#1 2025

Hensynet til miljøet må ofte vige for andre hensyn, herunder især økonomiske. For vil man beskytte et område, koster det på pengepungen. Der skal blandt andet træffes juridiske afgørelser om, hvordan forskellige aktører kan kompenseres for tabt indtjening.

Inden for miljøretten findes der imidlertid en masse regler, der enten ikke lever op til vores forventninger eller håndhæves på en måde, som gør, at forventningerne ikke bliver indfriet.

Ole Windahl Pedersen er professor i miljøret, der dækker både EU-retlige og folkeretlige aspekter af alt fra luft- og vandforurening, klima, miljøvurderinger og affaldshåndtering.

Han forsker især i miljørettens grundbegreber og værdier med det formål at forstå, hvordan og hvorfor miljøretten ofte trækkes i modstridende retninger.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

#12 2024

Grundvidenskabelige studier af opmærksomhed og informationslagring i hjernen kan gennemføres ved hjælp af forskellige former for laboratorietests, hvor man udsætter forsøgspersoner for en række stimuli, som de i højt tempo skal reagere på.

I sin forskning arbejder kognitionspsykolog Søren Kyllingsbæk netop med sådanne tests for at blive klogere på, hvad der styrer vores opmærksomhed, når den bliver udsat for forskellige påvirkninger og indtryk. Han undersøger også mekanismerne bag vores evne til at planlægge og håndtere komplekse intentioner på flere niveauer, der kan række et stykke ud i fremtiden.

Søren Kyllingsbæks forskning viser overordnet, at vores kognitive apparat er godt gearet til at sortere i og lagre information og indtryk alt efter hvor relevante og vigtige, de er i bestemte situationer.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

#11 2024

Sundhedsøkonom Anne Sophie Oxholm forsker i, hvordan læger trives. Det er nemlig ikke helt irrelevant for den behandling, man som patient bliver tilbudt, når man opsøger lægen.

Studer fra England viser eksempelvis, at stressede læger udskriver mere bredspektret antibiotika end læger, der trives i deres arbejde. Også andre faktorer som nye politiske tiltag, nye kliniske retningslinjer og indretningen af de afregningssystemer, som lægerne aflønnes efter, kan påvirke deres måde at udøve lægegerningen på. 

I WELLCARE-projektet undersøger Anne Sophie Oxholm konkret, hvordan lægers trivsel påvirker de behandlinger, som de tilbyder deres patienter.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

#10 2024

Hvordan har udbredelsen af og holdningerne til skilsmisse ændret sig gennem tiderne? Hvilken betydning har hemmeligheder og voldelig adfærd haft for de intime relationer i familier? Og hvordan studerer man egentlig ægteskabsdynamikker i historisk perspektiv?

Karen Vallgårda forsker i familie- og skilsmissehistorie, og hun ser tydelige skift i holdninger til brud mellem ægtefolk, som der ofte var - og stadig er - flere årsager til.

Før i tiden kunne det være, at manden drak pengene op og misligholdt sin forsørgerpligt. Der kunne være utroskab involveret – også fra kvindens side. Eller det kunne ske, at gemytterne bare ikke kunne komme overens.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

#9 2024

Svampe lever i symbiotiske relationer med deres omgivelser. Det kan eksempelvis have den fordel, at de bidrager til at bekæmpe skadedyr i det miljø, hvor de vokser.

Svampene kan dog også forårsage skade, hvis de inficerer planter og afgrøder, som de interagerer med. 

Generelt har svampe en fabelagtig evne til at tilpasse sig nye miljøer, hvilket gør dem i stand til ret uproblematisk at skifte vært.

Henrik H. de Fine Licht forsker i mekanismerne bag denne særlige evne til værtsskifte, som bidrager til at sikre svampenes overlevelse og fremme deres sygdomsfremkaldende potentiale. Bag fænomenet ligger der nemlig helt unikke genetiske tilpasninger, som har udviklet sig evolutionært igennem tusindvis af år.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

For få uger siden modtog klassisk arkæolog Rubina Raja og biokemiker Jesper Q. Svejstrup Carlsbergfondets Forskningspriser ved et festligt arrangement i Ny Carlsberg Glyptotek. Hør de to interviews, som Raja og Svejstrup gav til journalist Nynne Bjerre Christensen umiddelbart efter prisoverrækkelsen.

Rubina Raja fortæller bl.a. om sin forskning i gravportrætter fra oldtidsbyen Palmyra i det nuværende Syrien. Og Jesper Q. Svejstrup taler om sin forskning i transskription af gener og betydningen af denne for udviklingen af f.eks. kræft og neurologiske sygdomme.

#8 2024

Professor Torsten Nygård Kristensen forsker i insekter og deres tilpasningsevne til de ændrede klimatiske forhold, som verden står over for.

Sammen med sit forskerhold arbejder han blandt andet på at ’skrue’ på gener, der hæmmer eller fremmer bestemte egenskaber ved insekterne. Han eksperimenterer også med at tilføre insekterne såkaldte endosymbionter - bakterier, der lever inde i insekters celler.

Nogle endosymbionter kan nemlig mindske insekters evne til at sprede virus, som er et kæmpe problem i landbruget. På den måde kan man gøre insekter til naturens egne små skadedyrsbekæmpere – og dermed på sigt reducere brugen af pesticider.

Vært er Nynne Bjerre Christensen.

Folkemødet 2024:

Hvem har adgang til og kontrol over teknologierne? Og hvordan sikrer vi, at kunstig intelligens skaber positive fremskridt til gavn for mennesker og samfund verden over? Brug af kunstig intelligens rejser en række spørgsmål, der berører vores liv og jobs, samfund og demokrati. 

På Pioneer Centre for AI ved Københavns Universitet leder professor Serge Belongie forskning, der adresserer samfundets største udfordringer i forbindelse med AI. 

Hør samtalen mellem professor Serge Belongie og videnskabsjournalist Lone Frank.

Samtalen er på engelsk og er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt.

Folkemødet 2024:

Populære sprogmodeller som chatGPT skaber nye muligheder for at syntetisere og tilgængeliggøre omfattende information. De benyttes da også i stigende grad af både borgere, journalister og politikere til at søge viden og forskningsbaseret indhold. Men de nye redskaber udfordrer også traditionelle ekspertkilder og forandrer, hvordan vi som samfund indsamler og anvender ekspertviden. 

Det skaber tvivl om troværdigheden og kvaliteten af den information, der leveres. 

Så hvordan sikrer vi en ansvarlig integration af AI? Hvilken rolle spiller forskere og forskningen? Og hvorfor er mennesker afgørende i AI-økosystemet?

Hør samtalen mellem de tre professorer Anders Søgaard, Anja Bechmann og David Budtz Pedersen.

Samtalen er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt.

Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen

#7 2024

Den anspændte situation i Sahel-regionen i Afrika har siden 2011 haft EU's sikkerhedspolitiske bevågenhed. Regionen er nemlig blevet et alvorligt arnested for terrorisme og voldelige konflikter, som kræver Vestens opmærksomhed og interventioner.

Signe Marie Cold-Ravnkilde har igennem mange år forsket i Sahel-regionen, som blandt andet rummer de tidligere franske kolonier Niger, Mali og Chad. I sit forskningsprojekt undersøger hun vestlige aktørers evne til at intervenere i konflikterne – ikke mindst med det formål at beskytte Europa mod sikkerhedstruslen fra terrorisme, migration og organiseret kriminalitet i området.

Hun arbejder også med at forstå befolkningernes opfattelse af vestlig tilstedeværelse i Sahel-regionen, hvor sikkerhedssituationen er blevet stærkt forværret de senere år.

Vært er Nynne Bjerre Christensen.