Musikeren og blogger Søren Stenderup har udgivet en meget ærlig bog om kærlighedsforhold, skilsmisse, sammenbragte børn, livet generelt og alt der i mellem, og så har han lavet en ægteskabskontrakt med sin nye kæreste før de havde sex første gang. Så taler vi om søvn, fordi det viser sig at både for meget og for lidt søvn, kan føre til depression. Så skal vi vende de kvinder, der er på barsel, for er det positivt eller negativt, at 6 ud af 7 kvinder ikke bliver kontaktet af deres arbejdsgiver under barslen? Sidst men ikke mindstskal vi kigge lidt nærmere på, hvorfor rigtig mange danskere føler sig pressede til at gå på arbejde under sygdom.