Sign up to save your podcastsEmail addressPasswordRegisterOrContinue with GoogleAlready have an account? Log in here.
Velkommen til Cordua & Steno. Berlingskes politiske debatmagasin med med Jarl Cordua og Torben Steno.... more
FAQs about Cordua & Steno:How many episodes does Cordua & Steno have?The podcast currently has 136 episodes available.
January 19, 2023Time 2: regeringens uddannelsesplaner under kritisk lup, fagbevægelsen kræver folkeafstemning om St. Bededag og Sydkorea har fået nok af Kim Jong-uns missilfyrværkeriRegeringen har store planer for at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft. Det skal mere fokus på erhvervsuddannelserne på bekostning af gymnasiet, men er det en fornuftig vej at gå? Hvad bør man gøre for at få de ca. 45.000 unge, der i dag hverken er i job og i uddannelse, i sving? Er det fornuftigt, når regeringen vil fjerne et år på kandidatdelen på visse universitetsuddannelser, og hvad betyder udflytningen fra de store byer af visse uddannelser for kvaliteten og søgningen? Og vil det hjælpe noget? Vi spørger direktør Stina Vrang Elias fra den forsknings og uddannelsespolitiske Tænketank DEA. En samlet fagbevægelse anført af hovedorganisationen FH kræver nu en folkeafstemning om afskaffelsen af St. Bededag, fordi regeringen efter FHs mening har hamret en betonpæl igennem den danske aftalemodel. FH varsler demonstrationer og har iværksat en underskriftsindsamling for sit krav. Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen skriver i en lederartikel at fagbevægelsen har begivet sig ud på en tåbelig og farlig kurs. Debat mellem Bernt og FHs næstformand Nanna Højlund. Sydkorea har fået nok af Kim Jong-uns atomtrussel og evindelige missilfyrværkeri. Så nu skruer man bissen på og truer med det ultimative våben, men det er en farlig udvikling, som vi også her i Vesten skal tage seriøst. Analyse af Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg.See omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
January 19, 2023Time 1: Ny bog om rindalismens ophavsmand & danske leoparder til UkraineLagerforvalter Peter Rindal førte tilbage i 1965 an i en protestbevægelse mod Statens Kunstfonds uddeling af statsmidler til kunstnere. Han blev berømt i sin samtid og lagde endda navn til en blivende kritik i forhold til offentligt finansieret kunst, som stadig kaldes rindalisme. Nu har han fået sin egen biografi skrevet af MF Alex Ahrendtsen fra DF, der mener, at Rindals oprør satte et varigt aftryk på dansk politik. Ahrendtsen er gæst i studiet.NATO-landene sender i stigende omfang artilleri og kampvogne afsted til Ukraine. Fredag samles forsvarsministrene til endnu et møde på den tyske luftbase i Ramstein, hvor man skal drøfte og evt. beslutte om bl.a. Leopard-kampvogne skal afsted. Måske nogle af kampvognene bliver danske. Men er der en grænse for, hvor meget man kan udtynde det i forvejen noget nedslidte danske forsvar? Vi spørger generalsekretær Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutningen.Det har været en forrygende uge på Christiansborg, hvor regeringen har fået hele den samlede opposition og fagbevægelsen imod sig i sagen om afskaffelsen af St. Bededag. Vi taler om sagen og andet sket i dansk politik og uddeler en fidusbamse til en værdig modtager.See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
January 12, 2023Time 2: Morten Dahlin om V-muligheder i regering, modstand mod den franske regerings pensionsreform og Nye Borgerlige efter Vermunds formandsexitMorten Dahlin er Venstres politiske ordfører. Hvad har han af forventninger til den nye SVM-regering, som hans eget parti er en del af? Hvad siger han til kritikken af regeringsgrundlaget, og hvor ser han Venstres politik blive udfoldet?Den franske regering foreslår som led i en ny pensionsreform at hæve pensionsalderen fra 62 år til 64 år, men det er ikke populært. Slet ikke hos fagforeningerne, der varsler strejke. Analyse af Weekendavisens Frankrigs-korrespondent Aske Munck.Christiansborg stod igen på den anden ende tirsdag, da Nye Borgerliges stifter Pernille Vermund meddelte, at hun i løbet af 2023 træder tilbage som formand for partiet. Hvad betyder det for det lille national-konservative højrefløjsparti? Er det lukningstruet, som kommentatorer spår. Vi får en analyse af partiets situation og en kortlægning af de forskellige politiske strømninger, der findes i Nye Borgerlige, når partiets tidligere pressechef Lars Kaaber kommer i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
January 12, 2023Time 1: Overvismand om St. Bededagsforslag & debat om flertalsafgørelser i EU's udenrigspolitikRegeringen vil afskaffe St. Bededag for at finansiere især fremrykningen af flere udgifter til genopbygningen af Forsvaret. Ved at arbejde mere, så ryger der flere penge i statskassen, men der er dog et problem. Der er ingen empiri, der kan understøtte argumentet. Det mener blandt andet overvismand Carl Johan Dahlgaard, der tvivler på, at forslaget får en langvarig effekt på folks arbejdstid. Overvismanden er gæst i programmet.Bør EU i fremtiden kunne træffe udenrigspolitiske beslutninger med flertalsafgørelser? Det har Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen gjort sig til talsmand for. Socialdemokratiets Europa-ordfører Henrik Møller er positiv mens Liberal Alliances EU-ordfører Alexander Ryle er skeptisk. Debat i studiet.Vi skal også tale om ugen i dansk politik og uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.See omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
January 05, 2023Time 2: Kina saboterer kinesiske kunstneres virke i Vesten, værktøjer til forbedring af unges trivsel, og der opstår ballade, når Anders Fogh tager til TaiwanVerden bliver stadigt mere usikker. Kommunist-Kina har længe raslet med sablen overfor det demokratiske Taiwan, men der er også kurrer på tråden i forhold til rivalerne i Indien. Hvad handler det om? Og hvorfor er det kommunistiske styre i Beijing optaget af at ødelægge plakater for kinesiske kunstnere, der udstiller i Vesten? Vi spørger Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg. Unges trivsel eller mangel på samme er rykket højere op på den politiske dagsorden. Det blev et tema i Statsministerens nytårstale og der varsles også i regeringsgrundlaget, at der vil komme initiativer på området. Hvad kan der gøres? Vi spørger det nyvalgte folketingsmedlem Frederik Vad, der er trivselsordfører for S og Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgelige. Tidligere statsminister og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er for tiden på besøg i Taiwan for at besøge Ø-nationens politiske ledere. Han er også formand for organisationen Alliance of Democracies, hvis direktør Jonas Parello-Plesner ledsager ham. Hvad laver Fogh på Taiwan? Hvad håber han at opnå med besøget – udover kritik fra Beijing og Mogens Lykketoft? Vi har en linje igennem til Parello-Plesner. See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
January 05, 2023Time 1: Nu er det erhvervsskolernes tur, krigen kan mindske ukrainske oligarkers indflydelseEngang var det Arnes tur, men nu er det erhvervsskolernes tur, ifølge SMV-regeringen, der vil have flere unge ind på erhvervsskolerne. Hvorfor og hvordan skal det ske, og følger der flere penge med? Vi spørger Socialdemokraternes nyslåede erhvervsskoleordfører Thomas Skriver Jensen. I debatten deltager også SFs ordfører for ungdomsuddannelser Astrid Carøe. Vi skal have uddelt årets første fidusbamse til en værdig modtager, og have sparket det nye debat-år 2023 i gang, hvor det politiske landskab med den nye midterregering, er markant forandret. Krigen i Ukraine går skidt ikke bare for Rusland. Det gør den også for de ukrainske oligarker, der har mistet formuer undervejs, men måske er det - i sig selv - godt for demokratiet i Ukraine, når krigen forhåbentlig snart slutter? Det taler vi om med Ukraine-kenderen Johannes Wamberg Andersen.See omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
December 15, 2022Time 2: Aktiv dødshjælp aktuel igen, økonomer foreslår elitebilistordning i dagpengesystemet og Mads Lundby analyserer ny regerings økonomiske politikDebatten om mulig legalisering af aktiv dødshjælp er igen blevet aktualiseret af, at en meget omtalt lam mand, Preben, er blevet hjulpet til at dø i Belgien. Vi tager debatten med sognepræst ved Sorgenfri Kirke og psykoterapeut Ane Sofie Lindegaard, der er imod idéen og læge samt professor i filosofi ved Københavns Universitet, Klemens Kappel, der forsvarer den.Flere melder sig ud af dagpengesystemet, hvor ydelserne langsomt falder. Hvad er løsningen? Tænketanken Kraka og en række fremtrædende økonomer foreslår nu en ”elitebilistordning”, hvor dagpengene bliver hævet, for dem, der sjældent gør brug af dagpengesystemet. Cheføkonom i Kraka, Ulrik Beck er gæst.En ny regering er dannet, som kalder sin politik ambitiøs. Gør det sig også gældende i den økonomiske politik, skattepolitikken og mht. arbejdsudbuddet? Vi får en analyse af cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Tænketanken Cepos.See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
December 15, 2022Time 1: SVM-Regeringen ligner dansk politiks nye voksenbord, ny ministerliste, Europa-parlament i korruptionsskandaleDanmark har fået en ny regering med Folketingets tre største partier. Er det så det nye voksenbord i dansk politik, hvor al politik bliver til og, hvor det ikke kan betale sig at blive udenfor forhandlingslokalerne for borgerlige reformparti som Liberal Alliance? Vi spørger LAs Henrik Dahl, der i efteråret kritisk har analyseret folketinget beslutningsmaskine i bogen ” Ved Voksenbordet.”Vi skal naturligvis gennemgå ugen i dansk politik, kigge på en ny ministerliste og uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.Europaparlamentet er ramt af en pinlig korruptionsskandale, hvor parlamentet har måttet fyre et af dets mange næstformand. Hvorfor er det sket? Hvad har Parlamentet tænkt sig at gøre for at forhindre korruption i fremtiden? Vi spørger Pernille Weiss, MEP for de konservativeSee omnystudio.com/listener for privacy information....more56minPlay
December 08, 2022Time 2: Når Statens gældsinddrivelse ikke fungerer, Ungarn i pengestrid med EU om støtte til Ukraine og højreorienteret kup mod den tyske regering forpurretBorgerne kan ikke få lov at betale smågæld til det offentlige, fordi inddrivelsessystemerne ikke virker. Selv småbeløb på få ører. Alligevel hæfter 138.000 fortsat for gæld med renter. Nu er ombudsmanden gået ind i sagen, men måske borgeren burde tage sagen i egen hånd og sætte de skyldige penge ind på en konto i egen bank, og så må Gældsstyrelsen hente dem, når foretagendet engang i en sikkert fjern fremtid har fået et inddrivelsessystem op at køre? Eller må politikerne i stedet se i øjnene, at de af hensyn til borgernes retssikkerhed bør lade kravene forælde og afskrive gælden? Det taler vi om med Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen.EU-landene blev i denne uge næsten enige om at sende økonomisk støtte på 18 milliarder€ til Ukraine, men Ungarn er imod, og på grund af reglen om enstemmighed, må EU nu finde en anden vej for at yde støtten til Ukraine. Årsagen til Ungarns blokering er, at landet stiller modkrav om, at få EU-midler udbetalt. De er nødvendige for at lukke hullet i landets slunkne statskasse. Vi får en analyse af chefanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen fra Tænketanken EUROPA.Onsdag vågnede Tyskland op til en opsigtsvækkende nyhed. Politifolk, soldater, en AfD-politiker og en dommer samt den adelige Heinrich XII Prins Reuss er blandt den farverige gruppe af sammensvorne højreorienterede fra den såkaldte Reichsbürger-bevægelse, der tilsyneladende har haft kup-planer mod forbundsregeringen. De blev dog forpurret med tysk politis indgriben, hvor 25 mennesker er blevet arresteret. Berlingskes Peter Suppli Benson har fulgt sagen og har dykket ned i hvem nogle af de mulige kupmagere er, hvad der motiverede dem og hvad deres mål er.See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
December 08, 2022Time 1: Vermund raser mod Ellemann, Ulrik Bie om udsigterne for russisk økonomi, borgerens problemNye Borgerliges formand Pernille Vermund raser mod Venstres formand, som hun beskylder for at med snyd og bedrag at have holdt borgerlige vælgere for nar. Men kan hun selv se en vej frem for et borgerligt politisk samarbejde? Og vil Nye Borgerlige slet ikke samarbejde med en SV-regering? Vermund er gæst.Ukraine-krigen er gået ind i sin 10. måned, men hvordan går det egentlig med russisk økonomi? Det store kollaps er undgået, men hvordan ser fremtidsudsigterne, nu hvor vestlige lande netop har vedtaget et prisloft på russisk olie? Vi spørger Berlingske økonomiske redaktør Ulrik Bie.Regeringsforhandlingerne fortsætter, men nu uden de konservative og senest SF. Vi analyserer udviklingen og kommenterer ugen i dansk politik, hvor vi også leder efter en modtager af Ugens fidusbamse.See omnystudio.com/listener for privacy information....more55minPlay
FAQs about Cordua & Steno:How many episodes does Cordua & Steno have?The podcast currently has 136 episodes available.