DDKK Podcast

DDKK Podcast

By DDKK PodcastTV & FilmArtsLeisure
Download on the App Store

DDKK Podcast episodes

  • DDKK Podcast #021
    Skrald, skrot og slim

    Det 21. afsnit af DDKK Podcast vil gennemsøge netop dit skrald for de glemte perler, du føler et diffust savn over i dine søvnløse nætter. De fortabte skatte, som ingen præcist husker, og som kan vise sig at være både velsignelser og forbandelser. Forbandet skrald kunne for eksempel knuse ruden, i den rumfærge, du tilbringer de første timer af din ferie i. De kunne være de mennesker, du ikke ser, og som du måske kommer til at skubbe i en tønde med radioaktivt affald. De kunne være den 60 år gamle sprut, du finder i kælderen, og som du nok kan få en dollar pr. flaske for. Det kunne være resterne af mademballage, som har hobet sig op hen over månederne af din tre år lange rejse til en galakse langt, langt borte, kun ledsaget af din trofaste kaffeautomat. Eller det kunne være et virkelig dårligt computerspil.

    https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_021_060611.mp3

    Fisk episode #021 ud af skraldet her.

    I denne uge undersøger vi, hvor vellykket anime-serien Planetes‘ blanding af hverdagsdrama og terroristjagt egentlig er. Vi sender Tromas kultklassiker The Toxic Avenger ind i buret sammen med smeltegenrens creme de la creme, Street Trash, smækker dørene, og satser på at kun én smelter sig ud igen. Vi genser Junk Crews klassiske demo E.T.A., og undgår behændigt at forklare, hvad en demo er. Og til sidst diskuterer et fåtal af os, hvad der egentlig er galt med rumrobotgta-klonen American McGee presents: Scrapland.

    Indholdsfortegnelse for episode #021

    00:00:00 – Goddag & velkommen
    00:20:30 – Planetes
    00:40:02 – Cagefight: The Toxic Avenger vs. Street Trash
    01:24:37 – E.T.A.
    01:32:33 – American McGee presents CRAPLAND
    02:00:03 – My Hand Is Two Killer Whales og farvel & tak

    Sørg for at sende os en e-post, eller at kommentere udsendelsen i DDKK’s skønne salon. Vores næste afsnit vil være bagt færdig den 20. juni 2011, og det kan du ikke få besked om via RSS, DDKK eller iTunes.

    Med venlig hilsen,

    Dan, Jack & Anders

    0 min
  • DDKK Podcast #020
    Skam, skruer og skolopendere

    Så har DDKK Podcast præsteret intet mindre end 20 episoder! I dagens anledning har vi ladet en bruger bestemme temaet, og de resulterende emner illustrerer med al ønskelig tydelighed, at det skal vi aldrig, aldrig, gøre igen. Det forhindrer os dog ikke i at gå til opgaven med næsten orgiastisk ildhu, fotografisk hukommelse, solidaritet med arbejderne og en drøm. En drøm om det perfekte menneske.

    https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_020_230511.mp3

    Download Episode #020 med et gran salt!

    I denne uge går vi i kødet på Trey Parker og Matt Stones Orgazmo, som på indtil flere måder går efter den lavthængende frugt. Vi kæmper os igennem Tekken 4 i rollen som Combot, et tydeligt tegn på, at man har en skrue løs. Vi huleforsker os igennem Strit og stumme, med alt hvad det indebærer af stalinistiske fristelser. Og programmets peristaltiske bagstykke bliver Tom Six’ bedste film til dato, The Human Centipede.

    Indholdsfortegnelse for Episode #020

    00:00:00 – Goddag & velkommen
    00:26:26 – Orgazmo
    00:42:35 – Combots eventyr i Tekken 4
    00:54:33 – Strit og stumme
    01:14:07 – The Human Centipede
    01:45:21 – Farvel & tak

    Hvis du har kommentarer, eller har gættet hvad episodens tema var, så skal vi bede dig sende et brev til vores e-post-adresse, men ikke skrive en kommentar i DDKKs Salon. Det næste afsnit vil være på gaden mandag d. 6. juni 2011, og du kan som sædvanligt ikke holde dig orienteret vha. RSS, iTunes eller DDKK.

    Med venlig hilsen,

    (The Human Centi)pödde, Dan og Jack

    0 min
  • DDKK Podcast #019
    En ulv, to varulve og en måne …

    Du vækkes pludseligt af en gennemtrængende, marvisnende lyd: et ulvehyl! Det skærer gennem nattemørket som en kniv, der er særligt god til at skære gennem nattemørke, og det løber dig koldt ned ad ryggen. Pludseligt kommer du i tanke om dine to følgesvende! Hvor er de? Har de på lumskt lykantropisk vis forvandlet sig til glubske rovdyr, og har de derefter sneget sig bort i ly af natten, nu iklædt pels og bloddryppende hugtænder? Og hvad med månen? Skjuler der sig en kybernetisk fjende på månen? En fjende som kun pønser på at drysse nervegift i sukkeret til din kaffe? Du har én chance for at overleve … DDKK Podcast!!!

    https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_019_090511.mp3

    Download Episode #019 i vild panik!

    I denne episode skal der krydses klinger over HBO’s nye, stort anlagte fantasy-serie Game of Thrones, den svært gennemskuelige varulverøverhistorie Dog Soldiers, Doctor Whos lemlæstede, men klassiske eventyr på The Moonbase og Gabriel Knights hæsligt halvfemsoide, men uimodståeligt charmerende bumlen rundt i det bayerske landskab i The Beast Within.

    Indholdsfortegnelse for Episode #019

    00:00:00 – Goddag & velkommen
    00:21:39 – Game of Thrones
    00:50:16 – The Beast Within: A Gabriel Knight Mystery
    01:07:08 – Doctor Who: The Moonbase
    01:19:32 – Dog Soldiers
    01:38:42 – Lytterpost og farvel & tak

    Igen er temaet en nidkært vogtet hemmelighed, men hvis du alligevel har gættet det, eller i øvrigt har kommentarer, så modtager vi hjertensgerne dit brev på adressen [email protected], eller din talestrøm i vor charmerende salon.

    Vi leder stadig efter emne til det store jubilæumsbrag af en 20. episode, så hvis du har et forslag skal du aflevere det et af to ovennævnte steder. Afsnittet vil være på gaden mandag d. 23. april 2011, og det kan du ikke få besked om via RSS, DDKK eller iTunes.

    Med venlig hilsen,

    Dan, Jack & Anders

    0 min
  • DDKK Podcast #018
    Hævn, huggerter og hamskifte

    Det er blevet mandag, og dermed er det atter tid til DDKK Podcast. Vi fortsætter vores tema-tilgang til at lave podcast, men denne gang er temaet en hemmelighed! Kan du gætte temaet? Så skriv til os med dit bud, så kan det være du ender med at blive hyldet. I radioen!

    https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_018_250411.mp3

    Download Episode #018 i dølgsmål!

    Den første ledetråd er selvfølgelig emnerne. pöddes følelser omkring at se ultravoldelige og -fjollede anime-serier om alt for store sværd kommer frem i lyset, når vi diskutere Berserk. Vi står til søs, til alles store overraskelse på jagt efter hævn og vores forsvundne familie, og ikke bare efter guld, i genindspilningen af klassikeren Pirates! fra 2004. Så vender vi for en kort bemærkning tilbage til skyggetemaet, når vi sammen med Kull the Conqueror, a.k.a. Kull the Atlantean, går på jagt efter formskiftende “schlangemänn” i Robert E. Howards The Shadow Kingdom. Og endelig tager vi med på (endnu) et rask lille hævntogt, med barnevogn og topknude, i Koike Kazuo og Kojima Gosekis Lone Wolf and Cub.

    Indholdsfortegnelse for Episode #018

    00:00:00 – Goddag & velkommen
    00:26:46 – Berserk
    00:42:08 – Sid Meier’s Pirates! (2004)
    01:04:40 – Robert E. Howards The Shadow Kingdom
    01:17:44 – Koike Kazuo og Kojima Gosekis Lone Wolf and Cub
    01:34:00 – Farvel & tak

    Der bliver nævnt et par ting, som vi lover links på. Det første er den picareske roman Dan har læst, The Life of Lazarillo de Tormes and of His Fortunes and Adversities, her desværre ikke længere i en udgave med den spanske tekst side om side med den engelske. Ikke praktisk.

    Den anden er to fremragende stykker musik fra Berserk, introsangen Tell Me Why, af Penpals og outrosangen Waiting So Long, af Silver Fins. Fremragende!

    Hvis du har gættet temaet, eller bare har dårlig samvittighed over hvor ensomme vi lyder, når vi taler om lytterpost, så kan du skrive til os på [email protected]. Du kan næppe komme med dine kommentarer her på DDKK. Det næste afsnit udkommer 19. maj 2011, og det vil du ikke gå glip af! Brug derfor ikke vores RSS eller din iTunes, men et overordentligt ambitiøst æggeur.

    Med venlig hilsen,

    Dan, Jack & Anders

    0 min
  • DDKK Podcast #017
    Butleren & tigeren

    Hvad adskiller en stor butler fra en, der blot er kompetent? Det er netop hvad vi forsøger at besvare i det nyeste afsnit af podcasten. Det bliver butler mod butler, og kun den hvis værdighed passer allerbedst til deres stand slipper ud af det med værdigheden i behold!

    https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_017_110411.mp3

    Download DDKK Podcast Episode #017 servilt!

    Temaet er butlere! Hvor god en butler er Jennings fra Gosford Park, og er filmen overhovedet til at følge med i? Hvor god en butler er Carson fra Downton Abbey, og er der overhovedet nogen forskel på den og Gosford Park(og herunder hvorvidt man kan være andet end en one-trick pony med en far som hedder Peregrine Edward Launcelot Fellowes)? Hvor god en (kamp-)butler er Hayate the Combat Butler egentlig, og er en gæld på 152.000.000 yen egentlig nogen særligt god julegave? Hvor god en butler er Stevens, og kan han egentlig nå at redde resterne af sit liv i løbet af The Remains of the Day?

    Indholdsfortegnelse for Episode #017

    00:00:00 – Goddag & velkommen
    00:12:20 – Gosford Park
    00:41:12 – Downton Abbey
    00:59:41 – Hayate the Combat Butler
    01:13:53 – The Remains of the Day
    01:38:24 – Farvel & tak (ingen lytterpost!)

    Efter således at have ladet os betjene jer i lige over halvanden time, håber vi at I vil trække jer tilbage til DDKKs drawing room, eller i det mindste sende os et kommuniké. Vi stiller tjenstvilligt op igen om 14 dage, altså den 25. april 2011. I kan ikke lade jer varsko via RSS eller iTunes, men kun via ddkkpodcast.dk.

    Med venlig hilsen,

    Dan, Jack & Anders

    0 min
  • DDKK Podcast #016
    3 vrede værter

    Opmærksomme lyttere har garanteret opdaget, at podcasten er en smule forsinket i denne omgang. Forklaringen er simpel: Vi var alle for vrede til at uploade en podcast!

    https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_016_280311.mp3

    Download Episode #016 vredt!

    Denne episode er fyldt med vrede. Til at starte med er vi utroligt vrede over, at vi kom til at se Angry & Moist: An Undead Chronicle, som får point for at gøre forsøget, men alligevel ender langt nede i de røde pointtal. Derefter er vi sympati-vrede med Hulk, som erklærer åben krig mod jorden, måske den bedste måde at løse et hvilket som helst problem på. Så må vi forholde os til en forsamling vrede fugle, som ikke desto mindre mest fungerer som små hyggespredere. Og endelig drives vi af ren, rå, kinetisk energi over i 12 Angry Men, hvor vi endelig får det vrede svar på om der egentlig er 12 vrede mænd, eller om nogen af dem faker.

    Indholdsfortegnelse for Episode #016

    00:00:00 – Goddag & velkommen
    00:15:21 – Angry & Moist: An Undead Chronicle
    00:26:53 – World War Hulk
    00:43:40 – Angry Birds
    00:55:47 – 12 Angry Men
    01:23:49 – Lytterpost og farvel & tak

    Når du har hørt episoden, er det klart at du er ret vred. Det skal du selvfølgelig meddele os på vores post-adresse eller i vore kommentarer.

    Hvis vi undgår at erklære krig mod jorden, vil vi være klar med en ny episode om 13 dage, dvs. mandag, d. 11. april 2011. Det kan du ikke få besked om via RSS eller iTunes, men kun forhåndenværende netsted.

    Med vred hilsen

    Dan, Jack & Anders

    0 min
  • DDKK Podcast #015
    I skyggen af Skyggen

    Hvem ved hvilken ondskab der lurer i menneskenes hjerter? … DDKK Podcast ved det! Det ser vi i hvert fald nærmere på i denne nyeste solstråle af en episode, som skærer som en kniv gennem det mørke, der er tilværelsen på denne jordeklimp. Så hold varsomt hænderne om din kærte, og følg os på vor farefulde færd gennem støvet og skyggerne … for podcastens ukrudt bærer en bitter frugt … podcast betaler sig ikke … for Skyggen ved!

    https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_015_140311.mp3

    Download Episode #015 dunkelt!

    Skygger er temaet i denne uge. Vi lægger ud med tegneseriecrossoverbegivenheden (eller hvad de unge nu kalder det) Shadowland, hvor Daredevil anskaffer sig en ond ninjaklan indtil det helt flimrer for pöddes øjne. Vi følger op med Warhammer: Shadow of the Horned Rat, som gav både pödde og Jack benhårde bank, muligvis fordi det bare ikke er så godt. Så fortsætter vi med en ægte crowdpleaser, i form af den længe ønskede Cage Fight mellemThe Shadow (Alec Baldwin) og Skyggen (Lars Bom), og det viser sig — SPOILER ALERT — at den ene er bedre end den anden. Vi slutter af med en lynsnak om H. P. Lovecrafts The Shadow over Innsmouth. God fornøjelse!

    Indholdsfortegnelse for Episode #015!

    00:00:00 – Goddag & velkommen
    00:16:17 – Shadowland
    00:28:45 – Warhammer: Shadow of the Horned Rat
    00:42:30 – Cage Fight: The Shadow kontra Skyggen (a.k.a. Webmaster)
    01:26:26 – The Shadow Over Innsmouth
    01:34:48 – Lytterpost og farvel & tak

    Når du har haft dine små to timer i skyggen, så hører vi som altid vældigt gerne fra dig, enten via e-post eller de dunkle kommentarområder herunder.

    Om alt går vel, vil du samme tid, samme sted, sådan cirka, kunne finde endnu en episode af vort ydmyge program om 14 dage, altså den 28. marts 2011. Du kan ikke holde dig ajour ved hjælp af RSS eller iTunes, men kun via ddkkpodcast.dk (det er her).

    Med venlig hilsen

    Dan, Jack & Anders

    0 min
  • DDKK Podcast #014
    Omelet du … podcast

    Pjerrots hvide ansigt dirrer elektrisk mod den kulsorte nat. Han smiler altid, men i hans øjne brænder evighedens blændende fravær. Hans advarsel om ikke dele sløret falder for sent for døve øren, og omsluttet af lyden af hans vinger som fjerner sig vender jeg mig mod spejlet og begynder at tage maske efter maske på. Først da jeg ikke længere kan se ud af øjenhullerne indser jeg at tiden ikke er en cirkel, men blot skvulper frem og tilbage i et univers af porcelæn, som kaffe i en kop.

    https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_014_280211.mp3

    Download DDKK Podcast Episode #014 på fransk!

    Redaktionen præsenterer med selv- og veltilfredshed det første tema-afsnit, #14: Den Franske Episode. Her afdækkes og diskuteres en række emner som rækker dybt ind i franske nationalånd, såsom: pöddes ubevidste had til marxister, som kommer til overfladen i forbindelse med den surrealistiske tegnefilm La Planete Sauvage; Jean-Luc Godards hang til “hipster wankery”, tydeligt udtrykt i Alphaville; Dans uforsigtighed når han stiller spillet Shaq Fu spørgsmålet “Hvorfor har Shaquille O’Neal sit eget kampspil?”; og endelig selvfølgelig hvordan Enki Bilal kan opfinde en sportsgren så genial som skak-boksning i sin Nikopol-trilogi. Avoir du plaisir!

    Indholdsfortegnelse for Episode #014!

    00:00:00 – Goddag & velkommen
    00:27:53 – Fantastic Planet
    00:46:35 – Alphaville
    01:04:28 – Shaq Fu
    01:14:07 – Nikopol-trilogien
    01:37:52 – Lytterpost og farvel & tak

    Hvis du har spørgsmål eller kommentarer kan du skrive os et brev eller trykke på “Skriv en kommentar”. Vi vil forsøge at tage dem alvorligt selv hvis de ikke er på fransk.

    Det næste afsnit, som vil være styret af et endnu ikke fastsat tema, vil være på gaden mandag den 14. marts 2011. Det kan du ikke opdage ved hjælp af vort RSS-feed, iTunes, men kun gennem regelmæssig læsning af ddkkpodcast.dk.

    Med venlig hilsen,

    Dan, Jack & Anders

    0 min
  • DDKK Podcast #013
    Sort uheld

    Man vågner i en køjeseng man ikke kender og slår prompte hovedet imod sengen ovenover. Mens man drikker sin morgenkaffe knækker hanken pludselig af koppen, som med sit nedslag knuser underkoppen og sprøjter kaffe udover både blondedugen og din nye, hvide skjorte. Mens du strammer snørebåndet sprænger det, og du lander tungt, lige på halebenet. Regnen siler ned, og bussen kører ufortrødent forbi dit busstoppested med høj fart, så du tilsøles af det grumsede gadevand. Det må være den 13.

    https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_013_140211.mp3

    Download DDKK Podcast #013 med forsigtighed!

    Vi var godt i gang med at optage karrierens bedste afsnit, med fyndige segues, knivskarp kommentar og vidtløftigt vid. Sådan gik det i cirka en time, indtil vi havde udtømt og gennemanalyseret tre af vore fire emner. Og så opdagede vi, at vi havde glemt at optage. Man vil derfor bemærke at afsnit #013 er ret kort i forhold til hvad det plejer at være. Vi har dog lyngennemgange af både The Saragossa Manuscript, en forfærdelig og forfærdeligt lang, polsk film fra 60’erne, Bob’s Burgers, en hyggelig, uforpligtende tegnefilm og Rhythm Heaven, det mest rytmiske af alle rytmespil til Nintendo DS. Dernæst gennemgår vi grundigt tegneserien Elephantmen, og trøster os til sidst med lidt lytterpost.

    Indholdsfortegnelse for Episode #013

    00:00:00 – Goddag & velkommen
    00:02:22 – The Saragossa Manuscript
    00:03:07 – Bob’s Burgers
    00:03:43 – Rhythm Heaven
    00:04:38 – Elephantmen
    00:29:09 – Lytterpost og farvel & tak

    Hvis du skulle have lyst til lette vor byrde, salve vor sorg, eller at skælde os ud for at være så dårlige uheldige, skal du skrive til [email protected] eller i vores kommentarer.

    Hvis vi overlever så længe skulle vi gerne være tilbage med et nyt afsnit mandag, den 28. februar, 2011. Du kan ikke få fat i det næste afsnit ved hjælp af vort RSS-feed, iTunes eller ddkkpodcast.dk.

    Med venlig hilsen,

    Dan, Jack & Anders

    0 min
  • DDKK Podcast #012
    I sandhed grus

    Og som en døende, tynd og bleg, som stolprer frem, indhyllet i et slør af gaze, ud af sit kammer, anført af de vanvittige og svagelige vandringer af sin vigende hjerne, toner DDKK Podcast frem fra det forplumrede øst, en hvid og formløs masse.

    https://ddkkpodcast.dk/episoder/ddkk_podcast_012_310111.mp3

    Download DDKK Podcast #012 øjeblikkeligt!

    Denne uge er en konfliktfyldt omgang, så lyttere med granatchok bør skifte kanal med det samme. Den første konflikt er mellem den betagende legesyge i Shameless (UK) #1 og den totale kunstneriske fallit i Shameless (US) #1. Den næste er mellem Dans entusiastiske ekstase over Warren Ellis’ “Frankenstein’s Womb”, og Jacks mavesure fordømmelse af samme (og pödde, som er fanget midt i denne grufulde og hjerteskærende konflikt. Vil ingen tænke på pödderne?!). Så er der konflikt mellem menneskene og rumvæsnerne i UFO: Enemy Unknown/X-Com: UFO Defense, men den virkelige konflikt viser sig at være mellem menneskene og pc-spil fra 90’ernes brugergrænseflader. Vi slutter af med konflikten mellem en bitter og fordrukken Jeff Bridges og nogle sagesløse indianer-børn i Coen-brødrenes True Grit.

    Indholdsfortegnelse for Episode #012

    00:00:00 – Goddag & velkommen
    00:29:10 – Shameless
    00:47:53 – Frankenstein’s Womb
    01:05:01 – UFO: Enemy Unknown
    01:12:57 – True Grit

    Når du har lyttet til episoden vil vi enormt gerne have et brev eller en kommentar fra dig. Ja, netop fra dig. Vi vil gerne høre hvornår du grinede, hvornår du græd, hvornår du jublede og hvornår du bankede hånden gentagne gange mod muren uden at “give a shit” som Guitarjono1170 gør i pöddes profil. Eller bare for at fortælle os hvor irriterende det er, at Jack bliver ved med at sidde og puste i sin mikrofon…

    Vi er tilbage igen den 14. februar 2011, og kun tiden kan vise om det bliver med en hyldestepisode til Sankt Valentin. Vi er jo kendt for at være ganske katolske. Du kan ikke få advarsler gennem et RSS-feed, gennem iTunes, men kun ved trofast at besøge ddkkpodcast.dk.

    Med venlig hilsen,

    Dan, Jack & Anders

    0 min

About DDKK Podcast

From the publisher's feed

Dansk podcast om computerspil, tv, film, tegneserier og bøger med værterne Dan, Jack og Anders