I Brøndby er en mand tiltalt for at have skudt mod et ægtepar i en bil - og nu fyger det rundt med forklaringer. Er han lejemorder? Har manden i bilen selv været truende? Anklagemyndigheden mener, at den tiltalte har en meget dårlig sag.
Vi optrevler den indviklede historie.
Vi fortsætter vores miniserie om hvordan Rasmus Hinrichs blev udsat for pædofile overgreb som barn, og hvordan det førte ham ud i et kriminelt liv som ung og voksen.
Og så er der igen faldet dom i sagen, hvor otte personer er tiltalt for at have indsmuglet nok våben og ammunition til at starte en mindre borgerkrig. Myndighederne kalder det for Operation Copy, og vi hører om historiens detaljer, der blandt andet handler om 21 kg amfetamin, der blev tryllet om til koffein.
Medvirkende:
Agnes Vesth, journalist på Døgnrapporten
Rasmus Hinrichs, coach og offer for pædofili
Mette Gritt Stage, forsvarsadvokat
Asser Gregersen, forsvarsadvokat
Værter:
Michelle Færch, Jacob Weil
Redaktionen:
Agnes Vesth, Emma Vinkel
Redaktør:
Jeppe Øvig