Biotopia podcast

Biotopia podcast

By Ingeniørforeningen, IDATechnologyNatural Sciences
Download on the App Store

Biotopia podcast episodes

  • Biotopia Podcast 28: Sneglegift til kræftpatienter

    Sneglegift til kræftpatienter

    Hvorfor starte fra nul, når man kan benytte sig af millioner af års evolution for at finde ekstremt specifikke stoffer, der rammer enkelte smertereceptorer.
    I København sidder Walden Bjørn-Yoshimoto og et hold forskere i en pharma-start up og arbejder på at udvikle et lægemiddel mod neuropatiske smerter hos kræftpatienter.
    Stoffet skal findes på bunden af Stillehavet, hvor keglesneglen bruger det til at lamme fisk, så sneglen i ro og mag kan spise fisken levende. Lyder det makabert? Så lyt med her.

     

    Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye 
    Medvirkende:  Walden Bjørn-Yoshimoto Akasi Pharma

    Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh   

     
    Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience  i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen  

    Hvis du vil se hvordan keglesneglen fanger sit bytte? Se med her: https://www.youtube.com/watch?v=jYMjLgPFSso

    Og her:

    https://www.youtube.com/watch?v=LZYBMJesOBQ

    31 min
  • Biotopia Podcast 27: Naturgenopretning i Sejrøbugten

    Fedtemøg, iltsvind og færre fisk. Historierne om de danske farvande handler ofte om alt det, vi har mistet. Men i Sejrøbugten forsøger et naturgenopretningsprojekt at hjælpe livet tilbage.

    Nye stenrev, ålegræsenge og blåmuslingerev skal genskabe vigtige levesteder, mens forsøg med udsætning af torskeyngel skal undersøge, om den pressede bestand kan få en hjælpende hånd.

    I denne episode af Biotopia taler vi med marinbiolog Henrike Semmler Le fra WWF om, hvorfor indsatserne skal hænge sammen, og hvordan forskerne vil undersøge, om de virker. Håbet er en bugt med flere fisk og en mere artsrig og modstandsdygtig natur.

    Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye 
    Medvirkende:  Henrike Semmler Le, marinbiolog WWF

    Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh   

     
    Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience  i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen  

    Læs her om stenfiskeri i Sejrøbugten

    Se video om hvordan man opdyrker ålegræs

    26 min
  • Biotopia Podcast 26: Spildevand – ude af øje, ude af sind

    Hvad sker der med dit spildevand, når du har været på WC, går i bad eller skyller gulvmoppen? Det bliver renset, men bliver det renset godt nok? Der er noget som tyder på, vi slet ikke får renset vores spildevand for alle de miljøfremmede stoffer, som vi bruger i hverdagen, om det er kosmetik, medicin eller sprinklervæske i bilen.

    Spildevandsanlæggene i Danmark er slet ikke gearet til at tage sig af den slags stoffer. Lyt med i denne episode af Biotopia, hvor vi bliver klogere på, hvad der bliver renset ud af spildevandet og hvad der får lov til at blive hældt ud i vores vandmiljø, og ikke mindst, hvordan vi bliver bedre til at rense spildevandet i fremtiden.

    Shownotes 

    Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye 
    Medvirkende:  Jan H. Christensen professor i miljøkemi, Københavns Universitet.

    Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh   

     
    Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience  i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen  

    34 min
  • Biotopia Podcast 25: Vores Medicinerede Hav

    Hvad sker der med den antibiotika, det smertestillende middel eller den kolesterolnedsættende medicin, når det har passeret gennem din krop og har haft sin virkning? Det korte svar er, at det meste ender ude i vores farvande. 

    Når du går en tur på stranden, så kan du regne med, at der skvulper en skønsom blanding af de ca. 1400 lægemidler, som vi bruger i Danmark, ude i vandet. Lægemidlerne forsvinder nemlig ikke, de fortsætter med at have en virkning på livet i havet: de små orme, snegle, krabber og fisk svømmer rundt i en medicincocktail, som påvirker deres evne til forplantning, til at søge føde og holde sig i live.


    93 % af alle lægemidler bliver indtaget uden for hospitalet, og resterne ender i de kommunale rensningsanlæg, der i modsætning til hospitalernes anlæg slet ikke er gearede til at filtrere lægemidlernes bioaktive stoffer fra. Men hvis vi indfører det 4. rensetrin af spildevandet, kan vi spare havet for enorme mængder at de uønskede medicinale stoffer.

    Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye 

     
    Medvirkende:  

    Henriette Selck, Professor i økotosikologi ved RUC og Seniorkonsulent i Tænketanken Hav

     

    Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh   

     
    Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience  i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen  

    Rapport fra Tænketanken Hav:
    https://www.taenketankenhav.dk/indlaeg/lægemiddelstoffer-i-havmiljøet---analyse

    Rapport fra NIVA:

    https://niva-danmark.dk/2024/03/04/samlede-paavirkningeri-de-danske-farvande/

    29 min
  • Biotopia Podcast 24: Stamcelledrømmen indhenter virkeligheden

    Biotopia Podcast 24: Stamcelledrømmen indhenter virkeligheden

    Tænk, hvis din krop kunne reparere sig selv, så du blev helbredt for kroniske sygdomme.

    I mere end 30 år har stamcelleforskere drømt om netop dette: at aktivere patientens egne celler til at udbedre kroppens skader. Håbet om at kurere uhelbredelige sygdomme som sklerose og Parkinson har fået desperate patienter til at opsøge uregulerede behandlinger i lande med lempeligere regler end vores, desværre ofte med fatale følger.

    Nu ser det endelig ud til, at forskningen rykker, og drømmene måske bliver til virkelighed. Professor Kim Bak Jensen fra KU tester i øjeblikket en ny stamcelleterapi mod colitis ulcerosa, en sygdom der giver blødende sår i tyktarmen og som kan forårsage voldsomme smerter. Sygdommen rammer i dag ca. 35.000 danskere, og der kommer hvert år omkring 750 nye tilfælde til. Selvom der stadig er langt fra forsøg til færdig behandling, markerer arbejdet et vigtigt skridt på vejen.

    Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye

    Medvirkende:

    Kim Bak Jensen, professor, direktør Center for Stamcellemedicin, Københavns Universitet

    Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh  

    Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience  i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

    31 min
  • Biotopia Podcast 24: Stamcelledrømmen indhenter virkeligheden

    Tænk, hvis din krop kunne reparere sig selv, så du blev helbredt for kroniske sygdomme.

    I mere end 30 år har stamcelleforskere drømt om netop dette: at aktivere patientens egne celler til at udbedre kroppens skader. Håbet om at kurere uhelbredelige sygdomme som sklerose og Parkinson har fået desperate patienter til at opsøge uregulerede behandlinger i lande med lempeligere regler end vores, desværre ofte med fatale følger.

     

    Nu ser det endelig ud til, at forskningen rykker, og drømmene måske bliver til virkelighed. Professor Kim Bak Jensen fra KU tester i øjeblikket en ny stamcelleterapi mod colitis ulcerosa, en sygdom der giver blødende sår i tyktarmen og som kan forårsage voldsomme smerter. Sygdommen rammer i dag ca. 35.000 danskere, og der kommer hvert år omkring 750 nye tilfælde til. Selvom der stadig er langt fra forsøg til færdig behandling, markerer arbejdet et vigtigt skridt på vejen.

     

    Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye


    Medvirkende:

    Kim Bak Jensen, professor, direktør Center for Stamcellemedicin, Københavns Universitet

     

    Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh  


    Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience  i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

    31 min
  • Biotopia Podcast 23: Ny opdagelse: Virus i tarmen kan være årsagen til...

    Danske forskere har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der potentielt kan revolutionere måden, vi screener og behandler tarmkræft på. Ulrik Stenz Justesen og Flemming Damgaard fra SDU har identificeret en helt ny virusfamilie, som inficerer en tarmbakterie, vi alle bærer på.

     

    Gennem et årelangt puslespil er det lykkes dem at identificere en ny familie af virus, der inficerer den almindelige tarmbakterie Bacteroides fragilis og som muligvis forårsager tarmkræft.

    Opdagelsen betyder at vi måske har fundet en biomarkør der kan bruges til at screene for tarmkræft, så den opdages langt tidligere end nu, og at vi på sigt kan udvikle vacciner både til behandling og forebyggelse af tarmkræft, nøjagtige som det skete med udviklingen af HPV-vaccinen til forebyggelse af livmoderhalskræft.

     

    Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye


    Medvirkende:

    Ulrik Stenz Justensen professor og overlæge Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

    Flemming Damgaard post doc. ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet 


    Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh  
    Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience  i samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

    33 min
  • Biotopia Podcast 22: Naturmødet II - Skal naturen sættes fri?

    Danmarks natur er under pres, og biodiversiteten er i krise. Men kan løsningen være at give naturen frihed til at passe sig selv gennem rewilding?

    I denne episode af Biotopia tager vi til Naturmødet i Hirtshals og dykker ned i biodiversitetskrisen, dagsommerfuglenes tilbagegang og den omdiskuterede idé om rewilding.

    Thomas Stampe Petersen fortæller om dagsommerfugle som tegn på naturens tilstand. Biolog Morten D.D. Hansen argumenterer for, at vi skal turde slippe kontrollen og give naturen friere rammer. Og Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd, peger på behovet for klare regler, når dyr sættes ud i indhegnede naturområder.

    Vi undersøger, om genindførsel af store planteædere og mindre menneskelig indblanding kan redde naturen, eller om metoden skaber nye problemer for landbrug, lokale beboere og dyrevelfærd.

    Er rewilding en visionær redningsplan eller en kontroversiel indblanding i sig selv?

    Lyt med, når Biotopia undersøger en debat, der handler om meget mere end naturpleje: nemlig hvilket landskab, hvilken natur og hvilke vilde dyr vi vil give plads til i Danmark.

    Medvirkende:

    Thomas Stampe Petersen, projektleder Nationalpark Mols Bjerge

    Morten D.D. Hansen, biolog og formidler

    Bengt Holst, formand Det Dyreetiske Råd

    Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.

    Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .

    Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience

    I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .

    30 min
  • Biotopia Podcast 21: Oldgammel pest-DNA giver bedre vacciner

    Når vi hører ordet "pest", er det næsten umuligt ikke at tænke på middelalderens rædsler: Den Sorte Død, der i det 14. århundrede udslettede op til 60 % af Europas befolkning. Det er en katastrofe af episke dimensioner, som vi alle kender fra historiebøgerne.

    Ny banebrydende forskning vender nu op og ned på vores idé om pesten. Ved at analysere genetisk materiale udvundet fra 5.500 år gamle skeletter fra jæger-samlere har forskere fundet beviser på, at pesten ikke er et middelalderfænomen, men en sygdom, der har også hjemsøgt menneskeheden for over 5000 år siden. Denne opdagelse flytter sygdommens oprindelse årtusinder tilbage i tiden og tvinger os til at genoverveje, hvordan den har formet vores historie, migration og samfundsudvikling længe før de første store byer opstod.

    I denne episode af Biotopia fortæller Eske Willerslev hvordan moderne teknologi gør det muligt at læse genetiske koder fra årtusindgamle bakterier, og hvorfor denne viden er mere end bare historisk nysgerrighed. Ligesom iskerneboringer gav os nøglen til at forstå klimahistorie, giver disse gamle peststammer os nu et unikt værktøj til at kortlægge smitteveje og forudsige, hvordan patogener kan udvikle sig i fremtiden, og dermed udvikle vacciner.

    Medvirkende:

    Eske Willerslev, professor Globe Institute, Københavns Universitet.

    Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.

    Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh.

    Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Bioscience

    I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .

    36 min
  • Biotopia Podcast 20: Naturmødet 1 - Hvem taler naturens sag?

    Hvem taler naturens sag? Hvordan står det til med biodiversiteten i DK? Og skal vi leve med ulve i Danmark? Er vi mennesker blevet helt frakoblet naturen og hvordan bliver vi tilkoblet igen.?
    Det var nogle af de emner, som blev diskuteret på den 11. udgave af Naturmødet i Hirtshals – naturens folkemøde bliver det også kaldt. Biotopia var på pletten og tog temperaturen på naturdebatterne og de vigtige emner.

     

    Medvirkende:

    Søren Smalbroe, Borgmester Hjørring

    Ole Pedersen, Foreningen Ulvetid

    Bent Jakobsen

    Martin Særmark Thomsen

    Vicky Knudsen

    Tanya Uhnger Wünsche,

    Frank Skårup Hansen, Falkoner

    Eino Gundstrup

    Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.  

    Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .  

    Denne Biotopia Podcast episode udgives af  IDA Bioscience  
    I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .  

     

    30 min

About Biotopia podcast

From the publisher's feed

Biotopia podcasten formidler bredt om emner indenfor biologien, om alt levende. Hver episode tager udgangspunkt i de nyeste opdagelser inden for biologi og bioteknologi, kemi, natur og krop. Vært er…