen nu føres helt fra toppen, nemlig af generalstabschef Valerij Gerasimov. Vi skal her i aftenradio dykke ned i, hvad denne manøvre betyder for krigen sammen med Flemming Splidsboel, seniorforsker hos DIIS med speciale i Rusland og det postsovjetiske område. Fagbevægelsens Hovedorganisation kritiserer også, at regeringen fra 2024 vil sløjfe store bededag. Derfor er organisationens forretningsudvalg her til aften samlet til et ekstraordinært møde for at drøfte regeringens plan. Det er et stort maskineri, der nu bliver sat i gang. Det skal vi høre mere om fra Dennis Kristensen, tidligere formand for fagforbundet FOA. Vi skal undervejs også høre en masse god musik. Vært: Nicolai Dupont

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio d. 11. januar
    Ifølge en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening har over halvdelen af landets kommuner enten reduceret omfanget af gadebelysningen eller antallet af timer, hvor gadelyset er tændt. Senest har Silkeborg Kommune nu valgt at slukke helt for 4000 gadelamper. Det får flere forældre til at bekymre sig om de potentielt farlige situationer, der kan opstå. 250 tons tretten år gammelt kød er fundet i et frysehus hos en slagterivirksomhed i Danmark. Er jeg god nok, og har jeg mon lært nok? Det er spørgsmål, som en stor del af landets sygeplejerskestuderende stiller sig selv, når de har afsluttet deres praktikforløb. 61 procent af de studerende er efter deres praktik bekymrede for, om de som færdiguddannede vil være godt nok uddannet. Kong Konstantin II af Grækenland er afgået ved døden tirsdag aften. Det danske håndboldlandshold har i dag fået en glædelig nyhed inden afrejsen til VM-basen i Sverige. Mads Mensah Larsen har onsdag morgen afgivet en negativ coronaprøve, og han er dermed clearet til at kunne spille i fredagens VM-premiere mod Belgien. På bare et år er der i Tyskland sket en fordobling af antallet af unge mellem 14 og 17 år, der ryger en eller anden form for tobak. Når vi tager i byen og fester, en tur på stadion, til koncert eller i biografen, så er det ikke er det ikke alkoholen i sig selv, vi drages mod. Det er følelsen af samvær. Det viser ny forskning. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio d. 10. januar
    Formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, stopper i Folketinget, når denne valgperiode udløber. Vi taler med Thomas Larsen, der er politisk redaktør hos Radio4, om denne beslutning og fremtidsudsigterne for Nye Borgerlige. Nationalbankens hjemmeside blev tidligere i dag lagt ned af et cyberangreb sammen med syv danske bankers hjemmesider. Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet fortæller, at han aldrig har set et angreb af den størrelse i Danmark. I en fælles udtalelse kritiserer landets biskopper forslaget om at afskaffe Store Bededag som helligdag. Flere politikere mener, at det er på tide at gøre op med Folketingsmedlemmers særlige løn- og pensionsforhold, så vilkårene bliver mere sammenlignelige med det almindelige arbejdsmarked. Hvor langt inde i en graviditet skal en kvinde kunne vælge at få en abort? Den debat er aktuel lige nu, hvor foreningen Sex og Samfund foreslår en højere grænse, end vi har i dag. Færre danske unge skal være ensomme. Det er målet med et nyt projekt, som Mary-Fonden står bag. En stigning af coronatilfælde i Kina skal ikke give anledning til bekymring i Europa. Det vurderer Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Restauranten Noma, der for alvor satte Danmark på det kulinariske verdenskort, lukker. Det fortalte medstifter og ejer René Redzepi i går på sine sociale medier og i et stort opsat interview med den amerikanske avis New York Times. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 9. januar
    Anbragte nordjyske børn på en kostskole oplevede en hverdag med vold, seksuelle krænkelser, tvangsfodring og "nedværdigende behandling," - sådan konkluderes det i en rapport, der netop er udkommet. De tidligere elever ønsker, at Aalborg Kommune påtager sig ansvaret. Vi har allieret os med Morten Thiessen, Rådmand for Børn og Unge i Aalborg Kommune, der kommenterer på sagen. Lise Nørgaards jordiske rester skal nedsættes i hjemstavnens jord, Roskilde. Roskilde Museum, ROMU, hylder i disse dage Lise Nørgaard og vi taler med museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om, hvordan dette skal foregå. En fremtræden Venstre politiker træder tilbage. Han har været medlem af folketinget i 18 år. Vi byder Kristian Pihl Lorentzen velkommen i Aftenradio. Det sendte chokbølger gennem et plejecenter i Randers, da fire beboere en februar-dag sidste år blev indlagt med få timers mellemrum. Offentligheden har nu for første gang hørt kolleger og chef udtale sig om den uhyggelige sag. Pia Pagaard Møller Madsen, journalist på Randers Amtsavis og gør os klogere. Som sædvanligt skal vi høre god musik til din aften og opdateres med de vigtigste nyheder. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 6. januar
    Slået ned af Prins William og eksperimenteren med kokain og svampe. Det er blot nogle af de opsigtsvækkende afsløringer Prins Harry kommer med i sin nye selvbiografi. I Aftenradio dykker vi ned i, hvorfor bogen får så meget opmærksomhed og hvilken betydning den kan få for Prins Harry og det britiske kongehus. Derudover ser vi nærmere på de fordomme, folk med kronisk sygdom ofte møder. Vi taler derfor med stifteren bag Foreningen Kroniske Influencers, som vil bruge Instagram til at komme fordommene til livs. Sammen med en militæranalytiker kigger vi også nærmere på, hvad der ligger bag den våbenhvile mellem Rusland og Ukraine, der ikke blev til noget. Vi skyder også weekenden i gang med andre spændende historier og festlig fredagsmusik. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 5. januar
    Danske Bank har fremlagt en dyster prognose for Danmarks økonomi 2023. I Aftenradio taler vi med Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, som gør os klogere på, hvad banken forventer af året, vi netop er gået ind i. Den britiske regering har vedtaget en ny strejkelov. Journalist Morten Rønnelund, dækker britiske forhold for Radio4 og fortæller blandt andet om, hvad loven omfatter og hvilke konsekvenser den kan få. 21 fodboldspillere fra Cameroun har angiveligt løjet sig yngre end de er og er suspenderede fra det camerounske fodboldforbund. Det skriver DR. Journalist Buster Emil Kirchner, bidrager i Aftenradio med sin særlige viden om afrikansk fodbold. Derudover skal vi som vanligt have en nyhedsoverblik og hører god musik. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 4. januar
    Hvor mange penge skal i lønposerne fremover? Overenskomstforhandlingerne skal fornyes i år, og forhandlingerne for cirka 600.000 privatansatte begynder i dag. Forhandlingerne er ifølge Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, denne gang særligt vanskelige. Det skal vi høre mere om i aftenens udsendelse af aftenradio. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne maksimalt drikker ti genstande om ugen. Det gælder både kvinder og mænd. Den anbefaling, mener Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup, som tidligere har været minister for sundhed og forebyggelse, dog ikke bygger på evidens. Det skal vi også høre mere om her til aften. Vi skal desuden have en tur gennem musikmagasinet Rolling Stones rangering af musikhistoriens 200 bedste sangere. Vært: Christina Ankerhus

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 3. januar
    I de to døgn, hvor vi har måtte fyre fyrværkeri af i Danmark er 195 personer kommet til skade med fyrværkeri, og det mener Lone Brose, produktchef fra Sikkerhedsstyrelsen er 195 for mange. Danmarks første kommercielle satellit nogensinde er i dag, med succes blevet sendt i kredsløb om jorden. Jens Frederik Dalsgaard Nielsen, Civilingeniør i system konstruktion, PhD, og lektor ved Aalborg University Space Center fortæller om projektet. Året 2023 bliver året, hvor vi vælger de sociale medier fra, og vælger de personlige, fysiske fællesskaber til. Det spår ekspert i sociale medier. Og en af de personer, der fra årets start har forladt de sociale medier er radiovært på 'Portrætalbum' på Radio4, Anders Bøtter. Aftenradio giver dig derudover historien om et voldsomt uvejr, et år uden bankrøverier og et besøg til Taiwan. Vært: Christina Ankerhus.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 2. januar
    I årets første udgave af Aftenradio taler vi blandt andet om Anders Fogh Rasmussens tre dage lange besøg til Taiwan. Fokus for turen er at vise støtte til Taiwan fra den demokratiske verden og på at skabe tættere relationer mellem EU og Taiwan. Men selvom tanken er god, mener Michael Danielsen, der er formand for foreningen Taiwan Corner, at Foghs besøg kan vise sig at være en bjørnetjeneste for landet. Derudover dedikerer vi aftenen til den danske journalist, forfatter og skaber bag Matador, Lise Nørgaard, der er gået bort i en alder af 105 år. Vi taler derfor med kulturminister Jakob Engel-Schmidt om den betydning, Lise Nørgaard har haft for den danske kultur. Og så ser vi nærmere på en glædelig nyhed - gaspriserne er nemlig på sit laveste i et år. Vi spørger derfor en energianalytiker, hvorfor priserne er faldet og om det betyder gode gasnyheder fra nu af. Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min
  • Aftenradio - d. 30. december
    2022 er ved at gå på hæld, og det markerer vi i årets sidste udgave af Aftenradio. I morgen går det løs, når nytåret skal skydes ind. Og selvom vi har kunne købe fyrværkeri siden den 15. december, så køber størstedelen af os vores fyrværkeri i dag eller i morgen. Aftenradio giver dig derfor, sammen med fyrværker og direktør i Højen Magic Fyrværkeri Gunnar Knudsen, en guide til at købe det bedste fyrværkeri. Det har været et begivenhedsrigt år i Kongehuset - både på godt og på ondt. Thomas Larsen er politisk redaktør her på kanalen, også er han kongehusekspert. Vi taler med ham om året, der er gået i Kongehuset. Vi tager derudover et blik på dagens øvrige nyhedshistorier og spiller god musik. Vært: Nicolai Dupont.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 50 min

About Aften

From the publisher's feed

Vi samler dagens vigtigste nyheder og giver dig overblik, perspektiv og nye vinkler på det, der har formet dagen. Direkte fra Banegårdspladsen, med tid til både eftertanke og de sidste opdateringer, inden dagen er slut.

More shows like Aften

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

30 Listeners

Morgen by RADIO IIII

Morgen

2 Listeners

Nattevagten by RADIO IIII

Nattevagten

1 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Nyhederne by RADIO IIII

Nyhederne

1 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

23 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

5 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Akkurat med Clement by DR

Akkurat med Clement

7 Listeners

Utzons Uge by RADIO IIII

Utzons Uge

0 Listeners

Debat by RADIO IIII

Debat

0 Listeners

Eftermiddag by RADIO IIII

Eftermiddag

0 Listeners

Ta'r jeg fejl? by RADIO IIII

Ta'r jeg fejl?

1 Listeners

Vågn lidt op! by RADIO IIII

Vågn lidt op!

0 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

14 Listeners