Mange af de myter og eventyr, vi kender og læser for vores børn, har meget unuancerede kvindeportrætter. Man kan være offer eller vred. Men når Angela Carter gendigter Rødhætte, Snehvis, Den bestøvlede kat og andre eventyr som gotiske fortællinger, så er det med kvinder som både skurke og helte og alt derimellem. Hendes bog 'Det blodige kammer og andre historier' låner og citerer grådigt fra hele litteraturhistorien, og den har været en inspiration for Louise Kjærgaards egen debutroman, der netop er udkommet. Derfor - og for de vilde kvindeportrætter - sætter hun bogen i Det feministiske bibliotek.

Det er når vi bliver forældre, at uligestillingen for alvor sætter sig igennem: Kvinder tager - fortsat - mest barsel og størstedelen af barnets sygedage, og kvinder betaler med lavere løn og mindre pensionopsparing. Men forældreskabet er samtidig sårbart og det sted, hvor de fleste af os er mest i tvivl om vores beslutninger. Det gælder også for tænketanksdirektør Gine Maltha Kampmann. Da hun Hjemvendt af Tobias Sydradahl om hans beslutning om at hjemmepasse sine børn (efter at hans hustru havde gjort det), og de tanker han gør sig over det arbejde, overforhodlet til arbejdet og den identietet, der ligger der i, og ikke mindst de kønsroller og normer, der stadig præger forældreskabet i Danmark. I begyndelsen var Gine provokeret af Sydradahls forsvar for hjemmepasningen og sin afskrivining af institutionslivet, men som den skred frem blev den mere nuanceret og levnede plads til al den tvivl, der også er en del af Gines eget forældreskab. Hun sætter derfor bogen i Det feministiske bibliotek med et håb om, at vi kan tale mere fra tvivlen og mindre fra fastlåste forsvarspositoner, når det handler om ligestilling og kønsroller - og hjemmepasning og institutionsliv.

"We learn to love". Sådan fortalte en gruppe filipinske kvinder Sif Lehman, da hun besøgte dem på feltarbejde under sin ph.d. Først forstod Sif Lehman det ikke, for kærlighed var da en følelse, noget der opstod spontant. Men så læste hun bell hooks' All About Love og forstod, at kærlighed er handlinger, et aktivt valg, en etik. For hooks definerer kærlighed som som en intentionel, etisk handling og et verbum snarere end en følelse, bestående af ingredienserne omsorg, hengivenhed, anerkendelse, respekt, engagement, tillid og ærlig og åben kommunikation. Og den etik vil forandre vores samfund, nedbryde patriarkatet, sikre omsorg for alle. Derfor sætter Sif Lehman hendes bog i det feministiske bibliotek.

Gyset og uhyggen kan få os til at erkende klimakrisen på en anden måde end rapporter og data. Det fortæller Agnethe Bennedsgaard, forsker i klimafiktion og køn. Sådan havde hun det selv, da hun første gang læste Samanta Schweblins kortroman Redningsafstand i en køre, mens hele hendes familie var trætte af, at hun ikke deltog i brætspil, gåture og andre sommerhusaktiviterer.

Uhyggen hos Schweblin viser, at os at forællinger om moderskab kan give et andet blik på naturen, og at feministiske læsninger kan betyde nye blikke på den allestedsnærværende klimakrise, der rammer ekstremt ulige. Derfor sætter Bennedsgaard Schweblins roman i det feministiske bibliotek.

Nogle gange kan man godt komme til at slå sine oplevelser med sexisme og forskelsbehandling hen som enkeltstående tilfælde, som noget man ikke skal tale højt om i hvert fald. Det har Kristine Ammitzbøll-Bille selvstændig, forfatter og kandidat til kommunalvalget i København, i hvert fald oplevet. Ligesom hun har oplevet at tænke, at ligestillingsudfordringer var noget andre kvinder havde. Men da hun læste Rikke Viemoses bog Nu taler jeg, blev hun opmærksom på, hvor mange oplevelser hun selv havde gjort sig gennem tiden - ikke mindst i politik - og at disse oplevelser ikke bare var valide, men også en del af et strukturelt problem. Derfor har hun også investeret i flere eksemplarer af bogen og delt ud til kvinder omkring sig. Og derfor sætter hun bogen i det feministiske bibliotek. 

Vært og tilrettelægger: Karen Dich

Det Svenske Akademi er måske mest kendt for at uddele Nobelprisen i litteratur. Men  Klubben af den svenske journalist Matilda Gustavsson fortæller en anden historie om seksuelle overgreb, magtmisbrug og fortielser.  For Kvinfos direktør Henriette Laursen er det en bog, der virkelig fik hende til at forstå, hvordan magt og krænkelser hænger sammen, og hvordan de udspiller sig i et miljø, hvor magten er samlet på få hænder og mange arbejder under prekære forhold. Og derfor sætter hun bogen i Det feministiske bibliotek.

Hvor ofte betyder det, at ens krop udviser tegn på at være tændt, at ens hoved også er med? Og hvordan ser det sammenfald ud for henholdsvis mænd og kvinder? Det findes der et venn-diagram over i Emily Nagoskis bog "Come as you are". Og det diagram har psykoterapeut  Molly Mørch så ofte vist frem til par i hendes praksis, at Mollys eksemplar af Nagoskis bog af sig selv åbner på den side. For Molly Mørch er bogen nemlig en øjenåbner for hvordan vi kan forstå vores sexlyst, og hvorfor kvinders lyst er så kompliceret en størrelse. Og derfor sætter hun Come as you are i det feminisiske bibliotek.

Det gipper i Elisa Lykke, når hun læser Alex Schumanns roman om hans mormor og morfars ægteskab. For den autoritære far med det store temperament kender hun alt for godt. Til gengæld læser hun resten af romanen som en hyldest til Karin, kvinden i midten, og et billede af en kvindekamp i sin vorden i en tid, hvor mændene ellers dominerer. Derfor sætter hun Brænd alle mine breve i det feministiske biblioetek.

Hvad betyder økonomisk frihed for kvinders mulighed for at udfolde sig? Alt mener Benedikte Løje Nielsen, der er forperson i Kvindeøkonomien. Og hun er ikke alene. For knapt 100 år siden holdt Virginia Woolf to forelæsninger på på Girton College og Newham College i Cambridge om kvinder og litteratur. 

Forelæsninger blev siden til bogen Sit eget værelse hvori Woolf forsætter sit undersøgelse af hvilke betingelser er nødvendige for skabelsen af kunstværker og litteratur:  ”En kvinde må nødvendigvis have sine egne penge og sit eget værelse, hvis hun skal skrive litteratur…”  skriver Woolf i bogen, og det gælder selvsagt også for andre ambitioner end de rent litterære: En kvinde må nødvendigivs have sine egne penge, hvis hun vil leve. Og derfor sætter Benedikte Løje Nielsen Woolfs bog i Det feministiske bibliotek.

Sidste år var Rikke Østergaard bange. Bange fordi hun læste Margaret Atwoods dystopiske roman fra 1985 Tjenerindens fortælling og frygte, at bogens fremtidsverden, hvor kvinder er reduceret til fødemaskiner i et konservativt kristent USA med navnet Gilead, faktisk kunne blive til virkelighed. Siden fik USA en ny præsident og Rikkes frygt blev ikke mindre. Rikke satte bogen i Det feministiske bibliotek for at minde os om, at uvidenhed er uforskyldt, mens det er et valgt at lukke øjnene.