Design - Made In Denmark

Design - Made In Denmark

By Dansk IndustriArtsDesign
Download on the App Store

Design - Made In Denmark episodes

  • Yes We Can - men skal vi?
    'Jeg er lige så stolt af mange af de ting vi ikke har gjort, som af de ting vi har gjort' skulle salig Steve Jobs en gang have udtalt. Og i en verden hvor det meste kan lade sig gøre, er det vigtigt at kunne navigere og vælge rigtigt - og vælge fra.

    For bare fordi vi kan, skal vi så? 

    Og det er temaet for denne episode, hvor vi har talt med designer Kristina May fra AM Copenhagen. 

    Designerens rolle bliver mere og mere kritisk i takt med at teknologien bliver klogere og klogere og mulighederne tilsyneladende uendelige. Designeren bliver en slags navigatør, som sikrer at vi holder fokus. Fokus på mennesket og planeten og det der tjener os alle (inkl planeten🌍) bedst. Samtidigt kræver fokus også, at vi siger nej til noget, vælger fra, og forholder os kritisk til mulighederne. 

    Vi kommer vidt omkring - fra beredskab til AI, fremtiden og designtænkning på skoleskemaet. Lyt med og bliv klogere på, hvilken rolle vi mennesker - og ikke mindst design - spiller i en foranderlig fremtid, og hvordan vi kan designe os ud af mange af de problemer, vi står overfor.
    51 min
  • Wayfinding og kultur - vejen til den gode oplevelse
    Wayfinding er en specialiseret designdisciplin, og hvis du synes det lyder mere som en spejder-øvelse end noget der har med professionelle designere at gøre, så vil dette afsnit af podcasten med Michaela Pihl Olsen fra Urgent Agency gøre dig meget klogere. 

    At designe den gode vej igennem en kultur-institution for eksempel, er alfa og omega for oplevelsen: Du får ro til at tage oplevelsen ind, og skal ikke spekulere på om du mon får det hele med, eller kan finde vej ud af lokationen igen. 

    Udfordringen med wayfinding, som med mange andre design-discipliner, er, at når det er gjort godt, og er velintegreret i den pågældende lokalitet, ja så mærker man det ikke. Det bliver en naturlig del af flowet. Det gælder i lufthavnen for eksempel, og forhåbentligt også på hospitalet hvor man bare gerne vil finde sin destination, og få det overstået. 

    Afsnittet er lavet i samarbejde med kulturkonferencen Kulturkraft 2024.
    51 min
  • Formstærkt design = bæredygtigt design
    Dansk design er kendetegnet ved et formstærkt design - et design der holder, og går i arv fra generation til generation. Design binder os således sammen; Vi sætter pris på de samme møbler som vores bedsteforældre - og de samme vandhaner... 
    Og denne episode handler om vandhaner. Vandhaner med historie og minder - og et design der følger med tiden ved ikke at skifte form. 
    Birthe Tofting fortæller om hvordan Vola har produceret de samme armaturer siden 1968, hvor Arne Jacobsen designede vandhanerne til Nationalbanken. I forskellige farver, javist, men med stor genkendelighed, kontinuitet og stolthed. Og altid i god kvalitet. 
    Hvis du arver en vandhane fra 1968, så kan den repareres og opgraderes til nutidig standard i Horsens - og se det er Ecodesign der er foran sin tid. 
    Dansk design når det er bedst er evigt moderne, holdbart og dermed bæredygtigt.
    57 min
  • ECODesign - Fremtidens krav og muligheder
    Hvad er ECO design, hvad kan det, og hvor møder man det som forbruger - og som virksomhed? det er nogle af de spørgsmål som denne episode prøver at belyse, i samtale med Louise Bünemann som er fagleder for miljøpolitik i Dansk Industri. 
    Det er helt bevidst at der står 'prøver at belyse', for vi ved endnu ikke ikke hvad ECO  design kommer til at indebære i detaljer, men at det kommer til at gøre en forskel er der ikke tvivl om. 
    ECO design skal være med til at sikre at vi som forbrugere får bedre, mere holdbare produkter der kan skilles ad, opgraderes og repareres, bruger minimalt med strøm og kan recycles på en fornuftig måde. Samtidigt skal et digitalt produkt-pas være med til at sikre, transparens om indholdet, altså at de materialer der er brugt er lødige og sourcede på forsvarlig måde...  
    ECO design stiller nye, store krav til producenterne, og er således en vigtig komponent i en bæredygtig udviklingsproces. Kravene kommer fra EU og stiller derfor virksomhederne/producenterne i EU lige - OG giver fordele til dem der forstår at gribe mulighederne og er med til at sætte ambitiøse mål. Det er danske virksomheder heldigvis gode til. 
    Denne podcast-episode er første del af foreløbigt tre episoder om grøn omstilling som DI Kreative Erhverv udgiver samtidigt. De andre to handler om Plastindustriens Designguide, og om udviklingen af bæredygtig emballage


    53 min
  • Plastindustriens Designguide
    Denne episode er en nyredigeret version af en tidligere udgivet episode om Plastindustriens designguide. Den indgår som del 2 i en 'triologi' som udgives på én gang om grøn omstilling og design. Første episode handler om ECO design.

    Der er alt for meget plast i havene. Det kan alle blive enige om. Men hvad man skal gøre ved det er knap så let at enes om.  Det mærkede de også i Plastindustrien da de for nogle år siden tog initiativ til et møde med en lang række aktører, der sammen skulle prøve at finde ud af hvad der skal gøres - og hvad der kan gøres... Uenighederne blev ikke mindre af at der var inviteret både producenter, 'fyldere', politikere og NGOer med til bordet - aktører der på papiret har modsatrettede interesser - og i udgangspunktet kun var enige om at noget skulle gøres.
    Det blev kickstarten til en lang proces og mange diskussioner - der resulterede i Plastindustriens Designguide. For nu at gøre en lang historie kort. 
    Denne episode handler om processen der førte til, at Plastindustrien nu sætter standarden ifht plast-emballage, og har vundet priser både for selve produktet, designguiden, men også for designprocessen der ledte til produktet. 
    Det handler om ansvar og samarbejde, og en ordentlig portion stædighed, som miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, heldigvis er i besiddelse af.  Og så fortæller det lidt om hvorfor design er en dansk styrkeposition som vi er stolte af, men også sommetider tager lidt for givet.
    57 min
  • Passion for bølgepap - og grøn omstilling
    Hvor ofte tænker du over emballage i hverdagen? sikkert mest når det er gået i stykker, er svært at åbne eller det er tomt og skal smides ud. For det meste fungerer det fuldstændigt gnidningsfrit, og du overvejer overhovedet ikke hvorfor det ser ud som det gør. 
    Emballagedesigner Mette Staal fra DS Smith tænker rigtigt meget på emballage - og ikke kun som slutproduktet vi som forbrugere møder.  Det er hele værdikæden der skal tænkes ind i et godt emballagedesign, fra materialer og produktion, over transport og evt håndtering i butik til performance og videreekspedition ude hos forbrugeren. Velkommen til en hel ny verden af overvejelser, hensyn og samarbejde som vi i denne episode får indblik i.


    Denne episode handler om emballagedesign og er del 3 i en triologi om grøn omstilling som vi udgiver på én gang.
    59 min
  • Hvad Skal Dansk Design I Fremtiden?
    Hvordan designer man en opfattelse? Og kan man overhovedet det? Og hvad er helt afgørende, når man skal bygge et brand? Det ved denne episodes gæst Mads Elleberg Petersen, CEO og partner i designbureauet e-Types en masse om. Vi kommer også omkring, hvilken rolle både fornemmelsen, bevidsthed og fornuft spiller i arbejdet med design – og hvorfor det måske er okay, at vi i ny og næ lægger fornuften på hylden. Vi er i Danmark stolte af at være en designnation. Men hvad vil det egentligt sige? Er det fordi vi er så praktiske, at vi designer noget, der kan stables. Er praktisk bare lig med pænt?
     
    Hvordan bevarer vi design som en dansk styrkeposition i fremtiden? Det er der formentligt mange svar på, men lyt med og hør Mads Elleberg Petersens bud.
    1 hr 3 min
  • The Iphone of Windows...
    Hvad har vinduer med det design at gøre?  Det taler jeg med Lone Feifer og Jakob Nørregård om. De er arbejder begge i Velux som henholdsvis arkitekt og designer - og med stor passion for det kunderne køber, når de køber nye vinduer - nemlig lys og luft.
    Design har altid haft stor betydning for Velux og historisk har der været stor opfinderlyst, med design som omdrejningspunktet. 
    Viljen til udvikling og innovation med brugeren i centrum driver værket, og prototyping - produkttest med rigtige mennesker der lever rigtige liv - skaber både overraskende resultater, nye indsigter og ikke mindst bæredygtige produkter.
    1 hr 9 min
  • Design i DSB
    Det kræver en fokuseret indsats at betjene så bred en kundebase som DSB gør hver eneste dag, året rundt. Det er en indsats som DSBs designteam er med til at drive, og opgaverne er mildest talt varierede! Fra praktiske opgaver, som at finde ud af hvordan svagtseende bedre kan se og læse skiltene på stationen og togene her og nu, til at forberede for den førerløse S-bane, som skal køre godt og sikkert i 2037. 
    Det - og meget andet - fortæller leder af DSB UX og design afdeling Sofie Hartvig Witting om i denne episode.
    Bemærk at der desværre er lidt støj i indledningen - det forsvinder efter nogle minutter, så hav tålmodighed
    1 hr 6 min
  • Fremtidens Designer
    Hvad skal en designer kunne for at bidrage konstruktivt til at løse fremtidens store opgaver omkring grøn omstilling og vores fælles planet? Det er der naturligvis ikke kun ét svar på, men i denne episode får vi et perspektiv på det fra en ung, meget international, nyuddannet designer: Anna Bundgaard Lassen er opvokset rundt om i verden, uddannet designer i Madrid og arbejder nu for en amerikansk entrepreneur. Hun fortæller om sin uddannelse, og hvilke kompetencer hun finder vigtige for at kunne skabe størst mulig impact og gøre en reel forskel.
    56 min

About Design - Made In Denmark

From the publisher's feed

Danmark er et design-land. Danske løsninger er måske nok dyrere end andre, men de er konkurrencedygtige, fordi de er veldesignede, brugervenlige, innovative og holdbare. Vi lever i en…