Vi skal en tur mere under havet; denne gang med Spongebob og alle de andre fra Bikinibottom. Kan man lave en vellykket musical på baggrund af en fjollet tegnefilmsserie? Hvad har Sarah Bareilles, David Bowie og Cindy Lauper til fælles? Og hvad er en havsvamp egentlig? Dét prøver vi at svare på, når vi dykker ned i "SpongeBob SquarePants - the Musical".
Vi tager en tur under vandet med en af Louises absolut favorit disneyfilm! Vi snakker om overdådige kostumer, teenage-kærlighed og afslører, hvad Hamilton og Den Lille Havfrue har tilfælles.
En musical baseret på en tegnefilm om en ægte prinsesse - eller hvad? Få svaret på dét og meget mere, når vi diskuterer "Anastasia". Jesper giver en lille historietime og Louise afslører endnu et tegnefilmscrush; hvad mere kan man bede om? God fornøjelse!
Vi er tilbage! Men allerførst kommer vi lige med en lille disclaimer, for det I skal høre nu, er i virkeligheden et lidt gammelt afsnit. Til gengæld fejler musicalen intet! Rigtig god fornøjelse.
Hun har danmarksrekord i at spille Les Misérables, hun er KÆMPE Sondheim-fan og så har hun sunget den gamle Haribo-reklame! Det er selvfølgelig ingen ringere end sangerinde og vocal coach Lise Nees, der begaver os med sin kæmpe viden om og kærlighed til den nyligt afdøde Stephen Sondheim og hans repetoire. Det bliver hyggeligt, rørende og meget lærerigt.
Så skal der køres med tog! Vi slutter sæsonen med Starlight Express, og der bliver som altid diskuteret, sunget og spillet en masse skøn musik. Der er vilde anekdoter om tilblivelsen af forestillingen, og minsandten om der ikke er en lille overraskelse til allesidst.
Divorced, beheaded, died... Hvad får man, hvis to purunge musicalmagere blander Henry d. 8.'s koner med de største popdivaer de sidste 20 år og præsenterer det hele på en kunstfestival i Edinburgh? Den usandsynlige succes "SIX"! Dagens ønske kom fra Steffen Hulehøj, og det giverbåde anledning til en god historietime og en lille musikquiz.
Hvad er det lige med sadistiske tandlæger? Og skal man fodre kødædende planter, bare fordi de siger det? Det prøver vi at dykke ned i med "Little Shop of Horrors", og vi kommer vist heller ikke uden om en lille psykoanalyse eller to, så alt er i den skønneste orden!
Vi er nået til Lars Mølsteds ønske fra vores allerførste gæste-afsnit! Vi snakker om lyden af Jason Robert Brown, mixet af ny og gammel lyd og så sniger der sig selvfølgelig et par gode facts ind hist og pist, når vi gennemgår "The Bridges of Maddison County".
Shakespeare, omeletter og en dansende tepotte; Something Rotten har lidt af det hele! Vi kommer godt igennem et væld af musical-referencer, Jesper tager os med i Shakespeare-skole og så bliver der også plads til en lille diskussion, hvornår en musical egentlig er god, dårlig eller bare okay.
1 hr 12 min
About Apropos Musical
From the publisher's feed
Musical er for alle, man skal bare finde den rigtige forestilling! Jesper Nielsen og Louise Dencker er i denne podcast på mission for at bevise, at den ellers så ofte udskældte musicalgenre er langt…
mere nuanceret og bred, end de mange skeptikere går rundt og tror. I hvert afsnit dykker de ned i en ny musical i en samtale om, hvad det er, den kan, hvorfor de kan lide den, og ikke mindst hvem af dine ikke-musicalvenner, du skal tage med under armen for at se den. Lyt med og vær med til at sprede musicalen ud til resten af verden - én skeptiker af gangen!