Børsen brænder

Børsen brænder

By RADIO IIIIBusiness
Download on the App Store
  • Favorites

    76

    Followers

  • Typical duration

    31 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Børsen brænder episodes

  • Trump-fup koster investorer tab på 24 milliarder kroner, og Aarhus-professor vrøvler

    Den amerikanske præsident lancerede sidste år en såkaldt memecoin, der siden er kollapset i pris. Knap en million investorer har tabt over 24 milliarder kroner, viser en opgørelse fra New York Times. Trump selv har til gengæld scoret kassen: Han har tjent over fire milliarder kroner. Det er et fuldstændig grotesk tyveri og misbrug af præsidentembedet for at score kassen og snyde godtroende Trump-fans. Vi diskuterer også hedebølgen i Europa og en kommentar fra professor på Aarhus Universitet, Steffen Petersen, der i et interview med DR kommer med en række bizarre udfald mod aircons og klimaanlæg, som Europa og Danmark bør holde sig fra. Men denne ’nej til nyt’-holdning er helt skæv og malplaceret. Hver år dør tusinder af varmen i Europa. Skal vi virkelig møde klimaforandringer og fremtiden med moderne teknologi eller ved at give afkald og lide i klimakrisen hellige navn? Vi skal naturligvis investere i vækst og ny teknologi – herunder klimaanlæg – lyder vores modsvar. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    31 min
  • Sådan er aktieåret gået indtil videre og dansk økonomi vokser markant
    Vi tager en status på første halvdel af aktieåret, hvor det er gået aldeles glimrende. De europæiske og de amerikanske techaktier er steget solidt: De europæiske Stoxx600 er oppe 7-8 procent, og Nasdaq steget knap 13 procent. To af de store temaer fra de senere år, Magnificent Seven og forsvarsaktier, har derimod haft det svært. Vi siger, som vi altid siger på podcasten: Hold fast i aktier og køb brede indeks. Også i år har den beslutning været god, selvom der har været masser af uro i verden. I Danmark ligger bankaktierne i toppen med solide afkast i det første seks måneder, men kan det forsætte? Vi diskuterer også helt friske væksttal for Danmark, hvor vores økonomi vokser markant hurtigere end resten af Europa. Den seneste opjustering fra Danmarks Statistik gjorde faktisk Danmark knap 55 milliarder kroner rigere. Tillykke med det! Hvor kommer væksten fra og kan opturen blive ved? Svaret er ja. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • Boligrenten falder og en af verdens mest magtfulde økonomer er død
    Vi troede, der var fred i Mellemøsten, men nu bomber parterne hinanden igen. Markedet reagerer med skuldertræk, og olieprisen er faldet til niveau før krisen. Hvornår kommer benzinprisen med ned? Vi tegner også et portræt af en kæmpe: Alan Greenspan. Den mangeårige amerikanske centralbankchef er død i en alder af 100 år. Han var en stabil styrmand gennem halvfemsernes kriser og optur, men hans eftermæle plettes også af hans ideologisk blindhed og troen på, at de finansielle markeder altid er stabile. Til sidst kigger vi på en fremragende artikel i Financial Times, der leverer dødsstødet til ’nulvækstbevægelsen’, der i årevis har hævdet, at lavere vækst er løsningen på klimakrisen. Ny forskning viser nemlig, at vi sagtens kan blive rigere og grønne på en og samme tid. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • ATP frikender sig selv og SpaceX-aktien punkterer
    Hele Danmarks tvungne sparegris, ATP, har fået heftig kritik for elendige afkast, groteske bonusser og komplet uigennemsigtighed i hvordan de forvalter vores penge. Derfor har ATP nedsat deres egen undersøgelse af dem selv og resultatet kom onsdag: Otte anbefalinger, selvros og total frikendelse. Vi er ikke overraskede og faktisk ganske rasende over, at ATP igen, igen kalder kritikerne for halvdumme. Vi diskuterer også SpaceX-aktien, der startede med bulder og brag, men som nu har tabt 30 procent siden toppen og nu handles til 156 dollars per aktie. Hvad er årsagen og hvor bekymret skal man være som investor? Til sidst snakker vi om den tyske forsvarsgigant Rheinmetall, der styrtdykkede med 19 procent onsdag. Hvad skyldes faldet og rokker det ved hele fortællingen om forsvarsaktier, der blev set som det nye sort for to-tre år siden? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    30 min
  • Markedet tromler igennem Iran-uro og regnebrættet for Brexit gøres op
    Krigen mellem Iran og USA så ud til at være slut fredag, men pludselig blev fredsprocessen skudt til pause, og Iran hævdede lørdag, at landet ville lukke Hormuzstrædet igen. Men markedet reagerer med et skuldertræk: Olieprisen er faldet til omkring 79 dollars, og de amerikanske og europæiske aktier ser ud til at åbne i fin form. Vi kigger også på Storbritannien, hvor premierminister Keir Starmer er i dybe problemer og nu rygtes af forlade posten i utide. Det sker nærmest præcist på dagen, hvor landet markerer ti-året for Brexit, der ifølge helt nye beregninger har kostet landet milliarder i tabt velstand. Til sidst taler vi om den amerikanske regerings nedlukning af Anthropics mest avancerede AI-model. Det er kommet frem, at modellen i en test brød ind i efterretningstjenestens hemmeligste systemer på få timer. Kunstig intelligens er blevet et våben og en teknologi på samme niveau som F-35 kampfly. En teknologi som Europa ikke har adgang til. Hvor hulen stiller det Europa? I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • Trump kapitulerer, olieprisen falder og SpaceX overrasker
    Vi er ved at runde en håndfuld handelsdage, hvor alt er sket på samme tid. SpaceX blev noteret i verdens største børsnotering fredag, aktien er oppe 40 procent og Elon Musk er blevet verdens første dollarbillionær. Vi taler om rentemødet i den amerikanske centralbank, hvor den nye chef Kevin Warsh havde debut. Markedet har forventer nu, at renten enten ligge stille året ud eller stiger. Men rentehug er et taget af bordet. Vi kigger også på det forkætrerede rentefradrag, som regering endelig vil tage et opgør med. Det betyder højere boligskat for de allerrigeste og det kan vi kun rose. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • Iran-aftale sender olieprisen ned og Trump blokerer for Anthropic
    Der er netop landet en fredsaftale mellem Iran og USA, og olieprisen dykker til 83 dollars pr. tønde med udsigten til, at Hormuzstrædet genåbner. Markedet jubler over nyheden og de japanske aktier stiger. Det er dog stadig meget tåget, hvad aftalen egentlig indeholder, når det drejer sig om Irans atomprogram og de økonomiske sanktioner mod Iran. Vi kigger også på den succesfulde SpaceX-notering fredag, der sendte aktien op i 160 dollars og gjorde Elon Musk til verdens første dollarbillionær. Vi vender investeringscasen igen: Skal man købe eller holde sig væk? Til sidst diskuterer vi den opsigtsvækkende og meget oversete nyhed om, at den amerikanske regering fredag lukkede ned for Anthropics mest avancerede AI-modeller med henvisning til national sikkerhed. Den beslutning bør sende rystelser gennem Europa. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • De mest værdifulde VM-trupper og alarmerende høj amerikansk inflation
    Den amerikanske inflation brager opad og ramte 4,2 procent i maj, viser helt friske tal. I starten af året forventede vi lavere renter, men nu har vi en reel risiko for højere renter i år. Markedet forventer nu også, at den europæiske centralbank vil hæve renten. Men det vil være en fæl fejl, lyder vurderingen i studiet. Vi tager pengebrillen på og kigger på VM i fodbold, der starter torsdag. Vi rangerer alle 48 VM-trupper efter markedsværdi. Men siger markedsværdi noget om favoritværdigheden? Til sidst kigger vi på den københavnske overborgmester Sisse Marie Welling, der i Dagbladet Børsen melder ud, at hun nu vil til at bremse de boomende københavnske boligpriser. Men hvad vil hun gøre? Ingenting. Der er dermed lagt op til flere boligprisstigninger. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • Investorer advarer mod oppustet SpaceX-pris og holder sig væk
    Der er sølle fem dage til verdens største børsnotering, når Elon Musks SpaceX lander på amerikanske Nasdaq. Men kritikken hagler ned og analysehuset Morningstar mener, at du betaler mere end det dobbelte af, hvad selskabet er værd. Aktien burde koste 60 dollars, lyder vurderingen, men du skal som investor betale 135 dollars, hvis du køber til introduktionsprisen. Skal man købe en bid eller lade være? Vi taler også om det ret dybe aktiefald fredag i USA, og som spreder sig til Asien. Mange teknologiakter tabte 5-10%. Er det AI-boblen, der er ved at slå revner, spørger skeptikerne? Nej, ro på, lyder svaret i studiet. Til sidst kigger vi på den amerikanske jobrapport fredag, der umiddelbart var fyldt med godt nyt, da der blev skabt dobbelt så mange nye jobs som analytikerne havde forventet. Alligevel reagerede markedet surt. Vi forsøger at give en forklaring. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • Her er danskernes mest populære aktier, regeringen mangler milliarder og europæiske aktier taber luft
    Danskerne elsker danske aktier, viser ny opgørelse fra Nationalbanken. Novo Nordisk og Danske Bank topper suverænt listen over de mest populære aktier blandt private investorer, men hvor er de udenlandske? Det ser desværre ud til, at tusinder af danskere satser alt for ensidigt på danske virksomheder og dermed går glip af store afkast i udlandet. Vi gransker også regeringsgrundlaget, hvor man udskriver løfter for milliarder, men udskyder finansieringen til senere. Alene på skatteområdet lover regeringen skattelettelser for 27 milliarder, men kradser kun ca. 8 milliarder ind igen. Hvor skal de 19 milliarder kroner komme fra? Det er jo fremragende, at aktiesparekontoen hjælpes på vej, men hvorfor har vi ikke for længst afskaffet det bureaukratiske monster og gjort det nemmere og billigere at investere for alle. Til sidst tager vi en snak om det gab, der er ved at vokse mellem europæiske og amerikanske aktier, hvor de amerikanske har klaret sig fremragende, mens de danske og europæiske har klaret sig langt dårligere. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min

About Børsen brænder

From the publisher's feed

Følg pengene, hvis du vil forstå alt fra valg til verdenskriser. Når børsen brænder, regner ræverøde Magnus Barsøe og den kapitalistiske lejesvend Mikael Olai Milhøj ud, hvordan penge altid bliver til politik.

Best of Børsen brænder

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Børsen brænder

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

26 Listeners

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

102 Listeners

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

26 Listeners

Finans Podcast by FINANS

Finans Podcast

7 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

8 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

23 Listeners

Krimiland by RADIO IIII

Krimiland

32 Listeners

Genstart by DR

Genstart

97 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

Aktieuniverset by Mathias Boe & Mads Christiansen

Aktieuniverset

18 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Parterapi by RADIO IIII

Parterapi

1 Listeners

Prompt by DR

Prompt

2 Listeners

Store Penge by Ekstra Bladet

Store Penge

10 Listeners

Portrætalbum by RADIO IIII

Portrætalbum

1 Listeners

Det billige skidt med Holm og Klein by RADIO IIII

Det billige skidt med Holm og Klein

6 Listeners

Børsen investor by Børsen

Børsen investor

12 Listeners

Morgennyheder by Euroinvestor

Morgennyheder

4 Listeners

Klub 81 by RADIO IIII

Klub 81

0 Listeners

Brændende broer by RADIO IIII

Brændende broer

0 Listeners

Skilsmissen by RADIO IIII

Skilsmissen

0 Listeners

Børnefri by RADIO IIII

Børnefri

0 Listeners

Station IIII by RADIO IIII

Station IIII

11 Listeners

Det lykkelige Arabien by RADIO IIII

Det lykkelige Arabien

0 Listeners

Ryd fladen by RADIO IIII

Ryd fladen

0 Listeners

Magtfuld by RADIO IIII

Magtfuld

8 Listeners

Meningen med livet by RADIO IIII

Meningen med livet

0 Listeners

Mødrene by RADIO IIII

Mødrene

0 Listeners

Den sidste sommer by RADIO IIII

Den sidste sommer

0 Listeners

Happy ending by RADIO IIII

Happy ending

0 Listeners

Det amerikanske mareridt by RADIO IIII

Det amerikanske mareridt

1 Listeners

Døden nær by RADIO IIII

Døden nær

0 Listeners