Aktindsigterne’s Podcast

Aktindsigterne’s Podcast

By AktindsigterneNewsPolitics
Download on the App Store

Aktindsigterne’s Podcast episodes

  • Aktindsigterne S3E05 - Den tredje limfjordsforbindelse, et ekstra tunnelrør i Aalborg øst er en bedre investering
    I denne episode af 'Aktindsigterne' med Rikke Gaardboe, undersøger vi det kritiske og aktuelle emne om den tredje limfjordsforbindelse i Aalborg Kommune. Efter et årti med debat om den vestlige linjeføring over Egholm, stiller vi spørgsmålstegn ved, om dette stadig er den mest optimale løsning? Med de stigende trafikproblemer på E45, og overbelastede forbindelser gennem Limfjordstunnelen og over Limfjordsbroen, skærpes behovet for en ny forbindelse. Vi analyserer hvilke løsninger der er mest økonomisk og bæredygtige og trafikale effektive, med input fra trafikeksperten Kai Jørgensen.
    Vi dykker ned i historien om forbindelser over Limfjorden, fra færgetransport i 1800-tallet til de broer og den tunnel vi kender i dag. Vi ser på politiske beslutninger og debatter i Aalborg Byråd, der har formet den nuværende situation og forklarer økonomien bag en vestlig og østlig forbindelse.
    Lektor emeritus Kaj Jørgensen fra Aalborg Universitet bringer sin ekspertise ind i diskussionen om miljøpåvirkninger, økonomi, og trafikale løsninger. Lyt til Aktindsigterne, og få et grundigt indblik i denne væsentlige infrastrukturelle debat, der vil have langtrækkende konsekvenser for Nordjylland.
    Husk at følge med og deltage i debatten på vores Facebook-side, og del dine tanker med op www.facebook.com/aktindsigterne
    19 min
  • Aktindsigterne S3E04 - Sneskredsvalget og Cannes-ture: Aktindsigter, skandaler og magtskifte
    I dagens afsnit af Aktindsigterne dykker vi ned i den udfordrende verden af aktindsigt og undersøger, hvorfor embedsmænd og politikere ikke altid har lyst til at give åbenhed og aktindsigt. Vores gæst er den erfarne journalist Lars Bjørknæs, der har specialiseret sig i at afsløre skandaler gennem aktindsigter.
    Vi starter med at se tilbage på en af Lars Bjørknæs' mest bemærkelsesværdige bedrifter: afsløringen af skandalen i Grønland i 2009, der førte til det berømte sneskredsvalg og magtskiftet i Siriminut-regeringen. Vi kaster også et blik på to velrenommerede websteder, journalista.dk og aktindsigterne.dk, der begge har bidraget til at afsløre politikernes luksuriøse ture til Cannes, som for eksempel kostede Aalborg Kommune 1,6 millioner kroner på få år. Heldigvis har offentligheden og pressen nu formået at sætte en stopper for sådanne praksisser i de fleste danske kommuner.
    Derefter går vi i dybden med de udspekulerede tricks, som kommunerne anvender, når de forsøger at unddrage sig aktindsigt, selvom de ifølge offentlighedsloven er forpligtet til at give åbenhed. Aalborg Kommune bruger love der ikke eksisterer - men som måske vedtages i 2026. Det alarmerende er, at manglende overholdelse af lovgivningen ikke har nogen konsekvenser for hverken kommuner, regioner eller staten. Hvad kan der så gøres for at rette op på denne uholdbare situation?
    Er du nysgerrig på, hvordan journalister som Lars Bjørknæs navigerer i dette minefelt af hemmeligheder og uoverensstemmelser? Så sørg for at lytte med i dette spændende afsnit af Aktindsigterne, hvor vi afdækker skyggesiderne af det danske demokrati og diskuterer, hvad der skal til for at sikre ægte åbenhed og gennemsigtighed i vores offentlige institutioner.
    24 min
  • Aktindsigterne S3E03 - Borgmesterens nye job og de gode forbindelser til ansættelsesudvalget
    "Aktindsigterne" er en dansk podcast, der fokuserer på undersøgende journalistik og afdækning af sager om magtmisbrug, korruption og andre uregelmæssigheder i samfundet.
    I dette specifikke afsnit, tager vi et kig på den tidligere borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen, og hans afgang fra politik efter flere skandaler. Vi diskuterer hans ansættelse som direktør på Professionshøjskolen UCN og afslører personlige forbindelser mellem Kastrup-Larsen, headhunteren og to ansatte ved UCN.
    Til sidst taler også med journalist og jurist Lars Bjørknæs om emnet.
    Er du nysgerrig? Så lyt til Aktindsigterne.
    17 min
  • Aktindsigterne S3E02 - Aalborg Kommune vil skjule, hvad de bruger på rejser og repræsentation
    I dagens afsnit af Aktindsigterne, skal vi kigge på to sager i Aalborg Kommune. Først på dagsordenen er økonomiudvalgets møde, hvor Aalborg Kommune overvejer ikke længere at offentliggøre kommunens repræsentationsudgifter på deres hjemmeside. Vi ser på baggrunden for denne beslutning og dens konsekvenser.
    Derefter taler vi med journalist Lars Bjørknæs om Enhedslistens rådmand Per Clausen, der har fokus på klimaspørgsmål. Aalborg Kommune har tilsluttet sig et grønt valgforbund med fokus på at mindske biltrafikken og reducere CO2-udslippet med mindst 70% i 2030. Men det viser sig, at Clausens transportvaner er alt andet end CO2-reducerende. Vi undersøger denne sag og dens implikationer for kommunens grønne visioner.
     Er du nysgerrig? Så lyt med i dette afsnit af Aktindsigterne.
    16 min
  • Aktindsigterne S3E01 - Hvad sker der på Spritten?
    Alting står stille... helt stille på Spritten. Men der er alligevel sket en del siden Rikke fandt ud af, at tingene ikke helt foregik efter bogen i By og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune iværksatte en advokatundersøgelse, der konkluderede at Aalborg Kommune har overtrådt planlovgivningens §21b.
    I dette afsnit fortæller Rikke om, hvad der sker på Spritten i Aalborg. I december 2021 kom resultatet af Aalborg Kommunes advokatundersøgelse, og der er var sønderlemmende kritik af By og Landsskabsforvaltningen. Det betød, at Direktøren for By og Landsskabsforvaltningen samt stadsarkitekten ikke længere er ansat i Aalborg Kommune. Den daværende rådmand for By og Landsskabsforvaltningen er helt ude af politik.
    I november måned 2022 anlagde Spritten sag an mod Aalborg Kommune for at få erstatning. En uge efter tager sagen imidlertid en uventet drejning, da National enhed for Særlig Kriminalitet ransager Aalborg Kommune og nogle private adresser.
    Vi taler også med direktør for Spritten A/S Martin Nielsen, om hvad status er på Spritten.
    Er du nysgerrig? Så lyt med i dette afsnit af Aktindsigterne.
    13 min
  • Aktindsigterne S2E11 - Rasmus Prehns bestsellere
    Fødevareminister Rasmus Prehn fik de socialdemokratiske venner til at købe hans bog... på din regning.  
    I dette afsnit har Rikke fået hjælp fra Lars Bjørknæs fra Journalista  og Bjørknæs.dk. De har kikket nærmere på hvordan Rasmus Prehn kunne bruge 250.000 kr. af skatteydernes penge på at få udgivet en kogebog.
    Endvidere, så får Rasmus Prehn endnu engang en håndsstrækning af de socialdemokratiske kammerater. Hans bog ”Det brune Aalborg” bliver købt af den socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen for Aalborg Kommunes penge. Og sørme om ikke, at Aalborg Lufthavn også får lyst til at købe 100 eksemplarer. Behøver vi at sige, at lufthavnens formand er socialdemokrat.
    Rasmus Prehn mangler penge til at føre valgkamp. Han er en driftig herre, derfor låner han lufthavnens lokaler og får forplejning gratis. Han afholder et arrangement med Hans Engell og ham selv i centrum. Finten er, at tilhørerne skal betale 250 kr. for at deltage i arrangmentet.
     
      Er du nysgerrig? Så lyt med i dette afsnit af Aalborg og Aktindsigterne.
    21 min
  • Aktindsigterne S2E10 - Aalborg Kommune betaler for blomster til Socialdemokratiets kongresser
    Aalborg Kommune betaler for blomster til Socialdemokratiets kongres. Selvom en kommune ikke må yde inddirekte støtte til politiske aktiviteter.
    Der findes mange måder at forsøge at skjule støtte på til politiske partier, men i den socialdemokratisk ledede Aalborg Kommune, har de gjort brug af en noget alternativ. Det skyldes at socialdemokratiske kongresser er blevet støttet af Aalborg Kommune via en konto, der har til formål at betale for udsmykning af blomster.
    Er du nysgerrig? Så lyt med i dette afsnit af Aalborg og Aktindsigterne.
    3 min
  • Aktindsigterne S2E9 - Fødevareminister Rasmus Prehns bilagsrod
    Fødevareminister Rasmus Prehn er blevet kendt for rod i sine bilag. I 2008 blev han kendt som bilagsordfører, da han kritiserede Lars Løkke Rasmussen for at have rod i bilagene. 
     
     I dette afsnit graver Rikke videre i Rasmus Prehns bilag sammen med journalist Lars Bjørknæs fra Journalista.dk .Udover det, som allerede har været fremme, om at Rasmus Prehns bilagsrod, så kan vi afsløre nye ting. Blandt andet, at Prehn lader ministeriet betale for middag med en journalist, som har været pensioneret i 15 år. Eller at ministerchaufføreren skal betale for Prehns middag, med sit ministerietkort. Så er man nemlig sikker på, det er svært at finde for journalister. Og meget, meget mere.....
    Er du nysgerrig? Så lyt med i dette afsnit af Aalborg og Aktindsigterne.
    20 min
  • Aktindsigterne S2E8 - Fest i Aalborg Kommunes eventafdeling
    Det går ikke stille for sig i Aalborg Kommunes eventafdeling. Med eventchef Søren Thorst, så har afdelingen i Borgmesterens Forvaltning tiltrukket sig uønsket opmærksomhed. Aalborg Kommune har siden 2016 støttet 3F med opimod en ½ mio. kr. Men det er langt fra det eneste, som den driftige eventafdeling har foretaget sig. 
     
     I dette afsnit graver Rikke videre i Aalborg Kommune sammen med journalist Lars Bjørknæs fra Journalista.dk . Udover at eventafdelingen har støttet 3F, så er der mange spændende ting at finde på eventchefen Søren Thorst’s kreditkort. Det drejer sig blandt andet om:
    Eventafdelingens pubcrawl i en vinterlukket badeby i januar
    En våd aften på kystens perle, hvor Søren Thorst er i selskab med den daværende økonomidirektør, og henholdsvis en pensioneret kommunaldirektør samt socialdemokratisk borgmester
    Aalborg Kommunes barregning på værtshuset John Bull et stenkast fra rådhuset
    Samt indkøb af 500 hotdogs og øl på et 5-stjernet hotel i sydkorea.
    Og selvom, Aalborg Kommune er en af de kommuner med flest ansatte kommunikationsfolk. Så er det bestemt ikke let at få en kommentar fra dem.
    Er du nysgerrig? Så lyt med i dette afsnit af Aalborg og Aktindsigterne.
    26 min
  • Aktindsigterne S2E7 - Lønfest i Aalborg Kommune
    Politikerne i Aalborg Kommune er ved at lægge budget. Det bliver bestemt ikke en fest for borgerne, da de endnu engang må kikke på at der sker "servicetilpasninger". Men der er dog et sted, hvor der er fest i kommunen. Det er nemlig på direktionsgangen.   I dette afsnit graver Rikke videre i Aalborg Kommune sammen med journalist Lars Bjørknæs fra Journalista.dk .  Det viser sig nemlig, at kommunaldirekøren sammen med de andre direktører i Aalborg Kommune steg betragteligt i 2019 ved at gå fra en ansættelsesform til en anden. Men den embedsmand, som lavede notatet med anbefalingen om en ny lønform til politikerne. Han havde kommunaldirektøren som chef og var 2 måneder inden lige blevet forfremmet. Vi kikker også på de 30 ansatte i Aalborg Kommune, som tjener over 1 mio. kr. i løn om året.  Er du nysgerrig? Så lyt med i dette afsnit af Aalborg og Aktindsigterne.
    13 min

About Aktindsigterne’s Podcast

From the publisher's feed

Alting er ikke som det ser ud til i Aalborg Kommune. Eksempelvis bruger borgmesteren og hans delegation, 1,7 mio. kr. på rejser til Cannes over 4 år. Lyt med når vi graver ned i akterne i Aalborg…