Biotopia podcast

Hvad sker der egentlig med den medicin, du indtager? De færreste spekulerer over, hvad der sker med resterne af vores piller, når de forlader kroppen. "Ude af øje, ude af sind." Men forskningen viser et andet billede: Nyere studier bekræfter, at næsten alle danskere har spor af paracetamol i kroppen, selv når de ikke har taget smertestillende i månedsvis.

Hvis vores medicinrester ender i miljøet via spildevandet, må de også finde vej til verdens fjerneste afkroge. Vi ved, at miljøfremmede stoffer ophobes i dyrelivet globalt. Men påvirker de også den natur, vi betragter som den sidste vildmark?

I denne episode af Biotopia fortæller forskerne Rikke Guldborg Hansen og David Møberg Kristensen, hvordan de undersøger havpattedyrene ved de grønlandske kyster for at kortlægge, hvilke stoffer der ophober sig i dem. Er den arktiske natur virkelig uberørt, eller er den i virkeligheden påvirket af den medicin, vi indtager i Europa og Nordamerika?

Shownotes 

Medvirkende: Rikke Guldborg Hansen, seniorrådgiver Aarhus Universitet,  David Møberg Kristensen, professor Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye. 
Billede: Rikke Guldborg Hansen og Marie Louis

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh . 

Denne Biotopia Podcast episode udgives af  IDA Bioscience 
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . 

Pludselig blev drikkevandet centrum i valgkampen. Nitrat-forurenet drikkevand i Aalborg var skyld i 74 flere tilfælde af tarmkræft, i forhold til gennemsnittet i Danmark – og spørgsmålene hobede sig op: Skal vi forbyde sprøjtemidler omkring vores drikkevandsboringer? Eller satse på nye teknologier til at rense vandet?

Tal, løsninger og modkrav fløj gennem debatten, og for mange blev det svært at gennemskue, hvad der egentlig er op og ned.

I dette afsnit dykker Biotopia ned under overfladen og følger vandets lange rejse – fra regndråben, der rammer marken, til vandet i din vandhane. En rejse, der kan tage 20-30 år.

Hvad finder vi egentlig i vores drikkevand? Er det farligt? Og vigtigst af alt: Hvad kan – og bør – vi gøre ved det?

Shownotes 

Rapporter og artikler: 

• Det Europæiske Miljøagenturs opgørelse over pesticider i floder, søer og grundvand i Europa

• Artikel der påviser sammenhæng mellem tarmkræft og nitrat i drikkevand

• Miljøministeriets rapport fra januar 2026 

• Drikkevandsikkerhed i hele verden denne oversigt måler udelukkende på konsekvenserne for menneskers sundhed, ikke på vandets kemiske sammensætning.

• Samme måling som ovenstående, men i oversigt på kort

Medvirkende: Professor DTU Sustain Hans-Jørgen Albrechtsen

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye. 
Billede: Colourbox

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh . 

Denne Biotopia Podcast episode udgives af  IDA Bioscience 
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen . 

Nogle steder spiser man græshopper, andre steder er larver en delikatesse. Har du lyst til at sætte tænderne i en vandmand? Måske varer det ikke så længe før du kan købe vandmandsmayonaise i supermarkedet, når din fiskeret skal have et lille pift.

Vidste du i øvrigt, at Asien er der en hel industri omkring vandmænd? At vandmanden er et rovdyr og at de kan blive køresyge? Bliv klogere på det hele, i denne episode af Biotopia, hvor vi hører om vandmænd som fødevare og om ‘blå bioteknologi’ som et voksende forskningsfelt.

Postdoc, Mie Thorborg Pedersen fortæller om sit arbejde som gastrofysiker og hvordan hendes fascination af vandmænds har ført hende til at udvikle både vandmandschips og vandmandsmayonaise.

Og studiet af vandmænd er en del af en større trend verden over, hvor man i den blå bioteknologi forsøger at finde nye bioteknologiske produkter og  løsninger.

Shownotes

Link til artikel om blå bioteknologi
Medvirkende: Post. Doc. Mie Thorborg Pedersen, SDU Institut for Grøn Teknologi, Foodlab. 

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye.
Billede: AI-genereret som illustration.

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh .

Denne Biotopia Podcast episode udgives af IDA Food, IDA Levnedsmiddel og  IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen .

Vi omgiver os med plastik fra morgen til aften, men materialet forsvinder ikke igen. Konsekvenserne er fatale, senest så vi en død kaskelothval i Nordjylland, kvalt af et fiskenet. Men løsningen kan måske findes i naturens eget mikroskopiske univers.

På Aarhus Universitet leder forskeren Daniel Otzen efter bakterier, der bogstaveligt talt spiser plastik. I denne episode af Biotopia, får du historien om jagten på de enzymer, der kan blive nøglen til en grønnere fremtid.

Lyt med og bliv klogere på fremtidens plastikløsning her

Shownotes
Medvirkende: Daniel Otzen, professor iNano, Aarhus Universitet 

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye 

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh  

Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen 

I 1960’erne blev psykedeliske stoffer som LSD og magiske svampe symbolet på en hel generations eksperimenter med bevidstheden. Kort efter blev de forbudt – og forskningen stoppede næsten helt. Nu er de tilbage i laboratorierne.

På Syddansk Universitet undersøger lektor Mikael Palner og hans forskerhold, hvad der faktisk sker i hjernen, når man giver psilocybin – det aktive stof i svampen Spids Nøgenhat. I laboratoriet får rotter stoffet og bliver derefter testet og hjernescannet. Målet er at finde ud af, hvorfor psilocybin ser ud til at kunne dæmpe angst og OCD.

Kan stoffer, der engang blev forbundet med modkultur og forbud, vise sig at være nøglen til at behandle nogle af vores største hjernesygdomme – fra depression og PTSD til Parkinsons og Alzheimers?

Potentialet er enormt. Og forskningen er kun lige begyndt.

Shownotes
Medvirkende: Mikael Palner, lektor ved Syddansk Universitet

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye 

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh  

Billede: Freepic.com (Ai genereret), viser ikke en Spids Nøgenhat.

Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen 

Hvorfor bliver nogle dyr flere hundrede år gamle, mens vi mennesker sjældent når over de 100? Hvad er det, naturens mest langlivede væsener har knækket, som vi stadig forsøger at forstå?

I denne uge af Biotopia, møder vi Morten Scheibye-Knudsen, fra Københavns Universitet, som fortæller, hvorfor både ekstremt langtlevende dyr og ultrakortlivede organismer som rundorme og gærceller er afgørende for vores forståelse af aldring.

For et langt liv handler ikke kun om gener. Livsstil spiller også ind: motion, kost, rygning, alkohol – og måske endda periodisk faste. Spørgsmålet er ikke kun, hvor længe vi lever, men hvordan vi holder os sunde undervejs.

Shownotes
Medvirkende: Lektor ved Københavns Universitet Morten Scheibye-Knudsen, som også er forfatter til bogen ‘Udødelig’.

Optagelse, tilrettelæggelse og vært: Charlotte Koldbye 

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh  

Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience 
I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen 

Vidste du at 20% af Danmarks eksport er baseret på produktion med svampe? Der eksisterer måske helt op til 4 millioner svampe, men vi har kun identificeret knap 150.000. Svampe er interessante af mange årsager. De er mestre i at nedbryde materialer og biokemisk er der mange ligheder mellem svampe og mennesker. Så mange at vi måske bør undersøge svampe i langt højere grad, når vi skal udvikle nye lægemidler.

Kom med ind i svampenes forunderlige verden, med Biolog og professor, Lene Lange. Vi hører både om zombiesvampen, der kan styre myrer og høre om, hvordan kolesterolsænkende medicin stammer fra svampe.

Shownotes

Medvirkende: Lene Lange, Professor i Mykologi og indehaver af LLaBio Economy og forfatter til bogen Suveræne Svampe.

Optagelse, tilrettelæggelse og vært : Charlotte Koldbye

Musik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh

Billede: Lucas Van Oort/unsplash

Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience

I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Et nyt, kontrolleret kostforsøg på mænd peger på, at ultraforarbejdet mad kan forværre cardiometaboliske markører og påvirke reproduktive hormoner – også når kalorierne matches én-til-én.

43 mænd deltog i studiet, hvor de spiste enten ultraforarbejdet eller ikke-ultraforarbejdet føde, som blev bragt til dem. De måtte ikke spise og drikke andet end det de fik leveret – undtagen vand.

Efter tre uger på den ene kost skiftede de til den anden kost. Og så sammenlignede man resultaterne. Det viste en perlerække af uheldige effekter. Ud over at sædkvalitet falder, øges kropsvægten (selv ved præcis sammen kalorieindtag), hjertekarkredsløbet påvirkes negativ og mængden af kemikalier ændres som phtalater øges.

Til gengæld så det ud som om graden af inflamation i kroppen – en indikator for dårlig sundhedstilstand – faldt, hvilket forskerne ikke kunne forklare.

Lyt med og bliv klogere på hvad ultraforarbejdede fødevarer er, og hvordan de påvirker kroppen.

Shownotes

Medvirkende: : Post.doc Jessica Preston, forsker Line Hjort, begge center for metabolic research på Københavns universitet.

Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company

Vært: Kristoffer Frøkjær

Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh

Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience

I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Alle levende organismer har et indre biologisk ur. Det hjælper kroppen med at holde styr på døgnet og årstiderne, så vigtige processer sker på de rigtige tidspunkter. For os mennesker betyder det blandt andet, at vi føler os søvnige om aftenen, vågner om morgenen og mærker sult på nogenlunde faste tidspunkter. Uden det indre ur ville kroppen have svært ved at fungere.

Vi har længe vidst, at lys og mørke er vigtige for at stille det indre ur. Når dagene bliver længere om sommeren og kortere om vinteren, justerer kroppen sine rytmer. Men et nyt studie udført på mus viser, at føden også spiller en rolle for, hvordan det indre ur tilpasser sig årstiderne.

Shownotes
Medvirkende: Professor på biomedicinsk institut på Københavns Universitet, Thomas Mandrup-Poulsen

Optagelse og tilrettelæggelse: Science Media Company

Vært: Kristoffer Frøkjær

Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh

Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience

I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Tænk hvis sandstrand er en overset metan-kilde?
Nyt studie peger på, at mikroorganismer i sandkyster æder løs af tang- og ålegræsstoffer og pumper metan ud.

Danmark har ca. 8.500 km kyst, og globalt er ca.1 mio. km isfri kystlinje. Dermed kan den nye opdagelse få stor betydning for vores klimabudgetter.

Lyt med når professor på SDU Ronnie Glud forklarer konsekvenserne af det nye fund.

Shownotes

Medvirkende: Ronnie Glud, der er professor på SDU og leder af grundforskningscenteret Danish center for Hadal Research.

Tilrettelæggelse og produktion: Science Media Company

Vært: Kristoffer Frøkjær

Musik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei Chetvertnykh

Biotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience

I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen