Regeringen
har netop skudt den store kanon af med politiske udspil – her lige før
Folketinget officielt går på sommerferie. Flere af de vanskeligste sager, som
statsminister Mette Frederiksen (S) hidtil har skubbet foran an sig, står nu
over for at skulle finde løsninger nu. Mandag lancerede Ydelseskommissionen
således sit udspil til et nyt kontanthjælpssystem, og det skal nok skabe
problemer: Venstre- og højrefløjen trækker i hver sin retning, og pludselig
står det klart, at S-regeringen er en mindretalsregering, som fra sag til sag
skal finde flertal.
Samtidig
har S-regeringen lanceret sin store provinsoffensiv, forud for efterårets
kommunalvalg. Antallet af studiepladser i de store universitetsbyer skal
begrænses, mens antallet af uddannelser skal øges rundt om i mindre
stationsbyer i hele landet. Statsminister vil gøre op med de senere års
centralisering - og her har hun umiddelbart fat i en vindersag. Taberen bliver
særligt København, som ikke længere nyder samme opbakning på Christiansborg.
Der er flere stemmer mod vest.
Meningsmålingerne for Socialdemokratiet er imidlertid begyndt at falde
lidt, men så er det jo god timing for Mette Frederiksen, at der netop er
udkommet en ny bog, som tegner et portræt af hende som en heltinde, der har
reddet Danmark under coronakrisen. Men passer glansbilledet? Se ugens
BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl
Cordua