Hvis man skal sætte ind mod skolefravær og mistrivsel, så bør man kigge på fællesskabet – og ikke mindst på de børn, som føler sig udenfor eller på kanten af fællesskabet. De sociale dynamikker og følelsen af at høre til er nemlig centrale elementer for at undgå alvorlig mistrivsel og potentielt langvarigt skolefravær. Børn, som har vanskelige skoleliv, har i særlig grad brug for de voksnes hjælp til at blive synlige og positivt bemærket af de andre børn og blive forbundet til dem. Pædagoger i folkeskolen bør derfor spille en aktiv rolle i frikvarterne, da det oftest er der, man ser børns mistrivsel. Det mener forsker Christina Holm Poulsen. Hør, hvorfor frikvarterer er et oplagt sted til pædagogik i dette interview.

Medvirkende: Christina Holm Poulsen, forsker

Læs rapport: https://kortlink.dk/2rmuw

Vi skal tale meget mere om ulighed og fattigdom, mener økonom Birthe Larsen. For ulighed er ikke kun et spørgsmål om indtjening og pension. Et barn, der vokser op i fattigdom, har dårligere muligheder på en række områder. Det ved Birthe Larsen noget om. Og ikke kun, fordi hun kender alle tallene fra sin uddannelse. Hvis uligheden skal udlignes, skal der flere ressourcer til barndommen - til skolerne og daginstitutionerne. Og så skal økonomer som Birthe Larsen selv blive bedre til at måle betydningen af at investere i børnene.

Når pædagoger har tid uden børn til at forberede sig, styrker det kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Det er ni ud af 10 dagtilbudsledere enige om. Så hvordan kan det være, at de fleste pædagoger har ingen eller næsten ingen forberedelsestid? Hør om den første undersøgelse af effekten af forberedelsestid i daginstitutioner, og kom med til Børnehuset Hop-La i Borup, hvor pædagog Trine Stampe har oplevet, hvad det betyder for deres arbejde og for børnenes trivsel og udvikling, når de har tid til at forberede deres arbejde.

Der er noget, vi skal tale om. Det er titlen på justitsminister Peter Hummelgaards (S) bog, der udkommer i dag. Og det, vi skal tale om, er vold mod børn, som er et stort problem i Danmark, selvom det nu er 27 år siden, at vi afskaffede forældres ret til at slå deres børn. I den kamp spiller pædagoger en vigtig rolle i forsvarsværket for børn, der bliver udsat for vold, mener politikeren, som vil bruge sin position som minister til at sætte gang i debatten. Men han har også en anden og mere personlig grund til at sætte fokus på vold mod børn.

Der er dårlige APV'er og massive problemer med arbejdsmiljøet i Junglen - men det kan den nye pædagogiske leder vel lige fikse? Følg de ledelsesmæssige udfordringer i en fortælling om psykologisk tryghed i en SFO, hvor en pædagogisk leder og en ekspert reflekterer over dilemmaerne i et fiktivt spørgespil. Og spørg dig selv, hvordan du ville håndtere ledelsesopgaven i en problemfyldt fortælling, der bliver mere og mere kompleks i takt med, at historien udfolder sig.

Medvirkende: Pædagogfaglig leder Trine Reckeweg og Rikke Høgsted, udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi.

Vært: Anders Stahlschmidt.

Børn i dag har brug for mere støtte til deres leg. Førhen lærte børn legen fra større børn i gården og på gaden. I dag er den rolle i høj grad pædagogers. Forældre gør, hvad de kan for at styrke legekulturen, men den vigtige leg risikerer at skrumpe. Det store slag om legen skal nu stå i institutioner og skoler, mener legeforsker Ditte Winther-Lindqvist. Hør, hvad det betyder for pædagoger i dette interview.

Danmarks dygtigste pædagog - hvem er det? Det ved forsker Christian Aabro noget om, efter han har læst alle indstillinger igennem til Politikens Pædagogpris i tre år. Hør, hvilke fire karaktertræk der især bliver sat pris på hos danske pædagoger. Og mød en af de pædagoger, der har prøvet at stå på scenen, holde en tale for sit fag og modtage salens hyldest. Først var det svært for Majbritt Degn Kallehauge at træde ind i spotlightet. Men nu bruger hun det til at fortælle vidt og bredt om, hvor fantastisk det er at være pædagog.

Kan vi give børn så meget selvbestemmelse, at vi ender med at svigte dem? Kan vi omvendt tvinge børn til noget, de ikke har lyst til, for at de udvikler sig? Og har pædagoger et særligt ansvar for at opveje den ulighed, nogle børn kommer ind i verden med?

Spørgsmålene udløser dybe etiske overvejelser blandt gæsterne i ’Dilemma’ på baggrund af en helt almindelig situation fra hverdagen, som vi alle kender:

Alfestuen og Troldestuen spiser frokost på hver sin måde. Troldene styrer selv deres frokost og spiser madpakken i den rækkefølge, de har lyst til. Mens alferne skal spise rugbrødet og gulerødderne, før de må gå ombord i pålægschokoladen.

Hvad er vigtigst – sundhed eller selvbestemmelse? Det folder vi ud i denne episode af BUPL’s podcast om de etiske problemstillinger, man kan stå i som pædagog. Hvad foretrækker du selv?

Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen, udviklingschef Lilian Bjelke, adjunkt Søren Engelsen og Bille Sterll, journalist og podcastvært.

Velkommen til første episode af 'Ledelse på spil', BUPL's podcastserie om pædagogfaglig ledelse. I denne episode deltager en pædagogfaglig leder og en forsker i en fortælling om inklusion i et børnehus. I løbet af fortællingen reflekterer de to gæster over praktiske og teoretiske problemstillinger, der kan opstå, når man som pædagogfaglig leder står overfor opgaven ledelse af inklusion.

Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen og Janne Hedegaard Hansen, centerchef for Center for Bedre Børneliv på Københavns Professionshøjskole.

Vært: Anders Stahlschmidt.

Børns kreativitet, fantasi og mulighed for at fordybe sig trives godt i skoven. Så godt, at forsker Mathilde Sederberg og hendes kollega måtte udvide deres undersøgelse af, hvordan børn og pædagoger i roterende børnehaver bevæger sig, leger i og bruger de naturlige omgivelser. Hør om forskningen, og kom også med til skovbørnehaven Krudthus i Nordsjælland, hvor pædagog Hildur Johnson arbejder med naturdannelse og naturpædagogik - og meget gerne fortæller om det til andre pædagoger.