
Sign up to save your podcasts
Or


Du ved sikkert godt, at denne podcastserie er research til på bogen Klæd Dig Bedre, som Else Skjold og jeg har udgivet. Men hvis du har lyst til at høre mere om, hvorfor vi har skrevet bogen, og hvorfor vi synes det er på tide at tage debatten om vores tøjkultur, så er du i dag inviteret med til bogreception, hvor Niels Fez Pedersen interviewer os og giver dig et indblik i baggrunden for Klæd Dig Bedre. Hjertelig velkommen til bogreception sammen med os.
Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/#20:-kom-med-til-bogreception/
Er du klar over, at du har enormt mange muligheder for at kombinere det tøj, der allerede hænger i dit klædeskab? Hvis du styler dit tøj på nye måder, får det nyt liv, og du behøver derfor ikke nødvendigvis at gå ud at shoppe nyt. Opdag guldet i din garderobe sammen med min gæst, stylist og garderobeekspert Laura Terkildsen, som giver dig masser af gode og konkrete råd til, hvordan du kan sætte dit tøj sammen for eksempel ved hjælp af tilbehør.
Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/19-oev-dig-i-at-style-dit-toej/
Hvordan kan du udfordre dig selv og hvordan kan du organisere din garderobe? Svaret er en ”Capsule Wardrobe”. Måske kender du begrebet, måske ikke. Men lyt med og bliv klogere på hvordan du kan få en garderobe der vil gøre dig selv gladere og spare dig for impulskøb. Mød Signe Hansen, en af Danmarks førende inden for Capsule Wardrobe, og Tina Werborg, som har skabt udfordringen ”Et outfit, én uge”. Når du har lyttet med, vil du meget bedre forstå, hvad du har i skabet, og hvad du egentlig har brug for.
Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/18-capsule-wardrobe-og-toejdiaeter/
Har du nogensinde tænkt over hvad dit tøj skal kunne, eller hvilke dilemmaer det skal løse? Prøver du at ”passe ind” med din tøjstil eller er du en mønsterbryder?
I denne uges episode stiller Lektor, PhD og garderobeekspert Else Skjold og jeg dig rigtig mange spørgsmål, som vil få dig til at reflektere mere over dit tøj, end du plejer. Vi dykker nemlig ned i den undervurderede og ikke mindst underbeskrevede brugsfase af tøjet. Samtidig er der reportage fra Modeugen, hvor jeg taler med fire designere om hvad de synes, deres tøj udstråler.
Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/17-hvorfor-gaar-du-i-det-toej-om-toejets-visuelle-sprog/
Dagens episode er sponsoreret af Miljømærkning Danmark.
Du har sikkert hørt om mikroplast – men hvor kommer det egentlig fra, og hvordan passer vores tøj ind i det? Og hvor skadeligt er det egentlig? Lyt med når vores norske gæst, tøjforsker Ingun Klepp Grimstad deler sin store viden i denne episode, hvor vi også kommer ind omkring alle de kemikalier der findes i tøjet og som vi alt sammen skyller ud. Og måske ender mere af det i naturen end først forventet. Du får også tips til hvordan du kan udlede mindre mikroplast og færre kemikalier gennem din egen tøjvask i denne episode.
Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/16-alt-det-vi-skyller-ud-mikroplast-og-kemikalier-i-toejet/
Dagens episode er sponsoreret af Miljømærkning Danmark https://www.ecolabel.dk/da/
Går du op i tøjvask? Ved du hvor hårdt vandet er, der hvor du bor? Har du helt styr på det dér med at dosere vaskemidler? Hvis ikke så får du MEGA mange gode tips i denne episode af Bedre Mode.
Jeg har besøg af Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk til en snak om tøjvask, vaskemidler, indholdsstoffer, vasketemperaturer, sæbenødder og meget andet. Vi lover, at du bliver meget klogere på tøjvask efter du har lyttet til denne episode.
Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/15-saadan-vasker-du-mere-baeredygtigt/
Tror du også, at dine bryster skal sidde ”oppe under armhulerne” for at du ser rigtig ud? Og har det altid været sådan? Du bliver så klog på bryster, brystholdere, korsetter og hofteholdere – altså undertøjet og dets historie - når du lytter til denne uges episode af Bedre Mode podcast. I dag har jeg besøg af en fantastisk ekspert inden for det man kan kalde ”historisk damebladsstof”, nemlig etnolog og kulturhistoriker Frederikke Heick. Kom med med på tur blandt timeglasfigurer og torpedo-BH’er, forbi kvindefrigørelsen og ”ingen BH”, til den nypuritanske tid, hvor man skal gå med BH igen.
Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/14-kvindeidealer-og-brystholdere/
Dagens episode er sponsoreret af Miljømærkning Danmark: https://www.ecolabel.dk/da/
Hvis dit tøj kunne holde dobbelt så længe, ville det have en positiv effekt på belastningen af vores miljø. Så hvordan får du dit tøj til at holde længere? Det kan du for eksempel ved at vaske det sjældnere. Men måske tror du, at tøjvask handler om at dræbe bakterier? Få gode råd til mindre tøjvask, hvilke typer tøj der lugter mest og andre gode husmoderråd fra vores norske gæst, tøjforsker Ingun Klepp.
Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/podcast/
Hvis du også sidder med hovedet for meget i mobilen eller glor på din computerskærm og får ondt i hovedet af det, så skulle du tage at reparere noget tøj! For det kan virkelig noget. Udover at du får mindre ”blåt lys”, får du måske også lige sat en lap på dine yndlingsbukser eller broderet et smukt mønster på hullet i din yndlingsbluse. Reparation og visible mending er på vej tilbage igen, og det vil gøre mange gode ting for din psyke, for dit tøj og for genbrugs- og reparationskulturen.
Er reparatationskulturen en subkultur – eller er det på vej tilbage igen? Det er på vej tilbage, siger dagens gæst, materialenørd og denim-connaisseur Allan Kruse.
Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/12-genopdag-glaeden-ved-at-reparere/
Hvad kan en skrædder egentlig gøre for dig og dit tøj? Og er det ikke ret dyrt? I dag kommer du med ud hos en reparations- og tilretningsskrædder, som vil fortælle, hvordan hun hjælper dig med at blive gladere for dit tøj, fordi hun får det til at passe eller reparerer dit yndlingstøj, så det fungerer som nyt. Vi hjælper dig med af afmystificere prisen på en skrædder i denne uges episode af Bedre Mode. Kom med på besøg hos Karina Mott fra Mott Skrædderi, som fortæller om alle de forskellige opgaver hun har fra kunderne på tilretninger, reparationer og hvordan hun syer skræddersyet tøj fra bunden.
Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Bedre Mode her: https://bedremode.nu/#11:-hvad-kan-en-skraedder-gore-for-dig?/
From the publisher's feed

99 Listeners