Hele vores samfund er digitalt filtret ind i techgiganternes maskinrum. Hvis vi ikke anså det som et problem tidligere, har den nye geopolitiske situation fået big techs indflydelse øverst på dagsordenen.

For er vi blevet for digitalt afhængige og sårbare? Har algoritmerne overtaget ytringsfriheden på de sociale medier? Og er der overhovedet alternativer, så vi inden for en overskuelig fremtid kan opnå digital suverænitet?

Hør samtalen mellem bl.a. professor i kommunikation og digitale transformationer Mikkel Flyverbom og ekspert i digitale medier og international politik Rebecca Adler-Nissen.

Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en ny arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter går i dybden med tidens mest presserende spørgsmål.

Vært er journalist Clement Kjersgaard.

#4 2025

Mutationer i proteinet calmodulin giver en markant øget risiko for pludselig hjertedød. Det skyldes, at proteinets evne til at binde calcium forringes betydeligt.

Professor Michael Toft Overgaard har i mange år forsket i netop calmodulin og de potentielt fatale konsekvenser af calmodulin-mutationer. Han blev derfor for nogle år siden involveret i en sag, hvor en australsk kvinde - Kathleen Folbigg – havde tilbragt 20 år i fængsel for at have dræbt sine fire børn, der var døde på uforklarlig vis.

Nye genetiske analyser havde imidlertid afsløret, at Kathleen Folbigg og to af børnene havde en mutation i CALM2, som koder for netop calmodulin. Michael Toft Overgaard blev hyret til undersøge, hvad denne specifikke mutation gjorde ved proteinets funktion. Det viste sig, at mutationen svækkede calcium-bindingen i netop den ende af molekylet, der regulerer mange vigtige ionkanaler i hjertet.

Og altså med stor sandsynlighed var årsag til dødsfaldene, hvilket ledte til Kathleen Folbiggs frifindelse.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Michael Toft Overgaards forskning i proteiner banede vejen for frifindelse af drabsdømt kvinde'

#3 2025

Det er kun et spørgsmål om tid, før kunstig intelligens kommer til at spille en rolle i retsvæsenet. Det vurderer professor Jesper Ryberg, der forsker i de etiske implikationer af brugen af AI i forbindelse med retssager.

AI kan potentielt bruges på tre måder i udmåling af straffe. Til at levere information der kan inddrages, når straffe skal fastsættes. Til at give konkrete anbefalinger til, hvad der er passende straf. Eller til at fastlægge straffe i en straffesag uden at der er en menneskelig dommer med i loopet - en såkaldt ’robojudge’.

Men bør vi lade AI få en større rolle i domstolenes arbejde? Er det etisk forsvarligt at lade algoritmer afgøre en straf?

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Jesper Ryberg udforsker etiske aspekter af brugen af AI i retssystemet'

Donald Trumps fornyede interesse i Grønland har skabt rystelser i rigsfællesskabet og sat Grønland i centrum for global geopolitik.    Hans udmeldinger har ikke kun skabt uro på den internationale sikkerhedspolitiske scene, men også genåbnet debatten om Grønlands fremtid og forholdet til Danmark.   Hvad ligger bag Trumps ekspansionsønsker? Hvilken betydning har de udenrigspolitiske spændinger for Grønlands position? Og hvor står rigsfællesskabet nu?   Hør samtalen mellem bl.a. professor i geologi Minik Rosing, USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen og rektor for Grønlands Universitet Gitte Adler Reimer.   Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en ny arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter analyserer tidens mest presserende spørgsmål.    Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen

#2 2025

Motion og bevægelse betyder mere for musklers styrke og funktionsevne, end man måske lige regner med. Hvis man eksempelvis har været meget fysisk aktiv, men pludselig holder op med at være det, bliver musklerne dårligere til at optage sukker fra blodet og dermed svagere.

Lektor Lykke Sylow forsker i de molekylærbiologiske mekanismer, der styrer kroppens fysiologi. De senere år har hun især været optaget af at forstå mekanismerne bag diabetes, samt hvorfor visse kræftformer forårsager drastisk vægttab og tab af muskelmasse og -styrke hos patienterne.

Det er hendes håb, at forskningen kan medvirke til, at der på sigt kan udvikles medicin, som kan bremse de negative effekter af denne muskelnedbrydning, som er et stort problem for kræftramte.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Lykke Sylow gransker mekanismerne bag musklernes stofskifte og fysiologi'

#1 2025

Hensynet til miljøet må ofte vige for andre hensyn, herunder især økonomiske. For vil man beskytte et område, koster det på pengepungen. Der skal blandt andet træffes juridiske afgørelser om, hvordan forskellige aktører kan kompenseres for tabt indtjening.

Inden for miljøretten findes der imidlertid en masse regler, der enten ikke lever op til vores forventninger eller håndhæves på en måde, som gør, at forventningerne ikke bliver indfriet.

Ole Windahl Pedersen er professor i miljøret, der dækker både EU-retlige og folkeretlige aspekter af alt fra luft- og vandforurening, klima, miljøvurderinger og affaldshåndtering.

Han forsker især i miljørettens grundbegreber og værdier med det formål at forstå, hvordan og hvorfor miljøretten ofte trækkes i modstridende retninger.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Ole Windahl Pedersen forsker i miljørettens begreber og brug'

#12 2024

Grundvidenskabelige studier af opmærksomhed og informationslagring i hjernen kan gennemføres ved hjælp af forskellige former for laboratorietests, hvor man udsætter forsøgspersoner for en række stimuli, som de i højt tempo skal reagere på.

I sin forskning arbejder kognitionspsykolog Søren Kyllingsbæk netop med sådanne tests for at blive klogere på, hvad der styrer vores opmærksomhed, når den bliver udsat for forskellige påvirkninger og indtryk. Han undersøger også mekanismerne bag vores evne til at planlægge og håndtere komplekse intentioner på flere niveauer, der kan række et stykke ud i fremtiden.

Søren Kyllingsbæks forskning viser overordnet, at vores kognitive apparat er godt gearet til at sortere i og lagre information og indtryk alt efter hvor relevante og vigtige, de er i bestemte situationer.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Søren Kyllingsbæk går på opdagelse i bevidsthedens maskinrum' 

#11 2024

Sundhedsøkonom Anne Sophie Oxholm forsker i, hvordan læger trives. Det er nemlig ikke helt irrelevant for den behandling, man som patient bliver tilbudt, når man opsøger lægen.

Studer fra England viser eksempelvis, at stressede læger udskriver mere bredspektret antibiotika end læger, der trives i deres arbejde. Også andre faktorer som nye politiske tiltag, nye kliniske retningslinjer og indretningen af de afregningssystemer, som lægerne aflønnes efter, kan påvirke deres måde at udøve lægegerningen på. 

I WELLCARE-projektet undersøger Anne Sophie Oxholm konkret, hvordan lægers trivsel påvirker de behandlinger, som de tilbyder deres patienter.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Anne Sophie Oxholm forsker i sammenhænge mellem behandlinger og lægers trivsel' 

#10 2024

Hvordan har udbredelsen af og holdningerne til skilsmisse ændret sig gennem tiderne? Hvilken betydning har hemmeligheder og voldelig adfærd haft for de intime relationer i familier? Og hvordan studerer man egentlig ægteskabsdynamikker i historisk perspektiv?

Karen Vallgårda forsker i familie- og skilsmissehistorie, og hun ser tydelige skift i holdninger til brud mellem ægtefolk, som der ofte var - og stadig er - flere årsager til.

Før i tiden kunne det være, at manden drak pengene op og misligholdt sin forsørgerpligt. Der kunne være utroskab involveret – også fra kvindens side. Eller det kunne ske, at gemytterne bare ikke kunne komme overens.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Karen Vallgårda skriver følelsernes, hemmelighedernes og skilsmissernes historie' 

#9 2024

Svampe lever i symbiotiske relationer med deres omgivelser. Det kan eksempelvis have den fordel, at de bidrager til at bekæmpe skadedyr i det miljø, hvor de vokser.

Svampene kan dog også forårsage skade, hvis de inficerer planter og afgrøder, som de interagerer med. 

Generelt har svampe en fabelagtig evne til at tilpasse sig nye miljøer, hvilket gør dem i stand til ret uproblematisk at skifte vært.

Henrik H. de Fine Licht forsker i mekanismerne bag denne særlige evne til værtsskifte, som bidrager til at sikre svampenes overlevelse og fremme deres sygdomsfremkaldende potentiale. Bag fænomenet ligger der nemlig helt unikke genetiske tilpasninger, som har udviklet sig evolutionært igennem tusindvis af år.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

👉 Læs portræt: 'Henrik H. de Fine Licht har viet sin forskning til svampes, planters og insekters symbiotiske relationer'