Når Hiba El-Chatles børn i skolen eller børnehaven fortæller, hvad deres mor laver, så siger de: ”Min mor arbejder for kommunen. Hun hjælper borgerne." Tidligere sagde de: "Hun laver intet. Hun sidder bare og keder sig.”

Hibas børn er stolte af, at deres mor er kommet i arbejde. Selv trives de i børnehave, i skole og på uddannelse. Hiba har også fået hjælp til sine fysiske og psykiske problemer. Det går godt for den aarhusianske familie. Og det er der ifølge den 38-årige kvinde særligt én grund til:

Den tværfaglige tværfaglig indsats 'Opgang til opgang', hvor pædagoger og andre af kommunens folk arbejder sammen om at skabe nye muligheder for familier som Hibas. Med ret gode resultater.

Kom med til Gellerupparken i Aarhus. Hør Hiba fortælle. Og mød pædagog Mette Bødskov og hendes leder Pernille Randrup-Thomsen.

Læs mere om projektet i Børn&Unge nr. 3/2025: https://kortlink.dk/2syxs

Download evalueringsrapport: https://kortlink.dk/2syxu

Vi har hørt det igen og igen: Pædagogfaget er i krise. Hver anden pædagog overvejer at forlade faget. Uddannelsen kæmper for at tiltrække studerende. Og når man som leder skal ansætte nye pædagoger, så er udvalget begrænset.

Pædagoger mister mening i arbejdet, når deres faglighed og muligheden for at udvikle børnene tilsidesættes. Et modsvar kan være at arbejde med relationsgrupper. Det gør de i Børnehuset Valhalla i Køge, hvor de små grupper har skabt bedre trivsel og større tryghed hos børnene. Og højere faglighed og mere mening i arbejdet for pædagogerne. Kom med på besøg i børnehuset, og mød også en forsker, der har et bud på, hvordan vi vender den aktuelle krise.

Medvirkende: Nina Brødsgaard Nissen, pædagog i Børnehuset Valhalla, Cecilie Christoffersen, leder i Børnehuset Valhalla, og Jakob Ditlev Bøje, forsker på SDU.

Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd

Læs artikel bragt i Børn&Unge nr. 9/2024

Se forskningen

I den institution, hvor Laila arbejder, måler pædagogerne børnenes færdigheder ved hjælp af et digitalt værktøj. De taster målingerne ind i et skema, som følger barnet i mange år fremover.

Laila bryder sig ikke om, at hun er med at skabe en digital dobbeltgænger, som hun ikke rigtig ved, hvad bliver brugt til. Men Lailas kolleger er glade for at have fået fælles sprog og en fælles retning i arbejdet med børnene.

Er dobbeltgængeren en god hjælp til pædagoger, lærere og andre fagfolk, som har brug for at vide noget om barnet? Eller overser vi, at alle børn er individer, som udvikler sig forskelligt?

Kan vi overhovedet vurdere børns evner og trivsel efter et skema uden at tage os selv og konteksten i betragtning? Hvad sker der med oplysningerne, hvis det viser sig, at vi tager fejl? Og er det rimeligt, at de følger barnet i årevis fremover?

Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.

Medvirkende:

Line Togsverd, forskningsleder på UC Syd, Lilian Bjelke, udviklingschef i Titibogruppen, Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.

Vært: Bille Sterll, journalist.

På 10 år er antallet af diagnoser som autisme eller ADHD til børn og unge steget til omkring det dobbelte, og i dag får 15 ud af 100 børn og unge en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Den voldsomme stigning har flere årsager og forklaringer. Men sandheden er, at ingen præcis ved, hvorfor vi ser sådan en eksplosion i antallet af diagnoser. Det vurderer forsker Alexandra Brandt Ryborg Jönsson. Men hvis diagnoser ikke er vejen frem - hvordan hjælper vi så børn og unge med psykiske problemer og mistrivsel? Det er spørgsmålet i denne episode, hvor journalist Marie Bille besøger forskeren til en snak om overdiagnostik, diagnosers betydning for samfundet og pædagogers betydning for børn og unges mentale sundhed.

Alle børn og unge bør møde lige netop den person, der giver dem en følelse af at være god nok. Poul Nyrup Rasmussen husker tydeligt, da hans lærer roste ham og gav ham en fornemmelse i maven, der fik ham til at hænge i og klare sig i skolen. I dag ser han pædagoger og andre af velfærdsstatens fagprofessionelle som helt uundværlige dele i omsorgskæden, der skal hjælpe børn og unge i god trivsel. En indsats, han har arbejdet for i mange år. Og en stafet, han fik overrakt efter tabet af sin datter.

Din unge medhjælper sender dig en sms og melder sig syg, fordi veninden har det dårligt. Dine erfarne pædagoger misser igen et personalemøde, fordi de ikke kan få mailen til at fungere på deres tablet. Og der er uenigheder mellem de unge og de mere erfarne pædagoger om, hvor meget tid man skal bruge på forældresamarbejde. Hvordan vil du løse opgaven med at lede forskellige generationer? Det er spørgsmålet i dette dilemmafyldte spørgespil, hvor en pædagogfaglig leder føres igennem en fiktiv fortælling med virkelighedsnære ledelsesudfordringer. Og denne gang kommer eksperten ikke fra forskningens verden, men bringer frisk viden og aktuelle overvejelser fra de nyeste generationer af pædagoger.

Medvirkende: Bettina Larsen, daglig leder af Børnehuset Troldehøj i Rudersdal Kommune, og Christoffer Jensen, pædagog

Vært: Anders Stahlschmidt

Redaktion: Ida Antvorskov

Redigering og podcastansvarlig: Mikkel Prytz

Pædagogen Alfred vender hjem fra udflugt med børnene fra Spurvestuen. De faldt i staver over en byggeplads og glemte tiden, og nu sidder de andre børn og venter med frokosten. Alfreds kollega Thor er irriteret. Det var han også forleden, da børnene havde bygget et tårn af klodser midt på bordet, så de ikke kunne få plads til at spise. Børnene skal jo også lære, at samfundet omkring dem følger en rytme.

Hvad er vigtigst – børnenes eget initiativ eller hensynet til de andre? Og hvad kan Alfred og Thor gøre for at finde et kompromis? Hvad foretrækker du selv?

Tager vi initiativet fra børn, hvis vi sætter for stramme rammer omkring dem? Eller bliver de en samling små egoister, hvis de ikke i tide lærer, at der er andre behov i verden end deres?

Og har pædagoger et ansvar for at lære dem det?

Medvirkende:

Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten i Gladsaxe

Lilian Bjelke, udviklingschef i TitiBo-gruppen

Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL i Aarhus

Bille Sterll, journalist og podcastvært

En hurtig evaluering ved kopimaskinen – eller det tilfældige møde og snakken i frikvarteret. Samarbejdet på skoler mellem lærere og pædagoger handler om meget mere end de formelle møder i teamet.

Ny forskning viser, at det uformelle samarbejde, der foregår hver eneste dag på gangene eller ved kaffemaskinen er vigtigt og værdifuldt, men at det alt for ofte bliver overset. For selvom det er uformelt, kommer det ikke af sig selv. Det kræver opbygning af en kultur og fokus på tillid, anerkendelse og de rigtige faciliteter.

Medvirkende:

Lars Qvortrup, professor emeritus, DPU, Aarhus Universitet.

Jon Lissner, skoleleder, Trekronerskolen, Roskilde Kommune.

Vært:

Magnus Krabbe, Kontekst & lyd

Du kan læse mere om emnet i Børn&Unge nr. 1/2025. Her kan også finde flere gode råd og en række refleksionsspørgsmål om det uformelle samarbejde.

Kommunens børne- og ungeudvalg har været på studietur til Finland og kommer hjem med et nyt inklusionskoncept, der skal løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Nu skal de nye metoder og værktøjer bredes ud til dagtilbuddene. Hvordan griber en leder den opgave an? Hvordan løser man de udfordringer, som konceptet giver i forhold til medarbejderne, samarbejdspartnerne og børnene? Det giver en pædagogfaglig leder et bud på i dette fiktive spørgespil, hvor det er svært ikke at spørge sig selv: Hvad ville jeg have gjort?

Medvirkende: Annette Ladefoged Schiønning, pædagogisk leder, og Susanne Ekman, lektor.

Vært: Anders Stahlschmidt

Redaktion: Ida Antvorskov

Produktion og redigering: Mikkel Prytz

Pædagogiske metoder, koncepter og systemer er det seneste årti skyllet ind over daginstitutionerne. De kommer med løfter om øget kvalitet og evidensbaserede effekter. Men holder koncepterne, hvad de lover? Det sætter forskere spørgsmålstegn ved. For hvad sker der, når manualerne møder virkeligheden? Og hvilken betydning får det i praksis for børn og pædagoger i institutionerne?

Medvirkende: Christian Aabro, lektor, og Anne Mette Buus, lektor.

Interview og manuskript: Marie Bille, journalist

Redigering: Mikkel Prytz, journalist