Christiansborg på 10 minutter

Christiansborg på 10 minutter

By Avisen Danmark x JFM LydNewsPolitics
Download on the App Store

Christiansborg på 10 minutter episodes

  • Store Støjberg-nyheder i horisonten
    Politik med Funding & Løvkvist er trukket i kælderen for at optage ugens podcast, fordi regeringen har afskåret adgangen til stambordet på Carlsens Kvarter.
    Her drikker de dadler og ingefær i øl-form, mens de taler om, hvordan regeringen i den grad har genfundet sin selvtillid, borgmester-exit i Fredericia og hvad der venter lige om hjørnet for Støjberg og ikke mindst Venstre.
    52 min
  • 30 procent er den farligste føring for Socialdemokratiet
    Thomas Funding og Kasper Løvkvist forkæler sig selv med en øl, de godt kan lide, efter at have været på kaffe og alkoholfri vogn de sidste par uger.
    I denne uges Politik med Funding & Løvkvist taler de om meningsmålinger og hvor farligt, det er for Socialdemokratiet, at det ikke har fået en lærestreg, om centralisering af kræftbehandling og tilstanden i Dansk Folkeparti på bagkant af partiets årsmøde.
    37 min
  • Kan Ellemann styre den kraft, han har sluppet løs?
    Der bliver både skænket gammel dansk og alkoholfrie juleøl op i dette afsnit af Politik med Funding & Løvkvist.
    De to nørder snakker om, hvordan minkskandalen handler om meget mere end pelsdyr. Den trækker energi fra den puniske krig mellem land og by, og det bør bekymre Mette Frederiksen.
    Men selvom det må varme Jakob Ellemann, så kan han have sluppet en energi løs i landbruget, han måske ikke kan styre.
    Og så vender det politiske makkerpar også DF’s årsmøde i weekenden, hvor en proxy-krig lurer.
    Thomas Funding og Kasper Løvkvist serverer hver uge de vigtigste historier fra dansk politik over en fadøl i podcasten Politik med Funding og Løvkvist
    42 min
  • Regeringen panikkede og reagerede som hovedløse mink
    Thomas Funding og Kasper Løvkvist har efter nogle voldsomme dage optaget ugens podcast helt ølløse i en kælder i Odense i stedet for ved stambordet. Over morgenkaffen taler de om konsekvenserne af regeringens panikreaktion på minkområdet, om landbrugets mere ekstreme reaktioner og hvad den nye fødevareminister Rasmus Prehn egentlig er for en type.
    52 min
  • Regeringen er enten ond eller dum
    Thomas Funding og Kasper Løvkvist drikker pelsdyrøl i ugens podcast, mens de rydder fladen for at tale mink. De diskuterer om regeringen, er ond eller dum, når den træffer beslutninger, som der ikke er lovgrundlag for (og hælder til det sidste), hvordan det rammer avlerne, når Mogens Jensen kager rundt, og hvor ildevarslende det er for Ellemann, at hans partis landbrugsbagland har bedre styr på, hvordan linjen skal lægges.
    47 min
  • Minkkatastrofe kan vokse voldsomt
    Podcasten Danmark: Thomas Funding og Kasper Løvkvist drikker Limfjordsporter fra Nordjylland for at vise medfølelse med de mennesker, der mistede deres livsgrundlag, da regeringen lukkede minkbranchen på grund af coronamutationer i mink i netop Nordjylland – en sag med historiske proportioner og et helt uforudsigeligt potentiale. I podcasten kommer de også rundt om en ny venstrekandidat i bibelbæltet og Radikales markante kurskifte.
    48 min
  • Støjberg er en schweisshund i et slagtehus
    Podcasten Danmark: Thomas Funding og Kasper Løvkvist lykkedes ikke med at finde en fransk øl på Carlsens Kvarter, som de gad at drikke, så over en dejlig trappistøl fra den fransktalende del af Belgien er de i denne udgave af podcasten rundt om elbiler som symbolpolitik, coronasmitte i hjertelandet og Inger Støjbergs uforlignelige evner som sporhund.
    50 min
  • For helvede, Frank.....
    Thomas Funding og Kasper Løvkvist forsøger forgæves at finde en metoo-agtig øl på stamværthuset, som de kan drikke, mens de taler om Frank Jensens fald (og Funding citerer Casper Christensen i "Klovn"), om hvad det siger om Venstre, at Ellen Trane Nørby vil være borgmester i Sønderborg, og om vi virkelig skal regne med, at der er ro hos Radikale nu.
    Podcasten Politik med Funding & Løvkvist kommer hver torsdag aften. Podcasten er gratis for dig som abonnent.
    Du finder podcasten på din smartphone eller tablet i appen Nyhedskiosken eller på avisendanmark.dk/podcasts - eller på de gængse podcastapps. Du kan også scanne QR-koden med din smartphone og komme direkte til podcasten.
    50 min
  • Lyt til Funding & Løvkvist: En krænkelse er endt i kæmpe slagsmål om radikal strategi
    Politik med Funding & Løvkvist rydder fladen for at tale om den tidsindstillede bombe, der eksploderede i Radikale onsdag.
    Morten Østergaards fald udstillede ikke bare, at #metoo er blevet en afgørende kraft i dansk politik, men også at Radikale er ved at blive revet midt over.
    Og så holder Thomas Funding og Kasper Løvkvist konceptet: De drikker øl, når de taler om politik - denne gang Ale nr. 16 som en hyldest til en nyligt afdød brygger på Refsvindinge Bryggeri.
    40 min

About Christiansborg på 10 minutter

From the publisher's feed

En podcast for politiske nørder: Få stillet din Christianborg’ske nysgerrighed med Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall, der gør dig klogere på dansk politik.