Den Yderste Grænse

I 1977 begiver Robyn Davidson sig ud på en ni måneder lang rejse, som alle omkring hende anser for et livsfarligt og vanvittigt projekt. I selskab med fire kameler og en hund går hun 2000 kilometer tværs over det halve Australien, igennem ørkener, bjerge og øde områder ud til Det Indiske Ocean. Robyn foretager ikke rejsen for at blive berømt. Tværtimod. Hun ønsker at søge væk fra det moderne samfund. Hun er vred og opfarende og har det svært med at omgås andre mennesker. Men rejsen forandrer hende. Den kommer til at ændre hendes liv.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og har arbejdet på Danmarks Akvarium og Statens Naturhistoriske Museum. Hanne har længe været fascineret af ekspeditionshistorie og Robyns bog om rejsen ”egne vegne” gjorde et stort indtryk på Hanne.

I mere end 100 år er vi danskere rejst ud i verden på cykel. Den første europæer, der cyklede jorden rundt var dansk. Det samme var den første kvinde til at cykle jorden rundt og den første på cykel gennem Sibirien. Men kun de færreste havde rekorder for øje – de var drevet af eventyrtrang og udlængsel og ønskede selv at tegne stregerne på kortet. De ville selv bestemme tempoet. At rejse ud i verden på cykel – at være verdenscyklist – er en ufortalt dansk tradition. Cyklen demokratiserede eventyret. Fra de store økonomisk tunge ekspeditioner støttet af Kongehuset og store private firmaer, kunne verdenscyklisterne noget helt andet. Besad man blot modet og viljen, så var det op på jernhesten og ud på alverdens bagveje. I dette afsnit dykker vi ned i nogle af pionererne, nogle af de mest vilde og mest originale danske verdenscyklister.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Tore Grønne, journalist, chefredaktør på Opdag Verden og med forfatter til bogen VELO – De danske verdenscyklister. Tore er selv verdenscyklist med mere end 50.000 km i sadlen. Han har cyklet Andesbjergene på langs, trampet fra Kina til Danmark, gennem USA, Mellemamerika og Centralasien samt brugt år på at zigzagge over utallige himmelstræbende bjergpas i Himalaya, Karakoram, Hindu Kush og Pamirbjergene.

Aliester Crowley, også kendt som The Beast 666, blev i sin samtid kaldt verdens ondeste mand. Han var en ledende skikkelse inden for 1900-tallets okkultisme og havde sin egen sataniske sekt på Sicilien, hvor der blev eksperimenteret med stoffer og sex, og hvor der gik rygter om, at han og hans kvindelige disciple filede deres tænder ned, så de kunne suge blod af hinanden. Men Crowley var også en tænker, digter og forfatter – en vanvittig provokatør og formentlig uden at vide det, tog han fat på ungdomsoprøret et halvt århundrede før tid. Han har ikke kun haft en stærk indflydelse på nyreligiøse bevægelser, men også på populærkulturen. The Beatles, The Rolling Stones, Led Zeppelin, David Bowie, Iron Maiden, TOOL var og er inspireret af ham. Rebelsk og grænseløs som han var, stod han som et frihedssymbol for mange. Hvad der er mindre kendt er, at Crowley også var en dygtig bjergbestiger og faktisk forsøgte at blive først på både K2 og Kangchenjunga.

Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Morten Beiter, forfatter og journalist ved Weekendavisen. Morten har skrevet om italienske forhold til et væld af danske dagblade og flere bøger, blandt andet ”Mafiaen kommer” og ”Mand af ære”. Under en arbejdsrejse på Sicilien, kom han pludselig på sporet af Crowley, da han besøgte Crowleys forladte tempel, Thelemas Kloster.

I mange år strålede amerikanske Robert Pearys navn allerstærkest af alle de opdagelsesrejsendes navne. Han blev den mest berømte arktiske eventyrer, da han påstod at have nået Nordpolen som den første. Men i stedet for Peary skal du høre om dem, som stod i Pearys skygge. Dem som gjorde ekspeditionerne mulige, og som kun de færreste kender i dag. Du skal høre om hans hjælper, Matthew Henson, der fulgte Peary på alle store polare ekspeditioner gennem 18 år. De skal også høre om Odaaq, der med sine kundskaber og store viden spillede en afgørende rolle for Peary.

Medvirkende: Lisbeth Valgreen, cand.mag i grønlandske og arktiske studier, forfatter og redaktør. Tidligere kulturmedarbejder i det grønlandske hus i København og arkivchef ved Arktisk Institut.

De grønlandske medlemmer af de verdensberømte arktiske ekspeditioner fik en forsvindende lille del af berømmelsen og opmærksomheden, selvom det ofte var dem, der burde have fået den. De europæiske, amerikanske og danske deltagere betragtes fortsat i dag som nationale helte. Men de havde ikke haft succes uden deres grønlandske kolleger på ekspeditionerne. Selv i dag hører vi sjældent historierne fra grønlændernes perspektiv. For at rette op på det bringer vi derfor inuits egne stemmer fra den berømte 5. Thule-ekspedition og forsøger at placere dem i deres retmæssige position – nemlig i kernen af de arktiske fortællinger.

Medvirkende: Mari Kleist, ph.d. i arkæologi og har gennem det seneste årti arbejdet på feltprojekter på tværs af Canada og Grønland. Mari har forsket i inuits materielle kultur i Grønland og hendes forskning gik ud på at undersøge forskellige kunstneriske udskæringer produceret af præ-inuit Dorset-folket, og hvordan disse spillede en rolle i Dorset-folkets sociale liv.

En særlig tak til KNR for hjælpen med denne episode.

80 år før Columbus satte sejl for at krydse Atlanterhavet i håb om at finde en ny søvej til Kina, drog en bemærkelsesværdig kinesisk admiral ud på en række maritime opdagelsesrejser, hvis omfang ville have forbløffet manden, der opdagede den nye verden. Zheng Hes syv storslåede sørejser, der strakte sig fra Taiwan til Afrika, var en armada af mere end 300 skibe og talte 28.000 mand. Rejserne øgede kinesernes indflydelse i et hidtil uhørt omfang på et tidspunkt, hvor europæerne endnu kæmpede for at komme ud af Middelhavet. Hvem var denne kinesiske admiral Zheng He? Og hvad var det egentlig kineserne ville opnå med de her gigantiske ekspeditioner?

Medvirkende: Henrik Bjørn, har over fire årtier og 140 rejser til og rundt om i Kina besøgt hovedparten af landets provinser. Henrik har boet i Kina i 14 år, taler kinesisk og er kinesisk gift. Han er uddannet mag. art i etnografi og socialantropologi med fokus på Kina og har bl.a. udført langvarigt etnografisk feltarbejde blandt det kinesiske Dong-mindretal i den sydvestkinesiske Guangxi provins.

Tenzing Norgay nåede sammen med Edmund Hillary, som de første toppen af Everest i 1953. Han blev faktisk, og heldigvis, en berømthed i modsætning til alle de andre sherpaer, der siden start 1900-tallet har guidet, båret, slidt og slæbt og lagt ruter for udenlandske bjergbestigere. Lokale og dygtige folk, der faktisk lige siden Tenzings triumf og indtil for nylig meget sjældent har fået deres historier fortalt. Norgay er undtagelsen, der bekræfter reglen.

Medvirkende: Søren Smidt, bjergbestiger og bjergguide og har gennem fire årtier besteget verdens højeste og sværeste bjerge. Han har også selv stået på toppen af Everest. Søren har arbejdet tæt sammen med nepalesiske sherpaer store dele af sit liv.

Konebådsekspeditionen bestod af en række rejser til det uudforskede Østgrønland og havde to overvintringer med skiftende besætninger i årene 1883-1885. Ekspeditionen er primært kendt for kortlægningen af den østgrønlandske kyst, klima, geologi, flora, men den var også vigtig for den kommende danske kolonisering af østkysten. Som de første europæere lykkedes det ekspeditionen at nå helt op til Ammassalik på kysten, hvor de mødte folk, der kun i et meget lille omfang tidligere havde mødt danskere såvel som grønlændere fra syd og vest. Ekspeditionens succes skyldtes primært de grønlandske ekspeditionsmedlemmer.

Medvirkende: Peter Andreas Toft, cand.mag. i forhistorisk arkæologi og ph.d. i eskimologi og arktiske studier og museumsinspektør i projektet Activating Arctic Heritage på Nationalmuseet. Peter har skrevet om Konebådsekspedition i det store værk, ”Dansk Ekspeditionshistorie”, som Nationalmuseet har udgivet.

I årene 1853-83 var grønlandske Hans Hendrik med på fem store amerikanske og europæiske ekspeditioner, hvoraf flere havde til mål - som de første - at nå Nordpolen. Hans Hendrik var en fænomenal jæger, kajakmand og rejsende, og han er den primære årsag til at, i hvert fald den sidste ekspedition ikke blev en kæmpe fiasko, da han reddede livet på flere af de andre ekspeditionsmedlemmer. Hans Hendirk var også en del af den besætning, som blev fanget på en drivende isflage i et halvt år – hvilket må være en af de mest utrolige begivenheder i den arktiske opdagelseshistorie.

Hans Hendrik er uden tvivl en af arktiske eventyrere med størst erfaring og flest dramatiske hændelser på sin vej. Men hvem var han, og hvorfor var han så uvurderlig?

Medvirkende: Pauline Knudsen, arkæolog, har tidligere været ansat på Sisimiut Museum og Det Grønlandske Nationalmuseum og er i dag leder af Greenland Visitorcenter. Pauline har medvirket i en serie om grønlandske ekspeditionsdeltagere for KNR.

En særlig tak til KNR for hjælpen med denne episode.

I denne sær-udgave af Den yderste grænse rejser vi fra scenen i Nationalmuseets brostensbelagte palægård ud i verden. Vi skal høre Tore Grønne fortælle om Annie Londonderry cykeltur ud i verden, vi skal med Helle Løvevild Golman til en stillehavsstrand i Canada, hvor en kystulv tygger i hendes mands gummistøvle, og vi skal høre Lars Gundersen fortælle om Klavs Becker Larsen, som kæmpede for at blive den første på toppen af Mount Everest.

Medvirkende: Helle Løvevild Golman, naturfotograf. Tore Grønne, journalist, forfatter og til daglig chefredaktør på Opdag Verden. Lars Gundersen, har siden 1987 rejst i hele Himalaya, har stiftet Kipling Travel.

Produceret i samarbejde med 24syv.