
Sign up to save your podcasts
Or


Partiet Moderaterne ser ud til at komme i folketinget. Lige bag ved Lars Løkke står et andet tidligere folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt, der er partiets kandidat i Nordsjællands Storkreds. Engang var Engel-Schmidt liberal venstremand, men nu anbefaler han et samarbejde hen over midten med Socialdemokraterne, men hvorfor egentlig? Hvilke mærkesager har Engel-Schmidt, og hvorfor skulle vælgerne stemme på ham?
Krigen i Ukraine og sikkerhedspolitik er ikke rigtig en del af valgkampen, men hvorfor egentlig ikke? Er al diskussion om vores forsvar og forpligtelser overfor NATO-samarbejdet blevet pakket ned til efter valget? Kristeligt Dagblads sikkerhedspolitiksk analytiker Jens Worning formoder, at der ligger en kritisk rapport fra NATO om dansk forsvar, som vi først for at se efter valget, men hvorfor ikke nu, så dens konklusioner kan indgå i valgkampen? Worning er gæt i programmet.
Vi følger naturligvis også op på valgkampens seneste begivenheder og kommenterer de allerseneste målinger og politiske udspil.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Liberal Alliance stormer frem i meningsmålingerne. Partiet står til at få valgt en lang række nye folk blandt dem er el-installatør og studievært på radiomediet ”Den Uafhængige” Steffen Larsen, der er LA’s spidskandidat i København Omegns storkreds. Hvorfor vil han i folketinget og hvilke mærkesager har han? Er tiden til igen at sætte strøm til nye ultimative krav om topskattelettelser? Er Larsen på samme identitetspolitisk-kritiske hold som partifællen Henrik Dahl?
Vi følger naturligvis også valgkampens seneste begivenheder herunder søndagens ”statsminister-triel” på DR1 og analyserer de tre nye meningsmålinger, der kom samme dag.
Socialdemokratiet vil i modsætning til Venstre og Danmarksdemokraterne lægge CO2-afgift på landbruget. Hvad siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer til den idé? Vi spørger ham.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fredagens gæst i Cordua & Steno er SF’s finansordfører Lisbeth Beck-Nielsen, der har skiftet valgkreds fra Nordjylland til København. Hvorfor stiller hun op til endnu folketingsvalg? SF’eren er optaget af iværksætteri, men hvorfor stiller hun så op for et parti, som kritikere mener, er mest optaget af at pleje interesser for medarbejderne i den offentlige sektor?
Vi følger naturligvis også valgkampens seneste begivenheder og målinger, som alle får en skarp kommentar med på vejen fra de to værter Torben Steno og Jarl Cordua.
Seneste meningsmåling for Voxmeter sender de Konservative ned under ni procent af stemmerne. Søren Pape opnår også en stadigt lavere opbakning hos danskerne som statsminister, viser andre målinger. Hvad er gået galt? Hvad kan K gøre for at ændre det billede? Var det en fejl, at Pape erklærede sig som statsministerkandidat? Vi spørger politisk kommentator Benny Damsgaard, der har en særlig indsigt i Det konservative folkeparti.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Torsdagens gæst er Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen, der er en liberal stemme i hovedstaden i en tid, hvor hans parti i meningsmålingerne står til stor tilbagegang. Samtidig oplever han kritik af én af landets fremmeste konservative tænkere.
Vi følger naturligvis også valgkampens seneste begivenheder og målinger, som alle får en skarp kommentar med på vejen fra de to værter Torben Steno og Jarl Cordua.
Henset til unges mistrivsel foreslår de radikale nu, at grundkarakterer i 1.g fremover bliver erstattet med mere feedback fra lærerne, men det er et forslag, som Liberal Alliances uddannelsesordfører Henrik Dahl bedømmer til minus 3. Debat mellem Dahl og Samira Nawa, der er de radikales uddannelsesordfører.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Onsdagens gæst er en ung fremadstormende radikal, Thomas Rohden, der har gjort sig bemærket som formand for Dansk Kina-Kritisk selskab. For et år siden blev han valgt til regionsrådet i Region Hovedstaden, så hvorfor vil han nu i Folketinget?
Vi følger naturligvis også valgkampens seneste begivenheder og målinger, som alle får en skarp kommentar med på vejen.
Hver eneste gang regeringen nedsætter et råd, en kommission eller et nævn, burde den på forhånd reservere en plads til en udøvende kunstner. Det foreslår Jane Sandberg, der er direktør på det nye ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation, som åbner på Østerbro i København i begyndelsen af 2023. Sandberg undrer sig over, at kulturpolitik er nærmest fraværende i valgkampen, og hun mener, at kunst og kulturpolitik burde fylde meget mere både der og generelt i samfundsdebatten. Sandberg er gæst i programmet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tirsdag kaster Cordua & Steno sig over de seneste målinger og begivenheder fra valgkampen.
Det sker i Cordua & Steno på Berlingskes valgspecial, som under hele valgkampen sendes alle hverdage kl. 10.05 live og siden på podcast https://www.berlingske.dk/podcast-cordua-og-steno og på Facebook https://www.facebook.com/corduaogsteno
Vi får besøg af en af Socialdemokraternes politiske arbejdsmænd, MF Henrik Møller fra Helsingør, der gerne har taget tørnen, når regeringens lidt sværere sager skal forklares og forsvares. Men hvorfor skal vælgerne i Helsingør stemme på Møller, og hvad er hans mærkesager?
De høje energipriser ligger i toppen over valgkampens hovedemner. Flere politikere kræver, at statskassen skal kompensere de danskere, der er blevet ramt af de høje energipriser. Det skaber desværre endnu mere inflation, men kunne det evt. ske på en måde, hvor man mindst muligt skader økonomien? Vi spørger Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Fra idag kan du høre Cordua & Steno på Berlingskes valgspecial kl. 10.05 live og siden på podcast. Analyser, kommentarer og gæster i studiet, hver dag (mandag-fredag) frem til 4. november!
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Første runde af det brasilianske præsidentvalg gav hverken den siddende højreorienterede Jair Bolsonaro eller den tidligere venstreorienterede nu 76-årige Lula de nødvendige 50 pct. af stemmerne. Derfor mødes de to kandidater i anden runde. Lula er favorit, men vil det betyde en markant forandring af Brasilien, hvis han vinder? Økonom og Brasilienskender Niels Westy er gæst.
I en kronik i Berlingske hævdede Danmarksdemokraterens Inger Støjberg, at medierne dækker landområderne negativt. Det er dog ikke rigtigt, hvis man spørger Mark Blach-Ørsten, professor i journalistik, RUC, som har undersøgt sagen.
Københavns kommune lægger i en ny sprogvejledning vægt på, at medarbejdere skal blive bedre til at tage hensyn til at anerkende borgerne, som dem, de er. F.eks. tage hensyn til om borgeren vil kaldes eksempelvis en »han«, »hun«, »den«, »de« eller »dem«. Men er det en god ide? Vi tager debatten med socialdemokraternes politiske ordfører på Københavns Rådhus, Laura Rosenvinge og Venstres Integrations- og beskæftigelsesborgmester, Jens-Kristian Lütken.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Jarl Cordua er i USA. I stedet vikarierer journalist og tidligere forlagsdirektør Jakob Kvist, når vi gennemgår den hjemlige politiske scene, som naturligvis er helt domineret af valgkampen. Hvem skal løbe med ugens fidusbamse?
Meningsmålinger viser, at Moderaterne sidder med de afgørende mandater, når der skal dannes en ny regering. Et af partiets fokusområder er det nødlidende sundhedsvæsen. Det nye midterpartis foreslår en sundhedsreform, der er lavet af læge og folketingskandidat Monika Rubin. Hun er gæst i studiet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Regeringen foreslår at man skærer et år af visse kandidatuddannelser. Hvorfor det? Og hvad vil man bruge pengene til? Debat mellem Kasper Sand Kjær (S), der er formand for Folketingets Uddannelses og forskningsudvalg og De radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe.
”Foren jer i skabhalse”. Det er budskabet til de borgerlige partier fra Berlingskes lederskribent Ole P. Kristensen. Han mener blandt andet, at de nationalkonservatives liberalisme-bashing er gået over gevind. I stedet bør borgerlige politikere enes om, at staten er blevet rigeligt stor. Ole P. Kristensen uddyber synspunktet i studiet.
”Ved Voksenbordet” er en ny debatbog af Henrik Dahl, MF for Liberal Alliance, der udkommer på mandag. Dahl mener blandt andet, at midten er kvælende for dansk politik og stopper for de nødvendige reformer. Desværre er det nødvendigt at acceptere at gå ind på midtens synspunkter for at få en plads ”ved voksenbordet” i dansk politik, altså der hvor kompromiserne indgås og de langsigtede beslutninger træffes. Dahl er gæst.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
From the publisher's feed
Velkommen til Cordua & Steno. Berlingskes politiske debatmagasin med med Jarl Cordua og Torben Steno.