Vores liv er på godt og ondt formet af den tiltagende politiske og økonomiske integration mellem de europæiske lande.
Men hvordan ser det ud, når det kommer til EU’s påvirkning på arbejdstagervilkår?
Indenfor de sidste år har diskussioner om; EU-mindsteløn, Working Poor og social dumping fyldt mere og mere.
Eksempler, der har affødt bekymringer, som er kommet til udtryk i en større modvilje mod EU, og som potentielt kan være med til at true selve fundamentet for det europæiske fællesskab.
På samme tid har EU, ved at fjerne barriererne for frihandel og bevægelse af arbejdskraft, skabt en velstandseksplosion som har medført en positiv udvikling for EU-borgernes leveforhold og velstand.
Alt det rejser spørgsmålet; hvordan kan vi sikre et EU, der tilbyder sine borgere størst mulig frihed til at rejse og handle, samtidig med at trygheden og solidariteten bevares?
Den 18. december besøgt vi Industrimusset i Horsens.
Her diskuterede vi, hvordan vi sikrer et socialt retfærdigt EU, og den aktuelle debat om en fælles europæisk mindsteløn med vores panel; Debattør og tidligere kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance Anders Burlund, medlem af Det Radikale Venstres forretningsudvalg og folketingskandidat i Horsens Rune Christiansen og formand hos 3F Horsens og omegn Hans A. Sørensen.
Vært er chefredaktør hos Netavisen Pio, Niels Jespersen.