
Sign up to save your podcasts
Or


I dette særlige afsnit af Daniels Jul hylder vi manden bag Gyldengrød. Den kloge, kærlige og lune nisse fra Pyrus-julekalenderne: Alletiders Jul, Alletiders Nisse, Alletiders Julemand og Alletiders Eventyr.
Jeg har tændt mikrofonen og ser tilbage på, hvordan Paul Hüttel med sin stemme, sin varme og sin ro gjorde december magisk for generationer af danskere. Vi genoplever de mest mindeværdige øjeblikke og sange fra Pyrus-universet, og mærker, hvorfor Gyldengrød stadig står som symbolet på hjerte, tradition og den ægte julestemning.
Et varmt og musikalsk farvel til en af de største i dansk julehistorie.
Ære være Paul Hüttels minde.
Tak Paul
I dag er der kun 2 måneder til juleaften, og i dette afsnit af Daniels Jul guider vi gennem kapitel 5-8 af Familien Andersens Julehemmelighed, hvor familien Andersens julefornægtelse bliver endnu mere absurd.
Tage klipper bonsai og redder fingre ud af flasker, Putte længes stadig efter gas- og vandmesteren Frits, og Åses selvbillede når nye højder - lige indtil nogen nævner julen. Samtidig graver Julemand 39 og Frits dybere i familiens mysterium og opdager, at den sidste jul blev holdt for 19 år siden, ikke 20 som julemandsrådet troede.
Og som om det ikke var nok, banker der pludselig en “slægtning” fra Australien på døren.
Det bliver altså et kapitel som byder på kælderhemmeligheder, fortrængte følelser og masser af forvirret julehygge.
Helvede og patter! Jeg er den, der er røget. Hils Klavs, hva'?
Julekatalogerne vælter ind af brevsprækkerne, pebernødderne er at finde på supermarkedets hylder og det giver naturligvis anledning til, at Daniels Jul blænder op for en spritny sæson.
I årets sæson af Daniels Jul kaster Christoffer og jeg os hovedkulds ind i Familien Andersens Julehemmeligheder, og det går naturligvis ikke stille for sig, da denne julekalender er elsket af både os og resten af den danske befolkning - det er stadig den mest sete julekalender nogensinde.
Vi møder familien Andersen, som ikke har holdt jul i 20 år. Julemand nr. 39 og hans hjælpenisse Frits får til opgave at redde julen, men ender midt i et kaos af lækkende vandrør, julekataloger, vredesudbrud og hjemmebyggede nissetrapper, Tage filosoferer om universet. Åse eksploderer bare man siger ordet “jul”, og Putte sparer sammen til et par store "pakker". Familien Andersens Julehemmelighed er præcis så skør, som man husker den. Så derfor har Christoffer og jeg valgt at redde julen… både for familien Andersen og for jer lyttere, der drømmer om nostalgi, grin og ægte 90’er-julemagi
Lyt med, når vi pakker de første fire kapitler af Familien Andersens Julehemmelighed op, mens Putte bliver smidt ind på sit værelse, Åse går ind og lægger sig og Tage sniger sig ned i kælderen.
Helvede og patter! Jeg er den, der er røget.
To mænd i badeshorts, en mikrofon og alt for tidlig julestemning – hvad kan gå galt? Daniels Jul er tilbage – denne gang iført badebukser. Vi juler løs midt i sensommeren og snakker om, hvornår det egentlig er okay at starte med julekalendere, og hvilke man skal begynde med. Vi vender årets kommende julekalendere, drømmer om genudsendelser og vender den kommende sæson af julepodcasten. Men kan man egentlig komme i julestemning, mens man stadig lugter af solcreme? Vi giver julehyggen et skud – og så lyttes vi ved igen til efteråret!
I aften er det juleaften, nu’ der ikke længe til – og hvilken bedre måde at fejre denne magiske aften end i herligt selskab med den altid charmerende James Price? Sammen sætter vi os til bords for at tale om alt det, der gør julen helt speciel. Vi deler vidunderlige minder om gamle julekalendere, der har bragt smil og nostalgi frem år efter år, og tager på en rejse gennem julens traditioner – både de velkendte og de mere utraditionelle. James fortæller også om en særlig anderledes jul under de franske himmelstrøg, hvor maden, stemningen og oplevelserne satte et helt unikt præg på højtiden. Vi dykker ned i, hvad der gør juleaften til noget særligt, og hvordan vi hver især skaber magiske øjeblikke for vores nærmeste. Så læn dig tilbage, lad julefreden sænke sig, og nyd denne hyggelige samtale fuld af gode historier, varme grin og ægte julestemning. Rigtig god fornøjelse – og en glædelig jul til jer alle!
Gæst: James Price
Mange har været på sammenbruddets rand i forbindelse med tilberedningen af årets vigtigste måltid – julemiddagen. Det er her, hvor køkkenet forvandles til en slagmark, og frygten for bløde svær, brændte brune kartofler eller en tør flæskesteg kan få selv de mest rutinerede til at svede. Men de tider er nu forbi! I denne episode har jeg allieret mig med den karismatiske og dygtige kendiskok Umut Sakarya, som guider os igennem julemåltidets strabadser med masser af tips og tricks. Sammen dykker vi ned i, hvordan du kan få styr på alle de klassiske juleelementer og samtidig bevare både roen og det gode humør. Med Umuts ekspertise ved din side behøver du aldrig igen bekymre dig om en mislykket julemiddag. Så sæt dig til rette, lad dig inspirere, og gør dig klar til at imponere hele familien med den perfekte julemenu. Rigtig god fornøjelse og god jul!
Gæst: Umut Sakarya.
Pyntningen af juletræet og julebordet er næsten ceremonielt i de fleste hjem – en vigtig tradition, der skaber rammen for den perfekte julestemning. Men nogle gange kan det være svært at finde den helt rigtige kreative gnist. Derfor har jeg inviteret Sabina fra Instagram-profilen @sabinasverden med, for hun er ekspert i hjemmelavet julepynt og kreative idéer, der gør julepynten både personlig og unik. I selskab med Sabina får du masser af inspiration til, hvordan du kan gøre både træet og bordet ekstra særligt i år – uanset om du er til det klassiske eller noget mere moderne. Med hendes kreative tips og tricks kan du skabe en magisk julestemning i dit hjem. Rigtig god fornøjelse og god jul!
Gæst: Sabina Therese Haysen
Julen er børnenes fest, og det må vi aldrig glemme, selvom julen ofte også kan være en tid fyldt med stress og mange praktiske opgaver. Midt i gaveræs, julebag og familiemiddage er det vigtigt at huske på, hvad der virkelig betyder noget- at skabe magiske øjeblikke og nærvær for børnene. I denne episode tager jeg en god og inspirerende snak med Line, som står bag den kreative Instagram-profil @diydanmark, hvor hun deler sine mange idéer til hyggelige juleaktiviteter for hele familien. Derudover har jeg inviteret børneekspert Sofie fra Nordic Parenting med i studiet til at dele sine bedste råd om, hvordan vi kan gøre julen til en tid, hvor børnene føler sig set og hørt, samtidig med at vi som forældre passer på os selv. Jeg håber, I vil nyde samtalen, finde inspiration til jeres egen jul og mærke den ægte julestemning. Rigtig god fornøjelse og god jul!
Gæst: Line fra @diydanmark og Sofie Münster fra Nordic Parenting
I dag sætter jeg mig foran flimmerkassen i selskab med komiker Anders Grau. Sammen ser vi nærmere på julens forunderlige tv, og taler om, hvad man med fordel kan se, hvis man mangler lidt underholdning, mens man venter på, at det bliver juleaften. Rigtig god fornøjelse og god jul!
Gæst: Anders Grau
Dagene frem mod juleaften kan føles lange, og når man har klippet et grantræ eller tegnet et hjerte, så kan ventetiden fordrives med denne særlige “Mens Vi Venter” podcastserie. Sammen med ølguru Carsten Berthelsen byder jeg velkommen til denne vidunderlige serie af podcasts, som kan underholde alle i dagene frem mod juleaften. Carsten fortæller om hans traditionelle jul med hygge og juleøl, og det akkompagneres af to herlige julenumre og en lille forsmag på, hvad man kan forvente "Mens Vi Venter" på juleaften. Rigtig god fornøjelse og god jul!
Gæst: Carsten Berthelsen
From the publisher's feed
Danmarks første og længst kørende podcast om jul.
Du skal forestille dig en træhytte dækket af sne. Du kan høre lyden af det knitrende træ fra pejsen, mens der spreder sig en duft af gløgg.…

1 Listeners

17 Listeners

1 Listeners

0 Listeners

341 Listeners

0 Listeners

4 Listeners

1 Listeners

0 Listeners

99 Listeners

9 Listeners

0 Listeners

0 Listeners

13 Listeners

23 Listeners

9 Listeners

7 Listeners

19 Listeners

20 Listeners

5 Listeners

0 Listeners

1 Listeners

5 Listeners

41 Listeners