Aktiver dit potentiale
Download on the App Store

Aktiver dit potentiale episodes

  • Gør verden større!

    Kender du det med at have alle argumenterne på plads. Men at andre alligevel vælger det modsatte. Eller måske vælger du selv det modsatte af det, du ellers lige er kommet frem til.

    Selv er jeg mere og mere overbevist om, at vi mennesker dybest set er styret af vores følelser. Men at vi gør alt for at skjule det. Vi pakker vores inderste ønsker ind i fornuftige argumenter og grunde og lange rapporter og tal og procenter. Eller hvad med alle de forskningsresultater, vi henviser til for at vise, at vi har ret?

    I sidste ende oplever jeg, at vi glemmer, at vi ikke rigtig reagerer på alt det fornuftige. Hvis vi vil ændre noget, er vi nødt til at være med på en helt anden måde. Vi skal kunne mærke det! Det er derfor alverdens gode tiltag i virksomheder ikke virker: Vi forstår dem godt. Men vi kan ikke mærke dem. Vi har ingen følelser for dem!

    Selv lykke er en følelse...

    Lad os tage os selv alvorligt. Og blive rigtig gode til at lytte til os selv. Det er godt for sjælen. Godt for stress-niveauet. Godt for vores selvværd.

    14 min
  • Jeg alene vide

    Vores debatkultur virker som om, vi slet ikke trækker vejret – og løfter blikket. Jeg har hørt uendelige mange debatter i radio og tv. Det har altid undret mig, hvordan alle deltagere selv tror, at de kan være udstyret med den store sandhed – mens de andre slet ikke fatter noget. Hør mere.

    6 min
  • De holder mig nede!

    En kærlig hilsen til de mennesker, der mener, at ligestilling ikke handler om at stille mennesker lige. Men om at gøre forskel og bygge mure. I er tilgivet: Jeg ved, at I inderst inde er gode nok. Jeg ville bare ønske, at I også selv vidste det.

    4 min
  • Iben Sofie Jønch – At være vores egen bedste ven

    Ingen står i vejen for vores muligheder og frihed – undtagen os selv. Og det er helt i orden at vi har vores egen måde at gøre tingene på. Så kan vi være vores egen bedste ven og behandle os selv med kærlighed og omsorg. 

    Der ligger et paradoks i, at hun – og jeg selv føler, at vi bedst kan komme videre, hvis vi bliver som de andre, men samtidig ønsker ikke at være en kopi. Og det kan jeg selv virkelig genkende. 

    Vi må tage det store dilemma op: Hvis vi brænder så meget for noget, hvorfor handler vi så ikke bare på det? Aktiverer vores potentiale! Hvis vi virkelig ønsker noget, skal vi tage initiativ og få det gjort! Det er det, du blandt andet kan høre om her i podcasten.

    #TheBeYoutifulJourney

    1 hr 2 min
  • Niels Albertsen – om den gamle, sure mand

    Hvem kender ikke "den gamle, sure mand"? Ham har vi alle et billede af. Niels Albertsen mente selv, at han havde udviklet sig til en gammel, sur mand efter en svær tid. Heldigvis kom familien og vennerne ham til undsætning. I dag kigger han tilbage på en tid og en udvikling, han er glad for ikke længere at være i. Og han kigger fremad mod et godt liv som ældre. Et liv, der skal leves i gode, nære relationer og i nuet. Så få et sjældent indblik i en indsigtsfuld mands liv.

    1 hr 29 min

About Aktiver dit potentiale

From the publisher's feed

Det gode liv ligger i at aktivere vores potentialer. Alt det vi har talent for. Alt det, vi gerne vil, men måske ikke tør. Alt det, vi drømmer om. Der er som regel ikke nogen, der står i vejen for os. Altså bortset fra os selv. Det giver os alle verdens muligheder. For nu er det os, der bestemmer i vores liv.