#8 2025:

Når den grønlandske indlandsis bevæger sig, frigives der såkaldt stenmel. Dette stenmel er rigt på næringsstoffer og reagerer kemisk med atmosfærisk CO₂, hvorfor det potentielt kan bruges som en slags gødning og samtidig reducere mængden af CO₂.

Sådan lyder det fra professor og geolog på Københavns Universitet Minik Rosing, der har startet et projekt og en lille virksomhed ’Rock Flour Company’ op, som undersøger potentialet for at anvende dette stenmel som en bæredygtig metode til fjernelse af CO₂ i større skala.

Minik Rosing blev kendt i hele verden, da han i 1999 fandt de ældste biologiske spor efter liv på Jorden i de 3,8 milliarder år gamle bjergarter Isua beliggende nordøst for Nuuk. Opdagelsen var et bevis på, at livet på Jorden opstod langt tidligere end hidtil antaget.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Folkemødet 2025:

Er techgiganterne ved at køre Europas digitale og demokratiske værdier af sporet? Hør debat om hvordan vi navigerer i en digital tidsalder, hvor AI og algoritmer udfordrer vores demokratiske idealer. Professor Mikkel Flyverbom, adjunkt Signe Sophus Lai og professor Anders Søgaard giver deres bud på, hvordan vi vrister os fri af techgiganternes kløer.

Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.

Moderator er journalist Clement Kjersgaard

#7 2025:

Marianne Vestergaard forsker i, hvordan supertunge sorte huller vokser og interagerer med deres omgivelser i de tidlige stadier af universet.

Især er hun interesseret i at vide, hvordan energi frigives, hvordan gassen i nærheden af hullerne strømmer, og hvad der driver de enorme kræfter i galaksernes centre.

Målet er blandt andet at skabe modeller, der kan forklare, hvorfor nogle sorte huller udsender kraftig radiostråling, mens andre ikke gør.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Folkemødet 2025:

Tør vi satse på fri grundforskning i en tid med geopolitisk rivalisering og hård global konkurrence, hvor stormagter som USA og Kina investerer massivt i forskning for at sikre sig forspring?

Hør debat mellem forperson for Danmarks Frie Forskningsfond Søren Serritzlew, professor Tine Jess, MF Sofie Lippert (SF), professor Louise Kruse Jensen, rektor Jens Ringsmose og underdirektør for forskning og uddannelse i DI Mikkel Haarder om, hvor balancen skal ligge i dansk forskning

Debatten er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.

Moderator er journalist Clement Kjersgaard

#6 2025

Hvordan optræder krig i litteraturen? Og hvordan har krig påvirket og formet kultur og litteratur gennem tiderne?

Anders Engberg-Pedersen forsker i krigens idehistorie og leder større forskningsprojekter om æstetikkens rolle i moderne krigsførelse. Han har blandt andet analyseret militære simulationer og krigsspil, og han arbejder desuden med en genre, som han selv har døbt den nationale sikkerhedsroman, der blander skønlitterære virkemidler med strategisk sikkerhedstænkning.

Gennem sit arbejde som både forsker og formidler udforsker han også, hvordan grænserne mellem kunst, videnskab, politik og krigslitteratur bliver udfordret og omformet.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Folkemødet 2025:

Mens basistilskuddet på det offentlige forskningsbudget har ligget nogenlunde stabilt, er forskningsstøtten fra de private fonde gennem de sidste ti år steget med 135 %.

Hvad betyder det for forskningens retning, uafhængighed og bredde? Og hvem sætter dagsordenen, når det ikke kun er staten, der finansierer viden?

Hør debat mellem uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, MF Stinus Lindgreen (RV), rektor David Dreyer Lassen, lektor Lise Degn, lektor, COO Søren Nedergaard og bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet Majken Schultz.

Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde.

Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#5 2025

Når bakterier sætter sig på overflader, der er i kontakt med vand – såsom tandflader eller afløb på badeværelset – dannes der ofte biofilm. Biofilm er en slags beskyttende kappe, som bakterierne laver for at kunne vokse i ly af fjender - og dermed optimere betingelserne for vækst.

Særligt problematisk bliver biofilm, når den dannes på implantater. Det betyder nemlig, at hverken antibiotikabehandling eller kroppens immunforsvarsmekanismer kan nedkæmpe bakterierne.

Rikke Louise Meyer forsker i de mikrobiologiske processer, der fører til biofilmdannelse. Sammen med sin forskningsgruppe på Aarhus Universitet arbejder hun målrettet på at udvikle nye løsninger på de alvorlige sundhedsudfordringer, som biofilm medfører for patienter med implantater.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Hele vores samfund er digitalt filtret ind i techgiganternes maskinrum. Hvis vi ikke anså det som et problem tidligere, har den nye geopolitiske situation fået big techs indflydelse øverst på dagsordenen.

For er vi blevet for digitalt afhængige og sårbare? Har algoritmerne overtaget ytringsfriheden på de sociale medier? Og er der overhovedet alternativer, så vi inden for en overskuelig fremtid kan opnå digital suverænitet?

Hør samtalen mellem bl.a. professor i kommunikation og digitale transformationer Mikkel Flyverbom og ekspert i digitale medier og international politik Rebecca Adler-Nissen.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en ny arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter går i dybden med tidens mest presserende spørgsmål.

Vært er journalist Clement Kjersgaard.

#4 2025

Mutationer i proteinet calmodulin giver en markant øget risiko for pludselig hjertedød. Det skyldes, at proteinets evne til at binde calcium forringes betydeligt.

Professor Michael Toft Overgaard har i mange år forsket i netop calmodulin og de potentielt fatale konsekvenser af calmodulin-mutationer. Han blev derfor for nogle år siden involveret i en sag, hvor en australsk kvinde - Kathleen Folbigg – havde tilbragt 20 år i fængsel for at have dræbt sine fire børn, der var døde på uforklarlig vis.

Nye genetiske analyser havde imidlertid afsløret, at Kathleen Folbigg og to af børnene havde en mutation i CALM2, som koder for netop calmodulin. Michael Toft Overgaard blev hyret til undersøge, hvad denne specifikke mutation gjorde ved proteinets funktion. Det viste sig, at mutationen svækkede calcium-bindingen i netop den ende af molekylet, der regulerer mange vigtige ionkanaler i hjertet.

Og altså med stor sandsynlighed var årsag til dødsfaldene, hvilket ledte til Kathleen Folbiggs frifindelse.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Michael Toft Overgaards forskning i proteiner banede vejen for frifindelse af drabsdømt kvinde'

#3 2025

Det er kun et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens kommer til at spille en rolle i retsvæsenet. Det vurderer professor Jesper Ryberg, der forsker i de etiske implikationer af brugen af AI i forbindelse med retssager.

AI kan potentielt bruges på tre måder i udmåling af straffe. Til at levere information der kan inddrages, når straffe skal fastsættes. Til at give konkrete anbefalinger til, hvad der er passende straf. Eller til at fastlægge straffe i en straffesag uden at der er en menneskelig dommer med i loopet - en såkaldt ’robojudge’.

Men bør vi lade AI få en større rolle i domstolenes arbejde? Er det etisk forsvarligt at lade algoritmer afgøre en straf?

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Jesper Ryberg udforsker etiske aspekter af brugen af AI i retssystemet'