Backstage

Backstage

By Vejle MusikteaterArts
Download on the App Store

Backstage episodes

  • #36 Backstage: Poul Halberg & Jette Schandorf - hitmagi i luften

     I en hyggelig villa i Hellerup bliver der stadig skabt hitmagi. Vi har sat musiker-ægteparret Poul Halberg og Jette Schandorf i stævne i deres private rammer og studie. Siden 1970’erne har de to stået helt centralt i dansk musikliv på henholdsvis ekvilibristisk guitar og sublim bas. 

    Poul Halberg er manden bag soundtracket til flere generationers forelskelser og hjertesorg. Listen af ørehængere er svimlende: ’Magi i luften’, ’Jeg vil la’ lyset brænde’, ’Elskes af dig’ og ’Brændende læber’ for bare at nævne nogle få. 

    De har sammen og hver i sær været drivkraften i nogle af landets største bandsucceser, som fx Ray-Dee-Ohh & News. Alle kender Jette Schandorfs sublime bastalent i News, som blev et slags varemærke for bandet sammen med Søs Fenger og Peter Biker. Kom med indenfor i popmagiens absolutte hjertekammer!

    Gæster: Poul Halberg & Jette Schandorf / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater    

    56 min
  • #Backstage 35: Poul Krebs - alle har brug for en som Poul

    Poul Krebs har opnået en folkelig status, som kun er få kunstnere er forundt i Danmark. Alle kan synge med på sangene fra det efterhånden store og nu næsten 50-årige bagkatalog. Det er ren vellyd med dybde og genkendelse, som vækker minder i manges liv. Men inden det kom så vidt, så var unge Poul faktisk faktisk også ret god til håndbold, men i sidste ende brændte musikken og sangskrivningen sig mere fast i hjertet. Det er vi mange, som er glade for i dag.  

    Få et sjældent indblik i den lange vej fra de små scener, hvor han ofte spillede for omkring 5 publikummer til de helt store scener senere i karrieren med tusinder af fans, som den dag i dag stadig skråller med på Krebs-hitsene. Det står lysende klart, at den populære og flinke jyske mand har noget på hjerte, som rammer de fleste danskere.


    47 min
  • #34 Backstage:Merete Mærkedahl - fra Nors til de store scener

    Vi mødte hele Danmarks “Otilia” fra tv-succesen Badehotellet – Merete Mærkedahl – midt i de intense prøver på musicalen Den eneste ene, som får premiere i Vejle Musikteater til april 2026. Her indtager hun hovedrollen som Sus.

    Men drømmen om scenelyset var ikke skrevet i stjernerne fra barnsben. “Det var ligesom noget, der kom – jeg kunne lige så godt være blevet musiklærer.”, fortæller Merete i Vejle Musikteaters podcast Backstage.

    I afsnittet deler hun hele sin spændende rejse: Fra barndommen i Nors i Nordvestjylland til det modige spring i 00’erne, hvor hun rykkede til Århus for at forfølge skuespillerdrømmen på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, for nu at være en af landets mest benyttede skuespillere.

    Ja, for karrieren har i den grad taget fart med markante roller på tv, film, revyscenen og i musicals – og ikke mindst med sejren i Vild med dans i 2020. Merete er nu med rette en af landets mest folkekære kunstnere.

    Gæst: Merete Mærkedahl / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater

    47 min
  • #33 Backstage: Trine Gadeberg - du må gerne tro, du er noget

    Glæd dig til at komme helt tæt på multitalentet Trine Gadeberg, der har stået på scenen, siden hun var blot fire år gammel. I dag er hun landskendt som sanger, skuespiller, komiker, instruktør, tekstforfatter og podcaster – og ikke mindst som stemmen bag den 5½-årige "Pelle" i det populære show af samme navn. Et show, der de seneste par år har spillet for fulde huse over hele landet.

    Trine har modtaget priser som Årets Revyforfatter (2017) og Årets Dirch (2018), og hun har medvirket i alt fra Dansk Melodi Grand Prix til film, shows og revyer.

    Hun voksede op i Holsted nær Esbjerg i en familie med tre søskende. Faren var musikskoleleder og folkeskolelærer, mens moren arbejdede som bedemand og kordegn. Hjemmet var fyldt med musik, teater og kreativitet – noget, der gjorde familien lidt anderledes i 70’ernes Holsted. At skille sig ud og mærke Jantelovens blik i et lille lokalsamfund er noget, Trine har båret med sig gennem livet. I dag taler hun åbent og ærligt om vigtigheden af at stå ved sig selv og tro på sine evner. “Du må gerne tro, du er noget,” som hun siger med et smil.

    Gæst: Trine Gadeberg / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater


    43 min
  • #32 Backstage: Ester Brohus - countrymusik i hjertet

    Mød Ester Brohus. Én af Danmarks største countrysangerinder, men hendes karriere begyndte faktisk et helt andet sted. Hun startede i gospelgenren i det jyske, hvor hele familien rejste rundt og optrådte sammen. 

    Gå på opdagelse i snak om livet og karrieren. Hendes debutalbum “The Perfect Way” fra 1992 blev hendes store gennembrud, ikke mindst takket være titelsangen, der udviklede sig til et stort hit. Hun har siden vundet hele fire danske Grammy-priser og var på mange måder forud for sin tid i Danmark, når det gjaldt countrygenren. I dag, hvor country er mere populært end nogensinde, som Ester selv udtrykker det, har hun med tiden tilpasset sig rollen som en af genrens markante skikkelser i Danmark. Som den jyde, hun er, har det taget hende lidt tid at vænne sig til både succesen og livet i rampelyset. 

    Gæst: Ester Brohus / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater

    38 min
  • #31 Backstage: Peter Sommer - ordsnedker fra Skanderborg

    I denne episode skal du møde Peter Sommer, som har mange tanker og ord på hjerte. Han har vundet stribevis af priser for sit særegne ordsnedkeri. Det rummer et univers af sange, som han har optrådt med på de største største og fleste scener i Danmark, siden karrieren tog fart med gennembrudsalbummet "På den anden side" i 2004, hvor det legendariske kæmpehit "Valby Bakke" også blev født. 

    Du kan se frem til at komme med ind i "maskinrummet" i Peter Sommers unikke tankerum, og også høre om samarbejdet med vennen og kollegaen Simon Kvamm, der fylder en særlig plads. 

     Peter Sommer er i øvrigt kæmpe VB-fan, og deler ud af en lokal Vejle-historie fra Vejle Stadion fra barndommen som fodboldspiller, hvor han var lige ved ikke at komme på banen.  

    Glæd dig til at blive tryllebundet af en Danmarks største ordsnedkere.   

    Gæst: Peter Sommer / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater

    53 min
  • #30 Backstage: Anna Munch - lysende talentspire

    Hold nu fast. Det er imponerende, hvad Anna Munch har opnået med en alder på bare 19 år. Influencer, roller i flere film og TV-serier, vinder af Vild med dans i 2024, indehaver af eget tøjmærke, nyudklækket student i 2024 samt hovedrolleindehaver i Fame The Musical i Vejle Musikteater i efteråret 2025. Vi trækker lige vejret...

    Ja, der er fart på for det unge multitalent. Glæd dig til møde den unge superstjerne, når hun fortæller om sin opvækst, sin målrettethed samt store disciplin og om at være ung kvinde med drømme for livet som ligesindede unge.  Nå ja, og om at skulle "bære" hovedrollen i en stor professionel musicalopsætning i Vejle Musikteater. 

    Gæst: Anna Munch / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater

    1 hr 17 min
  • #29 Backstage: Henrik Lykkegaard - 'jysk-genert' skuespillerstjerne

    Vi har sat skuespiller og komiker Henrik Lykkegaard i stævne på Frederiksberg i København. Det er ret hyggeligt. For Henrik er nemlig en meget venlig og imødekommende mand, sådan på tomandshånd. Dermed sagt, så er han egentlig ikke så meget for al den opmærksom, som jo følger med, når man er en kendt og etableret skuespiller. Henrik fortæller ærligt, at han faktisk er ret genert af natur, og gerne holder sig fra store forsamlinger. Derudover er han jyde - og landmandssøn - fra Juelsminde. Et centralt spørgsmål trænger sig på...hvad er det, der trækker i Henrik Lykkegaard, når han står på landets store scener? Det er tydeligvis ikke opmærksomheden, der drager ham. Glæd dig til en podcastepisode, hvor vi kommer 'tæt' på den 'generte' skuespillerstjerne, og får indsigt i et spændende liv som prisvindende skuespiller.     

    Gæster: Henrik Lykkegaard / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater

    40 min
  • #28 Backstage: Andreas Bo - Mand med mange ord og meninger...

     Andreas Bo kom forbi studiet i Vejle Musikteater. Her fik vi bl.a. en snak om en snørklet vej ind i showbizz, som er gået op og ned. Han fik det store gennembrud i 'Live fra Bremen' og Cirkus Revyen samt med shows i eget navn m.m., men har også levet med præstationsangsten som en lurende følger. Han har tilmed oplevet at gå konkurs. I dag stortrives Andreas Bo. Ikke mindst som nygift og med sit helt nye show 'HÅR(D)', som også kan opleves i Vejle Musikteater. 

    Inden Andreas Bo blev kendt som en af landets sjoveste komikere, havde han en tryg opvækst på Fyn, hvor han gik i Friskole. I skolen blev kimen nemlig lagt til al den kreativitet han i dag lever af og ånder for. Og så lærte han at sige sin mening i flere nuancer – somme tider skal man behandle ord og holdninger lidt som en bar hovedbund. Nogle gange er det bedst at udtrykke den nøgne skaldede sandhed og andre gange er det bedst at pakke det hele lidt ind, eller dække det helt til. 

    Andreas Bo blev i 2011, ved ZULU-galla, hædret som ”Årets TV-Skuespiller” og ”Årets Komiker”. Indenfor revyen har han været nomineret til "Årets Dirch” flere gange.

    Gæster: Andreas Bo / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater

    1 hr 16 min
  • #27 Backstage: Morten Kærså - Danmarks produktive sangskriver-unikum

     Vi har aftalt at mødes med Morten Kærså og ægtefælde, Maibrit Kærså, i deres hyggelige autocamper i Skagen. Den har de kørt hele vejen fra hjemmet i Sverige. Samme aften spiller Moonjam koncert i Skagen. Vi føler os i den grad hjemme i deres hyggelige selskab, så glæd dig til at høre Morten fortælle om en begivenhedsrig og succesfuld karriere med musik, om at overleve med en kræftsygdom samt ikke mindst om 'sjæleforholdet' til sin kone, Maibrit. De har kendt hinanden i over 40 år, men ikke i alle år som kærester. De blev gift i 2023.  
    Morten Kærså har spillet klaver, siden han var 5 år. Karrieren tog for alvor fart i slutningen af 70’erne, og ind i 80’erne, i det ikoniske succesband Sneakers. Herefter dannede han endnu et succesband. Nemlig Moonjam. Mange ørehængere senere, kan det populære band i dag fejre godt 40-års jubilæum, og Morten Kærså har uden tvivl slået sit navn fast som én af Danmarks mest succesfulde og produktive sangskrivere. Med to bøger på cv’et kan han også kalde sig forfatter. Så glæd dig til godt en time i skønt selskab med Morten Kærså. Vidste du fx, at han i sin tid boede i samme opgang som Kim Larsen i Skt. Peders Stræde i København? Og vidste du, at Morten stadig venter på et meget vigtigt telefonopkald fra det verdenskendte band ’The Police’? Altså, når de engang skulle få brug for en keyboard-spiller. For så er Morten, og autocamperen, nemlig klar! 
     
     Gæster: Morten & Maibrit Kærså / Vært: Jesper Maigaard / Lyd: Bertil Feld / Redaktør: Søren Huld / Udgiver: Vejle Musikteater

    1 hr 16 min

About Backstage

From the publisher's feed

Lyt med og kom Backstage. Her er Vejle Musikteaters spændende podcast, Backstage, hvor du helt eksklusivt kommer med ind bag kulisserne i Trekantområdets største musikteater. Her møder du…