En sund krop er vigtig for et barns trivsel og udvikling, og i Danmark er der stor fokus på sundhed i barnets første leveår. Men ikke i samme grad i børnehavealderen. Det kan pædagoger spille en stor rolle i at være med til at sikre, vurderer forsker Dina Danielsen. For pædagoger har en stor viden om det konkrete barn og kan også selv gå forrest med et godt eksempel. Det gør pædagog Inge Olesen i Børnehuset Troldhøj i Slangerup. Når hun dyrker yoga og laver bevægelseslege med børnene, er der smil og latter. Og så har institutionen også fundet en måde at samarbejde med den lokale idrætsklub.

Læs om forskningen, som også ser på sund mad og drikke og oplevelser i nærområder: https://www.kl.dk/sundhed-og-aeldre/center-for-forebyggelse-i-praksis/boerneliv-i-sund-balance

Medvirkende:

Dina Danielsen, adjunkt, Syddansk Universitet

Inge Olesen, pædagog, Børnehuset Troldhøj

Journalist: Mads Christian Heede, Kontekst&Lyd

Som offentlig ansat pædagogfaglig leder har du, ligesom dine pædagoger, ytringsfrihed. I må gerne udtale jer om forhold på jeres arbejdsplads, så længe I ikke bryder jeres tavshedspligt eller siger noget urigtigt i ond tro. Hvordan balancerer man den ret i forhold til loyaliteten og ansvaret som leder? Hvad med tilliden i forholdet til forældre og forvaltning? Hvor går grænsen, og hvad gør man, når grænserne bliver overtrådt? Det er blot nogle af de spørgsmål, som en pædagogfaglig leder skal tage stilling til i denne udgave af Ledelse på spil. Med hjælp fra en ekspert bliver lederen ført gennem et dilemmaført spørgespil, og det er de færreste lyttere, der ikke tænker: Hvad ville jeg egentlig selv have gjort?

Gæster: Merete Liechti og Lone Svinth

Vært: Anders Stahlschmidt

Redaktion: Ida Antvorskov

Redigering: Mikkel Prytz

Børn får ikke en stemmeseddel at sætte kryds på til kommunalvalget. Men de mærker i høj grad konsekvenserne af politikernes beslutninger i deres hverdag. I daginstitutionen, i skolen og i fritidslivet. Forsker Sarah Alminde mener, at børn bør have langt mere indflydelse på de politiske beslutninger, der vedrører deres eget liv. Men allervigtigst, at børn får indflydelse på deres eget hverdagsliv. Hvordan kan vi som pædagoger og voksne give børn reel indflydelse? Og hvad kræver det af vores børnesyn og vores pædagogiske praksis? Journalist Marie Bille interviewer Sarah Alminde om børn og unges muligheder for at deltage i demokratiet.

Medvirkende: Sarah Alminde, seniorforsker ved Roskilde Univsersitet

Journalist: Marie Bille

Redigering: Mikkel Prytz

Efter en konflikt mellem nogle af børnene i 2.B løber Ida skrigende væk. Pædagogen Petra ser, at Ida har kurs mod vejen, og reagerer. Hun stiller sig i vejen og slår armene om hende. Hun forsøger at holde hende i ro, mens Ida kæmper for at slippe fri.

”Jeg slipper dig, når du er rolig, så vi kan tale sammen,” siger Petra igen og igen, og til sidst bliver barnet roligt.

Men bagefter bliver Petra i tvivl. For hvordan kan hun lære børnene, at det er forkert at bruge magt og tvang overfor andre, når hun gør det selv?

Hvornår er det i orden at bruge magt overfor børn? Og hvad kunne man gøre i stedet for? Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.

Medvirkende:

Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.

Lauge Christiansen, pædagog på Højvangskolen i Svenstrup.

Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL i Aarhus.

Vært: Bille Sterll, journalist.

Hvor går grænsen for, hvilke opgaver du skal tage på dig som leder? Hvordan prioriterer du mellem opgaver, der synes at være lige vigtige? Og hvordan passer du på dig selv, når dine medarbejdere, forældrene, kollegerne og forvaltningen alle har krav og forventninger til dig?

Det er nogle af de spørgsmål, en pædagogfaglig leder tager stilling til i denne episode af Ledelse på spil. I en dilemmafyldt fortælling om et grænseløst arbejde får lederen hjælp af en ekspert i ledelse, og som lytter vil du ofte stille dig selv spørgsmålet: Hvad ville jeg egentlig selv have gjort?

Medvirkende: Troels Karup Clausen og Pernille Steen Pedersen

Vært: Anders Stahlschmidt

Redaktion: Ida Antvorskov

Redigering: Mikkel Prytz

Selvom du endnu ikke kan tale, har du stadig brug for at høre til i et fællesskab. For vuggestuebørn har også brug for relationer og social interaktion – godt hjulpet på vej af en pædagog. Så klart lyder det fra to forskere bag et nyt forskningsprojekt om børnefællesskaber.

En måde at få skabt bedre fællesskaber for de helt små er, når du som pædagog eksperimenterer med de sociale zoner, som børnene møder i vuggestuen. Ved at flytte aktiviteter mellem de sociale zoner og justere pædagogens rolle kan flere børn trives og tage del i fællesskabet.

Det kan for eksempel give mening at rykke lege, som normalt foregår på et tæppe på gulvet, op til bordet, da det skaber andre spilleregler og krav til børnene.

Medvirkende:  

Britta Ramskov Jensen, pædagog i Vinding Børnehus

Lise Jönsson Koumaditis, forsker på VIA University College i Aarhus 

Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd 

Læs forskningsrapporten (link)

Se artikel bragt i Børn&Unge nr. 3/2025

Når Hiba El-Chatles børn i skolen eller børnehaven fortæller, hvad deres mor laver, så siger de: ”Min mor arbejder for kommunen. Hun hjælper borgerne." Tidligere sagde de: "Hun laver intet. Hun sidder bare og keder sig.”

Hibas børn er stolte af, at deres mor er kommet i arbejde. Selv trives de i børnehave, i skole og på uddannelse. Hiba har også fået hjælp til sine fysiske og psykiske problemer. Det går godt for den aarhusianske familie. Og det er der ifølge den 38-årige kvinde særligt én grund til:

Den tværfaglige tværfaglig indsats 'Opgang til opgang', hvor pædagoger og andre af kommunens folk arbejder sammen om at skabe nye muligheder for familier som Hibas. Med ret gode resultater.

Kom med til Gellerupparken i Aarhus. Hør Hiba fortælle. Og mød pædagog Mette Bødskov og hendes leder Pernille Randrup-Thomsen.

Læs mere om projektet i Børn&Unge nr. 3/2025: https://kortlink.dk/2syxs

Download evalueringsrapport: https://kortlink.dk/2syxu

Vi har hørt det igen og igen: Pædagogfaget er i krise. Hver anden pædagog overvejer at forlade faget. Uddannelsen kæmper for at tiltrække studerende. Og når man som leder skal ansætte nye pædagoger, så er udvalget begrænset.

Pædagoger mister mening i arbejdet, når deres faglighed og muligheden for at udvikle børnene tilsidesættes. Et modsvar kan være at arbejde med relationsgrupper. Det gør de i Børnehuset Valhalla i Køge, hvor de små grupper har skabt bedre trivsel og større tryghed hos børnene. Og højere faglighed og mere mening i arbejdet for pædagogerne. Kom med på besøg i børnehuset, og mød også en forsker, der har et bud på, hvordan vi vender den aktuelle krise.

Medvirkende: Nina Brødsgaard Nissen, pædagog i Børnehuset Valhalla, Cecilie Christoffersen, leder i Børnehuset Valhalla, og Jakob Ditlev Bøje, forsker på SDU.

Vært: Mads Christian Heede, Kontekst & lyd

Læs artikel bragt i Børn&Unge nr. 9/2024

Se forskningen

I den institution, hvor Laila arbejder, måler pædagogerne børnenes færdigheder ved hjælp af et digitalt værktøj. De taster målingerne ind i et skema, som følger barnet i mange år fremover.

Laila bryder sig ikke om, at hun er med at skabe en digital dobbeltgænger, som hun ikke rigtig ved, hvad bliver brugt til. Men Lailas kolleger er glade for at have fået fælles sprog og en fælles retning i arbejdet med børnene.

Er dobbeltgængeren en god hjælp til pædagoger, lærere og andre fagfolk, som har brug for at vide noget om barnet? Eller overser vi, at alle børn er individer, som udvikler sig forskelligt?

Kan vi overhovedet vurdere børns evner og trivsel efter et skema uden at tage os selv og konteksten i betragtning? Hvad sker der med oplysningerne, hvis det viser sig, at vi tager fejl? Og er det rimeligt, at de følger barnet i årevis fremover?

Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.

Medvirkende:

Line Togsverd, forskningsleder på UC Syd, Lilian Bjelke, udviklingschef i Titibogruppen, Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.

Vært: Bille Sterll, journalist.

På 10 år er antallet af diagnoser som autisme eller ADHD til børn og unge steget til omkring det dobbelte, og i dag får 15 ud af 100 børn og unge en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Den voldsomme stigning har flere årsager og forklaringer. Men sandheden er, at ingen præcis ved, hvorfor vi ser sådan en eksplosion i antallet af diagnoser. Det vurderer forsker Alexandra Brandt Ryborg Jönsson. Men hvis diagnoser ikke er vejen frem - hvordan hjælper vi så børn og unge med psykiske problemer og mistrivsel? Det er spørgsmålet i denne episode, hvor journalist Marie Bille besøger forskeren til en snak om overdiagnostik, diagnosers betydning for samfundet og pædagogers betydning for børn og unges mentale sundhed.