#12 2025

I senmiddelalderen kunne man betale sig fra et drab. Men hvordan gik det til, at denne praksis forsvandt? Lektor Jeppe Büchert Netterstrøm forsker i udviklingen af vold og statens gradvise tilkæmpelse af voldsmonopol i løbet af 1500- og 1600-tallets Danmark.

I senmiddelalderen var privat vold udbredt i form af fejder - væbnede konflikter mellem adelige, der ofte angreb hinandens bønder. Kongemagten var ofte indirekte involveret i fejderne ved at støtte den ene part, fordi konflikterne havde et skjult politisk indhold.

Efter reformationen i 1536 skete der en målrettet kriminalisering af vold, og der blev indført dødsstraf for overlagt drab. Retssystemet blev mere velfungerende, hvilket skabte mere tillid til domstolene, og konflikter blev i stigende grad løst gennem retsvæsnet frem for med privat vold.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

#11 2025:

Uordnede proteiner bryder med den traditionelle forestilling om, at proteiner kun fungerer, når de har en fast form. Professor Birthe B. Kragelund undersøger, hvordan disse fleksible proteiner alligevel kan indgå i centrale processer i celler, og hvorfor ændringer i dem kan føre til sygdom.

Sammen med sin forskningsgruppe bruger hun avanceret NMR-spektroskopi til at kortlægge, hvordan proteiner, der konstant skifter form, binder til andre molekyler og påvirker cellernes funktion.

Med støtte fra Carlsbergfondet undersøger hun desuden, om netop denne fleksibilitet kan have spillet en rolle i livets tidligste udvikling. Før livet opstod, fandtes aminosyrer i to spejlvendte varianter, men undervejs blev kun den ene selekteret i udviklingen af alle levende organismer. Forskningsprojektet søger at forstå, hvorfor dette skifte skete.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Birthe B. Kragelunds nysgerrighed førte hende dybt ind i molekylernes forunderlige verden

Krige og pandemier. Mistrivsel og klimaforandringer. Kriserne synes at stå i kø i disse år. Men er vores tid mere kriseramt end andre? Eller er det vores måde at tale om kriser på, der har ændret sig?

I denne samtale stiller fire forskere skarpt på krisens anatomi. Samtalen kommer bl.a. rundt om krisen i et historisk og politisk perspektiv og mediernes rolle i skabelsen af krisefortællingerne. Blikket bliver også vendt mod kroppens beredskab og psykologiske reaktioner på kriser med fokus på afmagt, apati, news avoidance og handlekraft.

Hør debatten mellem bl.a. professor Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i strategi i kritiske situationer, og klinisk psykolog Heidi Frølund Pedersen, der forsker i eksistentiel angst.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter går i dybden med nogle af tidens mest presserende spørgsmål.

Vært er journalist Clement Kjersgaard.

Folkemødet 2025:

Den danske fondsmodel har i godt 150 år sikret danske ejerskaber, arbejdspladser og midler til almennyttige formål. Det handler om stabilitet, samfundsansvar og om at tænke langsigtet.

Men hvordan passer modellen i en tid med accelererende iværksætteri og behov for risikovillige investeringer? Og er fondsmodellen overhovedet vejen frem - eller blot en sympatisk idé fra en svunden tid?

Hør samtale mellem CEO for Carlsberg Group Jacob Aarup-Andersen, CEO for Lundbeckfonden Lene Skole og iværksætter Tommy Ahlers om samfundsansvar og langsigtede visioner.

Samtalen er en liveoptagelse fra årets Folkemøde og var arrangeret af Lundbeckfonden og Carlsbergfondet.

Moderator er journalist Clement Kjersgaard.

#10 2025:

I millioner af år har evolutionen finpudset dyrs evne til at høre og reagere på lyd og vibrationer. Lektor Jakob Christensen-Dalsgaard har igennem hele sit forskerliv været fascineret af disse evner hos især padder og krybdyr, og hans forskning har fulgt en rød tråd fra frøers undervandshørelse og følsomhed over for vibrationer til øglers imponerende retningshørelse.

Sammen med sin forskergruppe på Syddansk Universitet kombinerer han feltobservationer, laboratorieforsøg og teknologiske modeller for at forstå, hvordan dyr opfatter og reagerer på subtile signaler, og hvordan denne viden kan føre til nye teknologier, som eksempelvis lydstyrede robotter og metoder til overvågning af dyrebestande.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Jakob Christensen-Dalsgaard har viet sit akademiske liv til padders og krybdyrs hørelse og vibrationssans

Folkemødet 2025:

Kunstig intelligens er på vej ind i retssalene. Den kan nemlig i stigende grad bruges til at analysere sager, foreslå straffe og vurdere risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Men hvilke udfordringer bringer det med sig, når vi lader teknologien træffe beslutninger med afgørende konsekvenser for menneskers liv?

Professor Jesper Ryberg forsker i, hvordan algoritmer kan bruges i strafudmåling, og hvilke etiske dilemmaer, som brugen af kunstig intelligens rejser.

I denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen gør han os klogere på moralsk ansvar og fremtidens retssystem med kunstig intelligens.

Samtalen er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.

#9 2025:

Lektor Gunvor Simonsen forsker i det transatlantiske forhold mellem Caribien, Europa og Afrika i perioden 1650 til 1850. Hun er særligt interesseret i, hvordan det levede liv på øerne blev formet på tværs af kolonimagternes love, konstitutioner og sociale strukturer.

Sammen med sin forskningsgruppe på Københavns Universitet forsøger hun at skrive Caribiens historie med fokus på forbindelserne mellem øerne, og hvordan slavehandel og sukkerproduktion formede både plantagerne og de mennesker, der levede på øerne: hvide kolonister, slavegjorte og de indfødte.

I øjeblikket skriver hun på en bog om kolonisamfundenes sociale økologi og de slavegjortes flugtforsøg til andre øer i jagten på en bedre tilværelse.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

#9 2025:

Lektor Gunvor Simonsen forsker i det transatlantiske forhold mellem Caribien, Europa og Afrika i perioden 1650 til 1850. Hun er særligt interesseret i, hvordan det levede liv på øerne blev formet på tværs af kolonimagternes love, konstitutioner og sociale strukturer.

Sammen med sin forskningsgruppe på Københavns Universitet forsøger hun at genskrive Caribiens historie med fokus på forbindelserne mellem øerne, og hvordan slavehandel og sukkerproduktion formede både plantagerne og de mennesker, der levede på øerne: hvide kolonister, slavegjorte mennesker og oprindelige folkeslag

I øjeblikket skriver hun på en bog om kolonisamfundenes sociale økologi og de slavegjortes flugtforsøg til andre øer i jagten på en bedre tilværelse.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: Gunvor Simonsen tilføjer nye kapitler i kolonihistorien med afsæt i hidtil overset dynamik mellem caribiske øer

Fra den kolde krigs dommedagsscenarier og frygten for stråling til nutidens håb om klimavenlige reaktorer har vores forhold til atomteknologi ændret sig markant. I dag er det endda relevant at spørge, om vi står foran et teknologisk nybrud, hvor atomenergi bliver en nøgle til at bremse klimakrisen?

Men hvad med atomvåbnene? USA's angreb på iranske atomanlæg satte igen fokus på, hvordan de indgår i stormagternes magtspil og kan skabe forskydninger i den globale balance mellem USA, Kina og Rusland - og dermed øge risikoen for atomkonflikt.

Hør debatten mellem bl.a. seniorforsker Bent Lauritzen, der forsker i kernefysik og atomkraftteknologier, og ekspert i udenrigs- og sikkerhedspolitik lektor Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter går i dybden med nogle af tidens mest presserende spørgsmål.

Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

For nylig modtog AI-professor Claes Holger de Vreese og kvantefysiker Klaus Mølmer Carlsbergfondets Forskningspriser. Hør de to interviews, som prismodtagerne gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen i Glyptotekets festsal.

Claes Holger de Vreese fortæller bl.a. om sin forskning i, hvordan politisk adfærd påvirkes af sociale medier, algoritmer og kunstig intelligens. Og Klaus Mølmer taler om sin banebrydende forskning i teoretisk kvanteoptik og -mekanik, som danner grundlag for nogle af vor tids teknologiske landvindinger.