
Sign up to save your podcasts
Or


Forfatter Adam O. fortæller om sin sci-fi trilogi til børn "Den rustne verden" og om hvordan man skaber et godt børnebogsunivers.
Orwells 1984 møder De 5. Sådan karakteriserer forsker i børnelitteratur Anna Skyggebjerg sci-fi trilogien "Den rustne verden" af Adam O. her i denne podcast, hvor de to er i samtale.
Du kan høre Adam O. fortælle om tankerne og processen bag bøgerne, som han både har illustreret og skrevet. Og så kommer de rundt om, hvilke inspirationskilder forfatteren har og de mange spændende overvejelser, han har gjort sig om, hvilke mursten man bruger - eller ikke bruger - til at bygge sit litterære univers.
Som noget helt unikt har Adam O. også selv indlæst nogle passager fra bøgerne i podcasten.
Podcasten er optaget i starten af marts 2020 på Hovedbiblioteket. Siden podcasten blev optaget er den sidste bog i trilogien - "Den rustne verden: Ukrudt" - også udkommet.
Her finder du en litteraturliste.
Vi taler med Rebecca Sattrup der spiller Dina i filmatiseringen af Skammerens datter, om hvordan det er at lave film, og om bog vs. film. Vi snakker også med Agnes på 10 år, om gode bøger til tweens.
Bøger til tweens, de kære 8-12 årige. Nogle af dem skal anspores ekstra til at læse, andre af dem sluger den ene bog efter den anden og der er aldrig nok nyt. Og hvad findes der så til dem? De sidste år har tendensen været, at der ikke er nogen bestemt tendens. Der er stadig meget fantasy, men der er også meget hverdagsrealisme, rigtig meget humor, enormt mange illustrerede bøger og virkelig mange seriebøger. Der er altså noget for enhver smag.
I denne episode af Børnebogcast taler Julie med Rebecca Sattrup, der blev opdaget af en caster, under en dansetime på Nørrebro og på den måde kom til at spille hovedrollen i en af sine egne yndlingsbøger. Skammerens datter af Lene Kaaberbøl er kendt og elsket af mange børn - og voksne - og med god grund. Det er en storslået historie, om godt og ondt, rigtigt og forkert. Og om Dina og fyrstesønnen Nicos vej mod frihed og retfærdighed. Film nr. 2 har præmiere d. 24.1.18. og er baseret på bog nr. 2 og 3.
Bagefter får Julie hjælp af Agnes på 10 år til at anbefale andre gode titler.
Her finder du en litteraturliste.
Et dejligt langt podcast afsnit om fantasy, med masser af gode titler og to spændende, udenlandske forfattere, Jennifer Bell og John August.
Næsten to timer, endte denne podcast med at vare. Fordi vi synes fantasy er spændende. Men bare rolig, hvis du kun er ude efter inspiration til titler, så kan du nøjes med at høre den første halve time. Her er det børne- og ungebibliotekar Martin, fra Gladsaxe bibliotek, der deler nogle af sine yndlingstitler med os.
Bagefter kommer der to længere interviews, på engelsk. Først med den engelske forfatter Jennifer Bell, der har skrevet trilogien De Ualmindelige. En spændende historie om et søskendepar, der opdager hemmeligheder om deres familie og en helt anden verden, fuld af magi og udfordringer. De Ualmindelige er super til de 10-13 årige, eller hvis man lige er lidt for ung til Harry Potter, både til selv- og højtlæsning.
Bagefter taler vi med den amerikanske forfatter John August, som har skrevet Arlo Finch i Flammernes dal. Det er den første i en trilogi, om drengen Arlo der flytter op i bjergene med sin familie, og som kommer til at gå i en spejdertrup der er lidt ud over det sædvanlige. Der foregår nemlig mange magiske ting, i de vilde bjerge. John August er filminstruktør og du kender ham måske fra den seneste filmatisering af Charlie og Chokoladefabrikken. Det er altså en dygtig fortæller vi har med at gøre her, og hans bog om Arlo er både filmisk smuk og helt vidunderlig eventyrlig. En bog til folk fra ca. 10 år og op.
Medvirkende til interviews i denne podcast er Julie Arndrup og Kathrine Bach Pachniuk, Københavns biblioteker, der begge afslører drømme om en dag at figurere i en bog. I interviewet med John August hører du også Amalie Karnøe fra forlaget Alvilda.
Her finder du en litteraturliste.
Lisa og Julie har lidt forslag til, hvad man kan læse højt for børn og barnlige sjæle, og så snakker de med Lars Daneskov, der har udgivet adskillige morsomme højtlæsningsbøger. Senest Godnat og sjov godt, - en samling godnathistorier med noget på hjerte. Og Stenfjæs, en klassisk højtlæsningsbog om to børn, deres familier og en hel del eventyrlige begivenheder.
Her finder du en læseliste.
Børnene er startet i skole og der skal læses. Men hvordan lærer man at læse, hvad kan man som forældre gøre derhjemme og kan man forene træning med lyst?
August er skolestart og hvad er mere nærliggende end at tale om begynderlæsning? Julie og Laila har inviteret Josefine Lergaard Piihl i "studiet" og snakker om hvad læreren synes er en god ide, for at læsetræne med sit barn.
Der er konkrete tips og tricks, stor forståelse for at det kan være svært med alt det nye og sidst men ikke mindst, anbefalinger af gode titler.
Her finder du en litteraturliste.
Så er der titler til sommerferien! Lisa og Julie fylder på, der er SÅ mange at vælge i mellem. Og vi snakker med Peter Molde-Amelung, debuterende dansk forfatter til bogen Dallas København - et varmt og spændende eventyr!
Pas på Læsegabet og hold læsetræningen ved lige over sommeren - men prøv samtidig at få det hele til at være lystbetonet og hyggeligt. Det virker som en umulig opgave at forene de to, men her fra Børnebogcast forsøger vi at gøre det lidt lettere for alle ved at anbefale en masse gode titler. Hvis du ikke synes der er nok, kan du lytte til sommerudgaverne fra de to sidste år også, og måske kan du nå en tur ned på det lokale bibliotek inden alle er helt forsumpede i ferie og se det store udvalg.
Her finder du en litteraturliste.
I denne podcast snakker Julie med Henriette Romme Lund og Stine Reinholdt Hansen om den læsevaneundersøgelse de sendte på gaden i 2017.
Hvilke konkrete ting sagde den om børns læsning og kan vi evt. udlede nogle konkrete fifs til, hvordan man som forældre hjælper børnene bedst muligt med at læse mere? Ja, det kan den faktisk - få svarene her og gør livet nemmere for dig selv!
Her finder du en litteraturliste.
I denne podcast snakker Julie med Henriette Romme Lund og Stine Reinholdt Hansen om den læsevaneundersøgelse de sendte på gaden i 2017. Hvilke konkrete ting sagde den om børns læsning og kan vi evt. udlede nogle konkrete fifs til, hvordan man som forældre hjælper børnene bedst muligt med at læse mere? Ja, det kan den faktisk - få svarene her!
Du vil gerne læse højt, men din 4 årige vil kun høre den samme bog igen og igen. Du har læst alle dem du kan huske fra din egen barndom, og hvad så nu?? Dit skolebarn skal læse 20 min. om dagen – men HVAD?? Og måske kræver det også lidt overtalelse? Og hvad er op og ned i al den forskning, hvordan finder man overhovedet ud af, hvad der virker?
Fagbøger er også rigtige bøger! Og mange børn har stor glæde af at læse dem og få dem læst højt.
I denne episode af Børnebogcast snakker børnebibliotekarerne Julie og Laila om fagbøger til børn. Både de lette, de flotte, dem med mange billeder, dem der gør en nysgerrig efter mere og dem der måske giver svar på livets store spørgsmål. Masser af titler, masser af inspiration.
Her finder du en litteraturliste.
Hverdagsdrama! Vi kender det alle sammen. Nogen skal skilles, du bliver uvenner med din veninde, dine forældre er ikke rigtig det du drømte om. Mette Vedsø skriver bøger om det realistiske liv, som vi alle kender det, og nogen gange om det kun få af os kender, heldigvis.
I denne udgave af Børnebogcast taler Lisa og Julie med Mette i næsten en time om hendes forfatterskab og om de forskellige titler. Vi kommer også omkring hvor vigtigt det er, at have håb i sin fortælling. Kendetegnende for Mettes bøger er, at de handler om tapre børn, der møder deres udfordringer med oprejst pande, og at der næsten altid er en voksen der gerne vil hjælpe. Og så er de smukt skrevet, med meget mellem linjerne og et formfuldendt sprog.
Her finder du en litteraturliste.
From the publisher's feed

12 Listeners

8 Listeners

13 Listeners