Det' en klassiker

Det' en klassiker

By DRArts
Download on the App Store

Det' en klassiker episodes

  • Hanne Salomonsen: Rejse i mørket
    Det var den dystre titel, der fik direktør for Gyldendal Hanne Salomonsen til at tage Jean Rhys' roman ned fra hylden i en boghandel i London for mange år siden. Det har hun ikke fortrudt, for hun har ikke læst noget lignende før eller siden. For selvom den britiske forfatter Jean Rhys er ukendt for mange danskere, var forfatteren langt forud for sin tid, da hun skrev om en ubetydelig ung kreolsk kvinde, som i starten af forrige århundred forsøger at overleve i Londons underverden, men ender i prostitution, depression og druk.
    Gæst: Administrerende direktør for Gyldendal Hanne Salomonsen
    Vært: Alberte Clement Meldal
    Redaktør: Hanne Barslund
    40 min
  • Christian Tafdrup: Niels Lyhne
    Niels Lyhne er en livsuduelig fantast, hvis storslåede drømme om kvinder og en forfatterkarriere aldrig bliver til virkelighed. Alligevel blev han Christian Tafdrups store helt, da han som ung gymnasieelev læste J. P. Jacobsen berømte roman. I dag beundrer han stadig Lyhne for sin stædige kamp med og mod Gud, som ikke munder ud i selvtilfreds ateisme, men blot eksistentiel og livslang tomhed. For sådan er livet - barskt, siger Christian Tafdrup.
    Gæst: Skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter Christian Tafdrup
    Vært: Alberte Clement Meldal
    Redaktør: Hanne Barslund
    43 min
  • Johanne Schmidt-Nielsen: Elskede
    Verden er fuld af katastrofer. Det ved Johanne Schmidt-Nielsen bedre end nogen anden, fordi hun som generalsekretær for Red barnet rejser ud til verdens brændpunkter. Selvom hun her bliver overvældet af de grusomheder, hun ser, fyldes hun også af håb, for mennesker kan overleve de mest utænkelige situationer. Sorg og vrede står side om side med glæde og håb. Det er præcis den samme oplevelse, hun får, når hun læser Toni Morrisons berømte roman Elskede.
    Gæst: Generalsekretær for Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen
    Vært: Alberte Clement Meldal
    Redaktør: Hanne Barslund
    41 min
  • Lars Findsen: Mefisto
    Nu hvor Lars Findsen ikke længere skal varetage landets sikkerhed som spionchef, har han fået tid til at genoptage sin ungdomslidenskab for romaner.
    Hans personlige klassiker fra ungdomsårene er Klaus Manns berømte nøgleroman Mefisto, som foregår i Tyskland i 30'erne, hvor 2. verdenskrig er på trapperne. Romanen er stadig relevant, ikke mindst i dag hvor vi igen oplever, at demokratiet bliver udfordret både udefra og indefra, siger Lars Findsen.
    Gæst: Tidligere spionchef Lars Findsen
    Vært: Alberte Clement Meldal
    Redaktør: Hanne Barslund
    44 min
  • Knud Brix: David Copperfield
    Som af en vild mudret strøm lod den unge Knud Brix sig rive med af Charles Dickens berømte murstensroman, hvor den forældreløse David Copperfield går så grueligt meget igennem, før han bliver et rigtigt menneske, en stor forfatter og moden nok til at vælge ægte kærlighed. Romanen er Charles Dickens mest selvbiografiske roman.
    Medvirkende: Chefredaktør og forfatter Knud Brix
    Vært: Alberte Clement Meldal
    Redaktør: Hanne Barslund
    44 min
  • Anders Haahr Rasmussen: Fri os fra kærligheden
    Selvom det nu er over 50 år siden, at Suzanne Brøggers debutbog udkom, er det stadig den mest provokerende og visionære kritik af kernefamilien og ægteskabet, der er skrevet. Det siger journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen. Brøgger skriver som om hun er landet fra fremtiden. Så hvis man synes, det er svært at finde op og ned i nutidens diskussioner om #Metoo, så kan man med fordel begynde her. Og ifølge Brøgger selv er bogen tilmed en bouillonterning af resten af hendes forfatterskab.
    Gæst: Journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen
    Vært: Alberte Clement Meldal
    Redaktør: Hanne Barslund
    45 min
  • Annette Heick: Min geniale veninde
    Annette Heick har været en ivrig læser siden sine unge dage. Men i disse år er det svært at finde tid. Ikke fordi hun er en super travl musicalstjerne, men fordi hun er blevet stærkt afhængig af det konstante nyhedsfeed på telefonen. Det må og skal bekæmpes med alle midler, for i længden gør det hende trist, siger hun. Og intet kunne være bedre her end at kaste sig over den internationale bestseller om Napoli i 4 tykke bind; også kaldet Min geniale veninde-serien af den mystiske italienske forfatter Elena Ferrante.
    Gæst: Skuespiller, sanger og journalist Annette Heick
    Vært: Alberte Clement
    Redaktør: Hanne Barslund
    42 min
  • Minik Rosing: En dejlig torsdag
    Den verdensberømte grønlandsk-danske geolog Minik Rosing studerede som ung på Stanford University i Californien. Siden da har han været fascineret af naturen og kulturen på den amerikanske vestkyst. For oppe i bjergene omkring bålet er der plads til skæve eksistenser, som drikker rigeligt med Old Tennessee Whisky, spytter langspyt og fortæller fantastiske historier. Det minder ham om den grønlandske fortælletradition. Så når Minik Rosing ind imellem bliver nedtrykt over Trumps USA, anbefaler han at læse John Steinbecks lille romantiske roman, for så bliver man mindet om den amerikanske rummelighed og mangfoldighed.
    Gæst: Professor i geologi og polarforsker Minik Rosing
    Vært: Alberte Clement
    Redaktør: Hanne Barslund
    43 min
  • Frederik Cilius: Brødrene Karamazov
    Frederik Cilius har egentlig aldrig lyst til at læse. Men han får det, når han slider for det. Sådan har han det også med Wagners musik. Det er en ørkenvandring, men pludseligt når man til en oase af stor æstetisk skønhed og genialitet. Så bimler og bamler alle klokker. For der er ingen tvivl; Dostojevskijs kæmperoman et selvstændigt kosmos, et følelsesmæssigt knytnæveslag midt i solarplexus og helt sikkert en af verdens største og vigtigste klassikere, siger Frederik Cilius.
    Gæst: Skuespiller, musiker og lydbogsindtaler Frederik Cilius
    Vært: Alberte Clement Meldal
    Redaktør: Hanne Barslund
    54 min
  • Emma Holten: Drømmefakultetet
    Emma Holten blev udsat for en digital krænkelse. Men det var først, da hun læste Drømmefakultetet, at hun virkelig forstod sin egen erfaring med at blive udskammet af samfundet som følge af krænkelsen. I bogen får den radikale feminist Valerie Solanas, der skød Andy Warhol, den stemme, hun aldrig fik i det virkelige liv. Således lader den prisbelønnede svenske forfatter Sara Stridsberg den kontroversielle Solanas være katalysator for alle kvinders vrede over liv med vold og undertrykkelse. Drømmefakultetet gjorde Emma Holten til feminist - og det er den sag, hun stadig kæmper for i dag.
    Vært: Alberte Clement Meldal
    Redaktør: Hanne Barslund
    43 min

About Det' en klassiker

From the publisher's feed

Vis mig din yndlingsbog og lad os tale om, hvem du er. Det er godt selskab, når Alberte Clement Meldal taler med en kendt gæst om en klassiker, som har haft en helt særlig betydning.