Prædikentekst: Lukasevangeliet 12,13-21 (1. søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække)
Lignelsen om "det rige fjols", som Jesus fortæller i dagens tekst, gør det så nemt at skubbe det provokerende fra os - og sige til os selv: "Det handler jo ikke om mig". Og det næste skridt bliver lidt som manden i begyndelsen af evangelieteksten til i dag: Pege fingre af den anden eller de andre som har mere, og så gå til Jesus og vil have ham til at være den autoritative stemme, der irettesætter "de andre", så jeg kan få mit ret. Når Jesus fortæller sine historier - lignelserne - med overdrivelser og finurligheder, der forsøger at vække tilhøreren, udfordre og provokere - så kan vi komme i kontakt med forskellige vinkler på vores liv, vores relationer og vores værdier. Hvad vækker historien Jesus fortæller i dig?
Dagens prædiken tager fat i et par af de ting, som lignelsen kan vække: Hvad er det der kendetegner fjolset i historien og hvad siger det om relationerne? Siger lignelsen noget om Gud - eller mere noget om vores menneskelige frygt for døden? Læs eller lyt til teksten selv, gå på opdagelse i hvad den vækker hos dig, få inspiration fra prædikenen her - og tal med Gud om det som tekst og prædiken vækker hos dig!
Teksten læses fra Bibelselskabets oversættelse fra 1992.
Du er velkommen i Birkebjergkirken, Tommerupvej 4 i Næstved.
Du kan også kontakte menigheden eller menighedens præst. Find mere info på birkebjergkirken.org/kontakt
Vi står til rådighed for samtaler og åbner også kirken for besøg. Læs mere på hjemmesiden og kig forbi.
Birkebjergkirken - åben for Gud og mennesker.