#6 2025

Hvordan optræder krig i litteraturen? Og hvordan har krig påvirket og formet kultur og litteratur gennem tiderne?

Anders Engberg-Pedersen forsker i krigens idehistorie og leder større forskningsprojekter om æstetikkens rolle i moderne krigsførelse. Han har blandt andet analyseret militære simulationer og krigsspil, og han arbejder desuden med en genre, som han selv har døbt den nationale sikkerhedsroman, der blander skønlitterære virkemidler med strategisk sikkerhedstænkning.

Gennem sit arbejde som både forsker og formidler udforsker han også, hvordan grænserne mellem kunst, videnskab, politik og krigslitteratur bliver udfordret og omformet.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Folkemødet 2025:

Mens basistilskuddet på det offentlige forskningsbudget har ligget nogenlunde stabilt, er forskningsstøtten fra de private fonde gennem de sidste ti år steget med 135 %.

Hvad betyder det for forskningens retning, uafhængighed og bredde? Og hvem sætter dagsordenen, når det ikke kun er staten, der finansierer viden?

Hør debat mellem uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, MF Stinus Lindgreen (RV), rektor David Dreyer Lassen, lektor Lise Degn, lektor, COO Søren Nedergaard og bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet Majken Schultz.

Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde.

Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

#5 2025

Når bakterier sætter sig på overflader, der er i kontakt med vand – såsom tandflader eller afløb på badeværelset – dannes der ofte biofilm. Biofilm er en slags beskyttende kappe, som bakterierne laver for at kunne vokse i ly af fjender - og dermed optimere betingelserne for vækst.

Særligt problematisk bliver biofilm, når den dannes på implantater. Det betyder nemlig, at hverken antibiotikabehandling eller kroppens immunforsvarsmekanismer kan nedkæmpe bakterierne.

Rikke Louise Meyer forsker i de mikrobiologiske processer, der fører til biofilmdannelse. Sammen med sin forskningsgruppe på Aarhus Universitet arbejder hun målrettet på at udvikle nye løsninger på de alvorlige sundhedsudfordringer, som biofilm medfører for patienter med implantater.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Hele vores samfund er digitalt filtret ind i techgiganternes maskinrum. Hvis vi ikke anså det som et problem tidligere, har den nye geopolitiske situation fået big techs indflydelse øverst på dagsordenen.

For er vi blevet for digitalt afhængige og sårbare? Har algoritmerne overtaget ytringsfriheden på de sociale medier? Og er der overhovedet alternativer, så vi inden for en overskuelig fremtid kan opnå digital suverænitet?

Hør samtalen mellem bl.a. professor i kommunikation og digitale transformationer Mikkel Flyverbom og ekspert i digitale medier og international politik Rebecca Adler-Nissen.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en ny arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter går i dybden med tidens mest presserende spørgsmål.

Vært er journalist Clement Kjersgaard.

#4 2025

Mutationer i proteinet calmodulin giver en markant øget risiko for pludselig hjertedød. Det skyldes, at proteinets evne til at binde calcium forringes betydeligt.

Professor Michael Toft Overgaard har i mange år forsket i netop calmodulin og de potentielt fatale konsekvenser af calmodulin-mutationer. Han blev derfor for nogle år siden involveret i en sag, hvor en australsk kvinde - Kathleen Folbigg – havde tilbragt 20 år i fængsel for at have dræbt sine fire børn, der var døde på uforklarlig vis.

Nye genetiske analyser havde imidlertid afsløret, at Kathleen Folbigg og to af børnene havde en mutation i CALM2, som koder for netop calmodulin. Michael Toft Overgaard blev hyret til undersøge, hvad denne specifikke mutation gjorde ved proteinets funktion. Det viste sig, at mutationen svækkede calcium-bindingen i netop den ende af molekylet, der regulerer mange vigtige ionkanaler i hjertet.

Og altså med stor sandsynlighed var årsag til dødsfaldene, hvilket ledte til Kathleen Folbiggs frifindelse.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Michael Toft Overgaards forskning i proteiner banede vejen for frifindelse af drabsdømt kvinde'

#3 2025

Det er kun et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens kommer til at spille en rolle i retsvæsenet. Det vurderer professor Jesper Ryberg, der forsker i de etiske implikationer af brugen af AI i forbindelse med retssager.

AI kan potentielt bruges på tre måder i udmåling af straffe. Til at levere information der kan inddrages, når straffe skal fastsættes. Til at give konkrete anbefalinger til, hvad der er passende straf. Eller til at fastlægge straffe i en straffesag uden at der er en menneskelig dommer med i loopet - en såkaldt ’robojudge’.

Men bør vi lade AI få en større rolle i domstolenes arbejde? Er det etisk forsvarligt at lade algoritmer afgøre en straf?

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Jesper Ryberg udforsker etiske aspekter af brugen af AI i retssystemet'

Donald Trumps fornyede interesse i Grønland har skabt rystelser i rigsfællesskabet og sat Grønland i centrum for global geopolitik.    Hans udmeldinger har ikke kun skabt uro på den internationale sikkerhedspolitiske scene, men også genåbnet debatten om Grønlands fremtid og forholdet til Danmark.   Hvad ligger bag Trumps ekspansionsønsker? Hvilken betydning har de udenrigspolitiske spændinger for Grønlands position? Og hvor står rigsfællesskabet nu?   Hør samtalen mellem bl.a. professor i geologi Minik Rosing, USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen og rektor for Grønlands Universitet Gitte Adler Reimer.   Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en ny arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter analyserer tidens mest presserende spørgsmål.    Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen

#2 2025

Motion og bevægelse betyder mere for musklers styrke og funktionsevne, end man måske lige regner med. Hvis man eksempelvis har været meget fysisk aktiv, men pludselig holder op med at være det, bliver musklerne dårligere til at optage sukker fra blodet og dermed svagere.

Lektor Lykke Sylow forsker i de molekylærbiologiske mekanismer, der styrer kroppens fysiologi. De senere år har hun især været optaget af at forstå mekanismerne bag diabetes, samt hvorfor visse kræftformer forårsager drastisk vægttab og tab af muskelmasse og -styrke hos patienterne.

Det er hendes håb, at forskningen kan medvirke til, at der på sigt kan udvikles medicin, som kan bremse de negative effekter af denne muskelnedbrydning, som er et stort problem for kræftramte.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Lykke Sylow gransker mekanismerne bag musklernes stofskifte og fysiologi'

#1 2025

Hensynet til miljøet må ofte vige for andre hensyn, herunder især økonomiske. For vil man beskytte et område, koster det på pengepungen. Der skal blandt andet træffes juridiske afgørelser om, hvordan forskellige aktører kan kompenseres for tabt indtjening.

Inden for miljøretten findes der imidlertid en masse regler, der enten ikke lever op til vores forventninger eller håndhæves på en måde, som gør, at forventningerne ikke bliver indfriet.

Ole Windahl Pedersen er professor i miljøret, der dækker både EU-retlige og folkeretlige aspekter af alt fra luft- og vandforurening, klima, miljøvurderinger og affaldshåndtering.

Han forsker især i miljørettens grundbegreber og værdier med det formål at forstå, hvordan og hvorfor miljøretten ofte trækkes i modstridende retninger.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Ole Windahl Pedersen forsker i miljørettens begreber og brug'

#12 2024

Grundvidenskabelige studier af opmærksomhed og informationslagring i hjernen kan gennemføres ved hjælp af forskellige former for laboratorietests, hvor man udsætter forsøgspersoner for en række stimuli, som de i højt tempo skal reagere på.

I sin forskning arbejder kognitionspsykolog Søren Kyllingsbæk netop med sådanne tests for at blive klogere på, hvad der styrer vores opmærksomhed, når den bliver udsat for forskellige påvirkninger og indtryk. Han undersøger også mekanismerne bag vores evne til at planlægge og håndtere komplekse intentioner på flere niveauer, der kan række et stykke ud i fremtiden.

Søren Kyllingsbæks forskning viser overordnet, at vores kognitive apparat er godt gearet til at sortere i og lagre information og indtryk alt efter hvor relevante og vigtige, de er i bestemte situationer.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Søren Kyllingsbæk går på opdagelse i bevidsthedens maskinrum'