Kurt Larsen, professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet holdt et foredrag om da Emdrup sogn og kirke blev til i nov. 2014.

Fra 1860 og hundrede år frem skød der nye kirker op overalt i Storkøbenhavn. Hver enkelt af disse nye kirker havde deres særlige historie. Emdrup kirke havde det i høj grad også. Der lå både storpolitik og større kirkepolitik bag. Da Grundtvigskirken blev indviet i 1940 mente nogle grundtvigianere, at kun udpræget grundtvigske præster duede i den kirke, der bar Grundtvigs navn. Det krav svarede ikke til de kirkelige forhold i området eller til menighedsrådets ønsker, men fordi tyskerne havde besat landet, var de højere kirkelige myndigheder meget opsatte på at undgå splittelser. Derfor skabtes det kompromis, at sognet deltes og Emdrup udskiltes som et særligt distrikt/sogn. Så fik Emdrup en midlertidig kirke (”et hønsehus”), og menighedsrådet var fri til at ansætte en ikke-grundtvigsk præst.