Louisiana Revy: Vi starter dagens udsendelse hos kunstneren Pipilotti Rist, som er aktuel med en total-installation på Louisiana. Der er blandt andet en film som bliver vist på gulvet, som viser sig at være et røvhul.
Costume: En journalist får taget sin croquis-mødom og leverer en reportage fra croquis tegneklasse, som du ikke behøver at læse medmindre du elsker croquis.
Beboerbladet: BL - Danmarks Almene Boliger fylder 100 år! Det fejres med Danmarks længste kaffebord. Rane Willerslev er blevet interesseret i Danmarks almennyttige boliger og dets folks historier. Det skal måske endda en tur på nationalmuseet, som har fundet ud af Danmarks velfærdsstat er super interessant for turister.
Søndag: Har opskriften på lækre fastelavnsboller. I artiklen kært hår har mange navne er overskriften på en artikel om rødhårede, som er ligeså spændende som du forestiller dig. Er du klar over at rødhårede oplever mere tandsmerte?
Bo Bedre: Har for en gangs skyld en flot forside. Rikke har startet sin egen bæredygtige blomsterforretning, med blomster hun selv dyrker. Nu vil hun gøre verden til et bedre sted på flere planer. Hvad det betyder er lidt usikkert, men Rikke er ambitiøs og skalérbar med hjertet på det rette sted! Blomster er pissedårlige for miljøet, men ikke hos den bæredygtige blomsterhandler.
Djøfbladet: I en artikel om stress møder vi chefen som blev klogere. Der er nemlig en chef som har fået stress, men nu er han stoppet med at hæve stemmen, og nu har han ikke stress længere.
Eurowoman+Magasin Beauty: MAKEUPPEN ER TILBAGE!!!!
Din vinguide: Har tema om New Zealand, og det tager man fat i i lederen. Det kommer dog til at fremstå liidt arrogant, når man giver råd til hvordan New Zealands vinproduktion bør udvikle sig.