
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
I sidste uge afbrød streameren Rasmus Søndergaard vores interview, da vi begyndte at spørge kritisk ind til hans Red Bull-sponsorat. I denne uge er vi tilbage i streamer-land med en anden stor spiller i branchen, Jaxstyle. Han har nemlig gjort det til sin mission at gøre noget ved ulovlig markedsføring blandt sine kolleger. Men er han selv ren?
Kommer vi hele vejen rundt med Frihedsbrevets afsløring af sko-dronningen fra Roccamore, Frederikke Schmidt? Hun fremstilles som en chef-djævel i stilletter, men hvorfor har Frihedsbrevet ikke talt med de nuværende ansatte? Det spørger vi chefredaktøren om i dag.
Så er der udbrudt krig mellem Liberal Alliance og Dansk Journalistforbund. Baggrunden er en video, hvor Alex Vanopslagh kritiserer Danmarks Radio for at være røde lejesvende. Det har nu fået Journalistforbundets formand til at kaste sig ud i et modsvar, der gør præcis det, de beskylder LA for, lyder kritikken.
Og vi så skal vi tale endnu mere DR. For beskæftigelsesminister Kaare Dybvad er rasende over, at DR – tilsyneladende – ikke har researchet deres påstand om, at en kontanthjælpsmodtager fra Fredericia, der er enlig forsørger til fire, kun har 20 kroner om måneden til mad. Fattig-Carina 2.0?
Afslutningsvis runder vi en Instagram-video, der har fået en del opmærksomhed i ugens løb. Nemlig den, hvor kendisfrisøren Dennis Knudsen søger en gammel, velhavende mand eller kvinde, som vil gifte sig med ham – hvis bare han bliver gjort til arving.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Sune Bang, kommunikationsrådgiver
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Jacob 'Jaxstyle' Krull , streamer
Jeppe Findalen, chefredaktør på Frihedsbrevet
Kaare Dybvad, beskæftigelsesminister
Katrine Daugaard, kulturordfører for Liberal Alliance
Formand i Dansk Journalistforbund, Allan Boye Thulstrup
Dennis Knudsen, kendisfrisør og makeup-artist
Heidi Højmark Helveg, advokat med speciale i markedsføringsret
Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Politiken har aldrig været Dansk Folkepartis Hoforgan. Igennem årene har Politiken stillet skarpt på Dansk Folkepartis holdninger i meget skarpe – nogle vil også mene meget grove – vendinger. I en artikel forleden i selvsamme Politiken blev bøtten så vendt. Er det tid til selvransagelse? Vi tager diskussionen med Politikens Lotte Folke og én af de skribenter, der i tidens løb er gået til stålet, nemlig Informations Georg Metz.
Og så taler vi med super-streameren Rasmus Søndergaard. For øjeblikket livestreamer han 24 timer i døgnet, og det gør han i øvrigt to uger i træk. Han er et kæmpehit blandt unge, hvilket gør ham interessant for politikere – herunder ingen ringere end landets udenrigsminister, Lars Løkke, der har besøgt ‘showet’. Søndergaard tager os med ind i sit univers – lige indtil det bliver for kritisk…
Med skattekroner i ryggen brygger Mette Frederiksens mand, Bo Tengberg, på en dokumentar om Ukraines præsident, Zelenskyj. Er det et problem? Vi tager debatten i dag med repræsentanter fra begge fløje.
Og så runder vi den netop annoncerede alliance mellem Berlingske Media og JFM. Hvad betyder det for mediernes læsere – og journalister? Berlingske Medias koncernchef svarer på de spørgsmål.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark.
Christopher Guldbrandsen, dokumentarinstruktør
Lotte Folke, redaktionschef for Politiken Opinion
Georg Metz, journalist og kommentator
Rasmus Søndergaard, Youtuber og streamer
Anders krab-Johansen, koncerndirektør i Berlingske Media
Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.
I mandags kunne B.T. og Berlingske afsløre, at alle metoder ikke var blevet taget i brug i forhold til at genskabe Mette Frederiksens slettede mink-sms’er. Historien har gået sin sejrsgang i samtlige medier og udvikler sig stadig. Men ifølge ansvarshavende chefredaktør på A4 Medier, Kristian Madsen, udstiller dækningen mediernes problem. Hvad mener han med det? Han diskuterer med Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon, efter en af journalisterne bag afsløringen, B.T.s Jacob Friberg, forklarer forløbet, der er gået forud for udgivelsen.
Det skabte et ramaskrig, da det kom frem, at venstrefløjsprovokatøren Harald Toksværd havde fået en plads på det eftertragtede talenthold på DR. DR forsvarede ansættelsen, men efter kun tre måneder er Toksværd nu færdig i mediemastodonten. Selv kalder han det en politisk fyring med henvisning til den kritik, der er kommet fra højrefløjen. Vi dykker ned i miseren med DR og manden, det hele handler om, Harald Toksværd.
Joken kan gå for langt – selv i Klovn – mener formanden for Muskelsvindfonden, der i et indlæg skriver, at solsikkesnoren bliver taget som gidsel i et afsnit af den seneste sæson af Klovn. Men er det Klovn, der går over stregen, eller er det formanden, der er humorforladt? Det spørger vi om i dette afsnit.
Og så er der gået sport i at ‘håne’ politikerne efter diverse pressemøder. Det mener i hvert fald Sjællandske Nyheders chefredaktør, Louise Petterson. Hun debatterer med Radio4s ditto, der er chef for en af dem, der ifølge Petterson excellerer i disciplinen.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Niels Krause Kjær, forfatter og journalist
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Henrik Bo Nielsen, Direktør, Kultur, Børn og Unge, DR
Jacob Friberg, journalist og nyhedschef på B.T.
Pierre Collignon, chefredaktør på Berlingske
Kristian Madsen, ansvarshavende chefredaktør på A4 Medier
Louise Petterson, ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Medier
Nikolai Thyssen, ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Radio4
Harald Toksværd, debattør og tidligere ansat på Talentholdet på DR
Simon Toftgaard Jespersen. formand for Muskelsvindfonden
Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det har været drone-uge i Danmark. En uge, hvor mageløse pressemøder har stået i kø. Det samme kan man ikke sige om svarene på de mange spørgsmål, pressen har haft. Og Statsministeren? Hun nøjedes med et interview i Ultra Nyt med to børn. Vi spørger, hvad det egentlig er for en kommunikationsstrategi, regeringen fører.
Mandag aften døde digteren, filmskaberen og cykelkommentatoren Jørgen Leth. Vi taler med TV 2’s Dennis Ritter om hans mangeårige Tour de France-makker - om manden, myten og alt det, vi aldrig får igen.
Og så har det været en lidt træls uge for moderaten Stine Bosse. Først kaldte hun Jørgen Leth for Henrik Let. Og så skrev hun, at Ungarn ikke er en del af EU. Brølerne har udløst en regulær shitstorm. Vi ringer og spørger, om hun har tabt sutten, eller om medierne har gjort et alt for stort nummer ud af åbenlyse fejl.
Vi taler også med den netop udnævnte koncerndirektør i JP/Politiken. Hvem er han – og hvad skal han?
Sidst men ikke mindst taler vi med DRs generaldirektør, Bjarne Corydon, der i denne uge har fyret sin nyhedsdirektør Sandy French – blandt andet med henvisning til Frihedsbrevets sag om Frenchs mange taxature. Vi tager diskussionen om sagen, der er blevet kaldt “for lille”, men som åbenbart var stor nok til at få bægeret til at flyde over.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Niels Lunde, afgående chefredaktør på Børsen
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Dennis Ritter, journalist og cykelkommentator på TV 2
Stine Bosse, medlem af Europaparlamentet for Moderaterne
Noa Redington, politiske kommentator og tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt
Bjarne Corydon, generaldirektør i DR
Andreas Munk, journalist på¨Frihedsbrevet
Klaus Høeg-Hagensen, ny koncerndirektør i JP/Politikens Hus
Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det var en bombe, da det kom frem, at komikeren og vært på DR-programmet Tæt på sandheden, Jonatan Spang, er blevet fyret fra DR, fordi en – dengang – 15-årig pige har beskyldt ham for at begå et overgreb på hende. Det var Berlingske, der havde historien først, og de sparer ikke på detaljer i deres beskrivelse af, hvad der skete mellem den 15-årige og den dengang 31-årige Spang. Vi tager diskussionen om detaljegraden med Berlingske og en ekspert i mediejura.
Og så ripper vi op i den gamle Falck-skandale. Den tidligere direktør Peter Goll er aktuel med en ny bog om råd til god kommunikation. Hans egen shitstorm er dog ikke nævnt. Hvorfor ik’? Det undrer Ekstra Bladets Knud Brix i den grad over sig over.
Politikens chefredaktør Christian Jensen er også aktuel med en ny bog – en bog om de såkaldte whistleblowere, og hvorfor de er så vigtige. Han kommer med sit budskab over for Inger Støjberg, der endte med en fodlænke, blandt andet på grund af whistleblowere.
Og så spørger vi, hvad vi skal tænke, efter det er kommet frem, at det ikke får konsekvenser for de DR-journalister, der for et par uger siden blev taget i at skrive under på en erklæring, der lyder, at Israel begår folkedrab i Gaza. Dagens gæstemedvært mener – måske ikke overraskende – at det er dybt problematisk.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Pierre Collignon, chefredaktør på Berlingske
Heidi Højmark Helveg, advokat
Peter Goll, administrerende direktør i Substantia
Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet
Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Politiken
Producer: Maria Asmine Dam og Frederik Riis-Jacobsen
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vingegaard vandt Vueltaen. Men pro-palæstinensiske demonstranter løb med opmærksomheden. Vi taler med TV2's Dennis Ritter om, hvordan det pludselig er at skulle kommentere storpolitik – og ikke cykelløb.
Og så taler vi om et fænomen, der fylder mere og mere: Royale influencere. Herhjemme er det Grev Nikolai og nu også hans mor – Grevinde Alexandra – der har kastet sig over det lukrative erhverv. Og i Norge er de royale blevet Netflix-stjerner. Vi spørger, hvad den medieudvikling betyder for kongehusene.
For snart ti år siden undervurderede medierne styrken i Brexit-bevægelsen. Og Donald Trump blev betragtet som en tosse, der aldrig ville kunne blive valgt. Spørgsmålet er, om fejlen er ved at blive gentaget? For mens massedemonstrationer buldrer derudad i Londons gader, og Nigel Farage brager frem i meningsmålingerne, har de danske medier mere travlt med at dække noget andet.
Og så vender vi også en ups’er fra Altinget, der rejser spørgsmålet, om de såkaldte 'erfarer-historier' mest af alt kommer journalisternes egne egoer til gavn.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Berit Ernst, forsvarsadvokat
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Morten Rønnelund, Storbrittanienekspert og vært på podcasten Den britiske vinkel
Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget
Dennis Ritter, cykelekspert og kommentator på TV 2
Fie West Madsen, underholdningsredaktør på B.T.
Thomas Larsen, DRs kongehusekspert
Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kan man dække krigen i Gaza, hvis man har skrevet under på en erklæring, der stadfæster, at Israel begår et folkedrab i Gaza? Ikke ifølge DRs egne retningslinjer, og derfor sidder over 30 journalister fra DR – heriblandt flere prominente nyhedsnavne – lige nu i saksen. Får det konsekvenser for disse journalister? Det mener flere, at det skal have, og de tager i denne uges afsnit debatten med en redaktionschef fra DR.
Vi vender også en video her fra matriklen, der er gået viralt. Nemlig den, hvor Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, bliver passet op af den pro-palæstinensiske debattør Omar Shargawi. Var det for meget? Eller er det præcis den disciplin, som journalister dagligt selv gør brug af?
Og så raser diskussionen om medieombudsmanden videre. Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, er bestemt ikke tryg ved tanken om en statsligt finansieret ombudsmand, og i en kommentar i sin egen avis spørger han, om der er en sammenhæng mellem afdækning af Samsam-sagen og politikernes ønske om at holde medierne i ørerne med en statslig ombudsmand. Tom Jensen kommer i studiet og debatterer med en tilhænger af en ombudsmand, mediejuristen Heidi Helveg.
Sidst, men ikke mindst, spørger vi, om Danmarks svar på mediemogulen Rupert Murdoch, Jørgen Ejbøl, er så usympatisk, som han altid fremstår i medierne – senest i et interview med Berlingske – eller om det bare er et panser?
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Pernille Rosenkrantz-Theil, overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i København
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti
Nina Palesa Bonde, dommerfuldmægtig og formand for Dommerfuldmægtigforeningen
Anders Emil Møller, ledende redaktionschef på DR
Tom Jensen, Ansvarshavende chefredaktør på Berlingske
Heidi Højmark Helveg, advokat og medlem af Medieansvarsudvalget
Joachim B. Olsen, politisk kommentator og debatredaktør på B.T.
Omar Marzouk, komiker og pro-palæstinensisk debattør
Kirsten Jacobsen, forfatter til ‘Pansergeneralen’
Producer: Maria Asmine Dam og Frederik Riis-Jacobsen
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvorfor aflyste DR’s nye generaldirektør sine – udskældte – konsulenter fra Boston Consulting Group i ellevte time? Kan det virkelig være rigtigt, at DR-medarbejderes liv er truet i Mellemøsten, fordi der sidder fire Boston-konsulenter ude på Amager? Eller er sagen i virkeligheden den, at Corydon rystede på hånden, da hans beslutning om at hyre de omstridte Boston-folk fik Palæstina-sympatisørerne til at gå amok? Det spørger vi Corydon om i dag.
Vi diskuterer også, hvad medier egentlig kan tillade sig at kalde folk, som af den ene eller anden grund bliver udsat for kritik. Anledningen er, at milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, der blev hadeobjekt for politikere og visse medier i forbindelse med Nordic Waste-jordskredet, nu har indbragt Ekstra Bladet for Pressenævnet. Østergaard vil ikke finde sig i at blive kaldt for eksempel “miljøsvin” eller “møgmilliardær.” Vi tager debatten, når Ekstra Bladets Knud Brix møder Torben Østergaards advokat.
Og så afsagde Højesteret i denne uge dom i Samsam-sagen. Slukørede måtte PET og FE offentligt bekendtgøre, at Ahmed Samsam havde været agent under sine rejser til Syrien i 2013 og 2014. I øvrigt præcis som flere medier – med DR og Berlingske i front – konsekvent har fastholdt gennem flere år. Nu er spørgsmålet, om Højesterets afgørelse ikke bare er en sejr for Samsam, men også for medierne. Vi taler med en af de journalister, der har været længst nede i sagen, DR’s retsanalytiker Louise Dalsgaard.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Ulrik Haagerup
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Jacob Skude Rasmussen, advokat i Gorrissen Federspiel
Knud Brix, ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet
Bjarne Corydon, generaldirektør i DR
Louise Dalsgaard, journalist og retsanalytiker i DR
Producer: Maria Asmine Dam og Frederik Riis-Jacobsen
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Danskerne kan tilsyneladende ikke få nok af true crime-formater, hvor virkelighedens kriminalsager får et journalistisk vrid og præsenteres med en indimellem gruopvækkende detaljeringsgrad. Nu bliver genren en regulær eksportvare. Det sker med dokumentarserien “Hestepigen fra Helvede”, som HBO nu udkommer med. Vi får journalisterne bag i studiet, når vi spørger, hvorfor udlandet er begyndt at interessere sig for danske drabssager.
Inden Bjarne Corydon har rundet sin første måned som generaldirektør i DR, har han allerede hyret assistance, nemlig konsulenter fra mastodonten Boston Consulting Group. De skal blandt hjælpe med at udtænke DRs nye strategi. Men hov, er det ikke lige netop det, Corydon får sine penge for? Vi tager diskussionen med en, der mener, at der går for meget og for dyr 'management consulting’ i den.
Og så spørger vi om medierne har forsømt at beskrive, hvem der stod bag den store Palæstina-demonstration, der blev afholdt i søndags - samt forsømt at fortælle, at der blev råbt “Death to IDF”. Vi tager en diskussion mellem B.T.s Joachim B. Olsen og chefredaktøren for Danmarks røde dagblad, Arbejderen.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Trine Maria Ilsøe
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Camilla Marie Nielsen, krimi-journalist
Christina Ehrenskjöld, krimi-journalist
Jarl Cordua, politisk kommentator og skribent i Berlingske
Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.
Lucas Carn, politisk redaktør på Arbejderen
Producer: Maria Asmine Dam og Frederik Riis-Jacobsen
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det har været den store “sænke skuldrene ude i den fri luft”-uge på statsministerens sociale medier. Ikke mindst på Instagram har Mette Frederiksen fortalt vidt og bredt om sine 18 vandreture rundt omkring i fædrelandet. Medietrykket er ydermere blevet forstærket af, at forskellige influencere har meddelt deres følgere, hvordan netop DE er blevet udvalgt til at gøre statsministeren selskab. Hvor smart er det her stunt egentlig? Det spørger vi en ekspert om.
Datingformater fylder mere og mere. Ikke mindst DR giver den fuld gas. Hotel Romantik og Trucker-dating har været på skærmen de seneste uger. Og seerne strømmer til. Og der er ingen grund til at tro, at der ikke også er masser af seere, når DR fra i dag sender første episode af klassikeren: ‘Gift ved første blik’. I dagens afsnit har vi et par af de nye deltagere med, når vi spørger, hvorfor de overhovedet har meldt sig til at krænge deres kærlighedsliv ud på fjernsyn, når succesraten er så lav.
Og snart ser et helt nyt medie dagens lys. Igennem nogle måneder har en række mediefolk og investorer arbejdet med det, der indtil videre bare bliver kaldt “Projekt Y”. Vi får besøg af en af bagmændene – en af Danmarks allermest erfarne journalister og mediepersonligheder, der for første gang præsenterer mediet for omverdenen.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Anne Sofie Kragh
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Benjamin Rud Elberth, direktør og rådgiver i Elberth Kommunikation
Amalie, deltager i 'Gift ved første blik'
Mette, deltager i 'Gift ved første blik'
Michael Dyrby, medierådgiver og medskaber af det nye medie, Projekt Y
Producer: Maria Asmine Dam, Frederik Riis-Jacobsen og Alex Brøndbjerg
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
https://www.bt.dk/medier/qco-kom-med-henrik-qvortrup-igennem-de-mest-diskuterede-historier-om-medierne
See omnystudio.com/listener for privacy information.
From the publisher's feed
Hver uge fortæller B.T.s politiske eksperter Henrik Qvortrup, Joachim B. Olsen og Emilie Jäger dig, hvad du skal vide om de største historier i dansk politik – og så gør de dig klogere på det helt store spørgsmål: Hvem er vinderen og taberen på Christiansborg lige nu?
Chefredaktør Simon Richard Nielsen er vært.
Ranked by our users in the last 21 days

46 Listeners

34 Listeners

25 Listeners

102 Listeners

17 Listeners

13 Listeners

24 Listeners

8 Listeners

31 Listeners

4 Listeners

4 Listeners

6 Listeners

16 Listeners

14 Listeners

3 Listeners