Den Yderste Grænse

Den 27. december 1831 sejlede skibet HMS Beagle fra Plymouth, England. Om bord var
den blot 22 år gamle Charles Darwin. Ekspeditionen var en kortlægningsekspedition -
Englænderne ønskede at hente viden og militære efterretninger fra Sydamerika, bl.a. om,
hvor og hvordan havnene så ud langs kysten. Som det var kutyme dengang havde man
også en naturalist med - måske kunne der også dukke noget spændende op gennem
ham? Ingen kunne dog have forudset at den unge Darwin var så ihærdig, og så nysgerrig
på verden. Og så struktureret og arbejdsom. Og ingen havde med garanti - i deres vildeste
fantasi - kunne forestille sig, at netop Darwins opdagelser kom til at ændre historien og
ændre menneskets opfattelse af sig selv. Hvad var det han fandt i Sydamerika, der satte
tankerne i gang? Hvilke erkendelser var det han fik?

Medvirkende:
Hanne Strager, uddannet biolog. Hanne har været udstillingschef på Statens
Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i
Nordnorge. Hun er forfatter til en række bøger om opdagelsesrejsende og eventyrere b.la.
bogen: “Et beskedent geni - Darwin og ideen der forandrede verden.”

Coverbillede:
Charles Darwin op ad dage.

Amy Johnson blev første kvinde til at flyve solo fra England til Australien. Året efter, i
1930, blev Amy - med en makker - først til at flyve fra London til Moskva på en dag.
Derfra fortsatte de hen over Sibirien til Tokyo i den hurtigste tid fra England til Japan. Hun
havde fart på, den gode Amy. I 1932 fløj hun som den første solo fra London til Cape
Town og i 1934 slog hun rekorden for den hurtigste flyvning fra England til Indien. Men en
ting var de vilde rekorder - en anden ting var hendes farlige arbejde som pilot under 2.
verdenskrig. Kvindelige piloter var der ikke mange af dengang og med sin person beviste
Amy, at kvinder sagtens kunne gøre det, som ingen mænd troede var muligt: at kvinder
kunne være ligeså gode piloter som mænd. Hun inspirerede en hel generation af unge
kvinder, men hendes liv endte brat i 1941, da hun styrtede ned i Themsen og forsvandt.
Hvad skete der? Var hun sendt af sted på hemmelig mission? Og hvorfor er der fortsat i
dag spekulationer om, hvad der egentlig lå bag ulykken?

Medvirkende:
Simone Aaberg Kærn, kunster og pilot med mange spændende flyrejser bag sig, bl.a. da
hun fløj fra Danmark til Afghanistan under krigen, som blev til den smukke film, Smiling in
a warzone. Simone er aktuel med værker på ARKEN, under udstillingen Group Therapy
og så planlægger hun en ny flyekspedition, denne gang i Nordafrika på jagt efter Den Lille
Prins.

Franske Sylvain Tesson har besøgt de mest spændende afkroge af verden. Han har cyklet
jorden rundt, gået tværs over Himalaya, siddet 6 måneder alene i en jagthytte i Sibirien,
nord for Irkutsk ved Bajkal søen, 6 dagsvandringer fra nærmeste landsby. Vel at mærke
før krigen i Ukraine. Men pludselig, i en brandert, mens Tesson forsøgte at klatre en
bygning i Charmoix i 2014, faldt han mod jorden og livet tog pludselig en dramatisk
drejning. Han overlevede, lægerne frarådede ham al fremtidig klatring og vandring, men
udlængslen forblev stor. Dagens afsnit kommer til at fokusere på hans fabelagtige bog
Sneleoparden, hvor han med fotografen Munier rejser til Tibet for at få et glimt af det
sagnomspundne dyr. Men får Tesson set Sneleoparden - et af verdens mest sjældne dyr?
Er det i virkeligheden hans egen utålmodighed, der er den største hindring? I dag skal vi
stifte bekendtskab med en spændende og poetisk rejsende, der filosoferer over vores -
menneskets - og dyrets plads i verden.

Medvirkende:
Nils Schultz Ravneberg, har boet og studeret i Paris. Nils har skrevet en Ph.d.-afhandling
inden for fransk samtidshistorie, filosofi og litteratur ved Københavns Universitet, og så
kender han Tessons forfatterskab indgående, da han

Svenske Göran Kropp ønskede i 1996 at blive den første, der nåede toppen af Everest
uden hjælp. Og det mente han ret bogstaveligt! Han ville cykle til Everest Base camp. Fra
Stockholm! Med al sin bagage - ufattelige 130 kg - ned gennem Østeuropa, Tyrkiet, Iran,
Pakistan, Indien for til sidst at nå Nepal. Her ville Göran pakke om og så vandre med sin
65 kg tunge rygsæk mod foden af bjerget for derefter at gå mod toppen. Uden brug af
kunstig ilt eller andres hjælp. Göran blev af mange kaldt for den mest underholdende
eventyrer, der har levet - det siger ikke så lidt - og mange rejsende og friluftsfolk i
Skandinavien anså ham i 90’erne, som deres helt store forbillede.

Medvirkende:
Søren Smidt, Den Yderste Grænsens bjergbestigningsekspert. Søren en erfaren
bjergbestiger gennem fire årtier på nogle af verdens højeste bjerge, bl.a. stod han selv på
Everest i 2008 - og så har Søren selv mødt Göran.

I dag skal vi stifte bekendtskab med Robert Stevenson. Manden bag Skatteøen, John Silver og Kaptajn Flint, som lige siden har tegnet billedet af den rigtige pirat. Stevensons berømmelse steg til uanede højder, da han senere skrev ”Doktor Jekyll og Mr. Hide”. Men Stevenson var ikke kun skrivebordsrejsende – han rejste rundt i Storbritannien, skrev ”Vandringer med et æsel i Cevennerne”, formentlig en af de allerførste vandre- og friluftsbøger, vi kender til, da han gik med et æsel gennem bjergene nord for Montpellier. Senere krydsede han USA, sejlede i Middelhavet, besøgte Hawaii og bosatte sig til sidst på Samoa.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Steen Harvig, cand.mag. i dansk og filmvidenskab fra Københavns Universitet, og har skrevet en lang række kriminalromaner og fagbøger om danske forfattere. Steen har gennem hele sin karriere, fulgt og læst og diskuteret og fortalt om dagens hovedperson Robert Stevenson. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Spanske Francisco de Orellana gennemførte den hidtil første dokumenterede
navigation af hele Amazonfloden, da han i 1542 drog ud på en mageløs, spændende og brutal
rejse, der samtidig blev den første krydsning af hele det sydamerikanske kontinent.
Ekspeditionen jagtede det sagnomspundne El Dorado, gjorde store opdagelser,
men førte også næsten konstant krig mod den oprindelige befolkning.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Maja Balle, uddannet biologilærer, cand. mag i indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet og nu phd. studerede på RUC, hvor hun skriver om
emigration og religion for latinamerikanere i Danmark. Maja har arbejdet og boet i
store dele af Syd- og Mellemamerika. Henrik Egede Lassen, naturfotograf med talrige rejser på alle kontinenter både over og under vand, og forfatter til bogen ”Hvis jeg overlever det her, bliver det en
god historie”. Henrik har rejst og arbejdet i Sydamerika adskillige gange med både
film og foto. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Amerikanske Cheryl Strayed var 22 år, da hendes tilværelse begyndte at krakelere. Hendes mor døde af kræft, hendes ægteskab gik i opløsning, hun droppede ud af college og hun var begyndt at tage heroin. Fire år senere, i 1995, ramte hun bunden og besluttede på dét tidspunkt at begive sig ud på The Pacific Crest Trail, der går op gennem det vestlige USA fra Mexico til Canada. Uden den store forberedelse, uden nogen erfaring drog hun ud på den lange vandrerute i håb om at komme på sporet af det, hun havde mistet. Cheryls historie er en fascinerende og inspirerende historie om at fare vild i livet og finde sig selv igen.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Gitte Holtze, journalist, forfatter og foredragsholder. Gitte er inkarneret vandrer, og har skrevet flere bøger om sine vandreture, bl.a. bogen ”Jeg Lever” om sin vandring af hele The Pacific Crest Trail. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Montagu Parker er på jagt efter Kong Salomons guld og Biblens største skat – Pagtens Ark. Hans ekspedition havde gravet i Jerusalem i næsten to år og tilladelsen er ved at rinde ud. I desperation retter Parker blikket mod nye steder at grave, og hans øjne falder på Klippemoskéen. På toppen af Tempelbjerget sender den gyldne kuppel på et af Islams helligste steder lysglimt ud over det dalstrøg, han hidtil har gravet i. Briten træffer en skæbnesvanger beslutning: Han betaler en klækkelig bestikkelse til byens osmanniske guvernør og helligdommens vogter for at få lov til at grave i al hemmelighed. Den 3. april 1911 går Parker og hans mænd med raske skridt op til Klippemoskéen – ganske uvidende om, at hans beslutning ikke kun vil få alvorlige konsekvenser for hans egen ekspedition. Jerusalem vil for tid og evighed hade synet af en arkæolog.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Lasse Spang Olsen, filminstruktør, undervandsfotograf og stuntmand med mange halsbrækkende eventyr bag sig. Det mest vanvittige, da han i 2014 - under en religiøs ceremoni i Filippinerne – blev korsfæstet for at se, om han kunne komme tættere på gud. Og så har Lasse, ligesom Parker, selv ledt efter Pagtens Ark. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv

Den 9. november 1724 stod tusindvis af Københavnerne klemt sammen langs byens kanaler, for der var særligt besøg. De to inuit, Pooq og Qiperoq, var rejst til Danmark for at fremme handelens og missionens sag. Med kongens tilladelse deltog de i en folkefest, hvis højdepunkt blev en regatta gennem Københavns kanaler med de to grønlændere, der i kajakker padlede foran admiralens båd og kastede fuglespyd efter udsatte ænder. Hvad tænkte Pooq og Qiperoq mon om deres besøg i København? Hvordan oplevede de Danmark og danskerne?

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ivalo Olsvig, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet. Ivalo har tidligere været kultur- og kommunikationsmedarbejder i Det Nordatlantiske Hus, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-forskningsprojektet Identity on the Line, været forskningsformidler hos Statens Naturhistoriske Museum, og hun har arbejdet i flere afdelinger på Nationalmuseet. Ivalo arbejder i dag som arktisk konsulent & foredragsholder. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I mange år troede svenskere, at det højeste bjerg i Sverige var Sarektjåkkå i nationalparken Sarek, men i 1883 fandt en gruppe kartografer et højere bjerg endnu længere mod nord. Nemlig Kebnekaise – eller Passekaise ”Det Hellige Fjeld”, som samerne kaldte det. På den anden side af grænsen, i Norge, vandrede, besteg og optegnede franskmanden Charles Rabot bjerge og gletsjere og via en ven, fik han en dag besked om, at der muligvis lå en helt ukendt juvel, Kebnekaise, som ingen tidligere havde besteget. Og så besluttede Rabot – uden kort og med mangelfuldt udstyr – sammen med tre andre og en hest – at drage ud i ukendt land for at komme på toppen af Sverige.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Rene Ljunggren, vandringsguide, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om vandring i Sverige og i Lapland. Rene har bl.a. skrevet bøgerne ”Kebnekaisefjeldene” og ”Kungsleden – Abisko til Kebnekaise”. Få mennesker i Norden kender de svenske fjelde bedre end Rene, han besøgte området nord for Polarcirklen første gang i 1969 og har siden været tilbage næsten hvert år og har desuden arbejdet to sæsoner på Kebnekaise fjeldstation. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.
Foto: Bibliothèque nationale de France, département Société de Géographie.