Det røde hjørne - den politiske podcast

Det røde hjørne - den politiske podcast

By RADIO IIIINewsGovernmentPolitics
Download on the App Store

Det røde hjørne - den politiske podcast episodes

  • En bittersød rød valgsejr?
    Rosa Lund har brugt den seneste uge på at gruble over, hvorfor Enhedslisten gik fire mandater tilbage. Og Christian Friis Bach erkender også, at De Radikale ikke er lykkes med deres budskaber i valgkampen. Der er dømt selvransagelse og debat om den kommende regering i dagens røde hjørne. For kan man overhovedet bygge en holdbar regering på 90 knebne mandater? Svært, mener Frederik Vad – men har han mon alligevel en forbudt drøm om en rød regering? Den radikale selvransagelse har allerede ført til et formandsskifte - men hvornår er egentlig det rette tidspunkt at gå af? Og kan der komme ny politisk ordfører i Enhedslisten, før vi aner det?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • Er midten af dansk politik er "et sort hul"?
    Midten af dansk politik er “en kirkegård, hvor progressive ideer bliver begravet,” mener Lisbeth Bech-Nielsen. Spørgsmålet er, om SF og Enhedslisten kan overtale Socialdemokratiet om at droppe planerne om en regering over midten? Det er et kæmpe svigt, at regeringen ikke har gjort mere for at komme børnefattigdom til livs, mener Pelle Dragsted. Så kan Mette Frederiksen kalde sig børnenes statsminister? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Jeppe Bruus, skatteminister for Socialdemokratiet, Lisbeth Bech-Nielsen, SF og Pelle Dragsted, Enhedslisten. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • Demokratisk apartheid?
    Der er dømt slutspurt og intens jagt på de sidste stemmer for dagens røde panel, der blandt andet debatterer, om inflationshjælp må gå ud over klimaet. Sikandar Siddique mener, at det er demokratisk apartheid, når tæt på en halv million borgere i Danmark ikke må stemme til folketingsvalget, fordi de ikke er danske statsborgere. Men det mener Lars Aslan for Socialdemokratiet er totalt overdrevet. Og så holder dagens panel sig ikke tilbage på de sociale medier, hvor de i skarpe vendinger langer ud efter hinanden. Bidrager de dermed til den dalende tillid til politikerne, og tager de selv tage ansvar for ikke at skabe polarisering? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Sikandar Siddique, leder af Frie Grønne, Lars Aslan, Socialdemokratiet og Leila Stockmarr, Enhedslisten. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Hvad mener Enhedslisten egentlig om Rwanda?
    Der blev sået tvivl om Enhedslistens kurs på regeringens Rwandaprojekt i weekenden – Rosa Lund får chancen for at forklare en gang for alle, hvor Enhedslisten står. Regeringen ønsker hårdere straffe for vold, der er gentagende, ydmygende og umotiveret. Spørgsmålet er bare, hvad der er vigtigst for de røde partier - retsfølelse eller resocialisering? Radikales vælgere siver væk - især til Lars Løkke og moderaterne. Men hvem vil Enhedslisten og Socialdemokratiet egentlig helst arbejde sammen med? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet, Samira Nawa, Radikale Venstre og Rosa Lund, Enhedslisten. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • Rød blok eller grøn blok?
    Bogstavlegen er skudt i gang efter statsministerens melding om en bred regering over midten. Men hvor bred er midten, hvor mange bogstaver kan rød blok stille med, og hvorfor vil Alternativet ikke være en del af midten? Regeringen har ikke levet op til de store klimambitioner, lyder kritikken fra både Radikale og Alternativet. Men hvor langt vil partierne i rød blok gå for at få os til at leve grønnere? Og så er det tid til at hylde storbyen, salonerne og mangfoldigheden i dagens jydefri panel. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Ida Auken, Socialdemokratiet, Zenia Stampe, Radikale Venstre og Franciska Rosenkilde, Alternativet. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • Er det bims med et valg nu – og har statsministeren spillet kvindekortet?
    “Det er uansvarligt med et valg lige nu,” siger Enhedslistens Pernille Skipper i det nok sidste Røde Hjørne inden valgudskrivelsen. Peter Hummelgaard vil se på højere løn til velfærdsansatte. Støttepartierne kræver milliarder, men kan de få mere ude af ministeren end løse løfter? Og så får vi svar på, hvordan SF og Enhedslisten – som selv har kritiseret Mette Frederiksen i minksagen - mener at magtkritikken af statsministeren er kønnet. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Peter Hummelgaard, socialdemokratisk beskæftigelsesminister, Pia Olsen Dyhr, formand i SF, Pernille Skipper, MF for Enhedslisten og Carolina Magdalene Maier, folketingskandidat for Radikale. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • Rwanda og røde linjer

    Ultimatummer og ultimative krav har skabt en iskold luft i samarbejdet i den røde blok. For er det virkelig et støtteparti, der skal diktere både valgudskrivelse og udlændingepolitik? Hvordan endte det lige med at være midten, der stod benhårdt hårdt på principperne, mens den yderste venstrefløj åbenbart godt kan holde hånden under regeringen, trods både mink og Rwanda? Det spørger vi om i første udgave af Det Røde Hjørne, hvor der også bliver tid til at debattere VM i Qatar og regeringens udspil ’Danmark kan mere III’.

    Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Sofie Carsten Nielsen, politisk leder af Radikale Venstre, Kasper Sand Kjær, udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet og Pelle Dragsted, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • Teaser

    Selvom magten i Danmark i øjeblikket er rød, truer det kommende valg venstrefløjens projekt indefra. Befolkningens opbakning er vigende, uenighederne mellem de midtsøgende kræfter og den yderste venstrefløj tager til, og det røde fundament slår pludselig sprækker. I ’Det røde hjørne’ sættes de blå udenfor døren, og hver uge debatterer vært, Casper Dall, med programmets panel, om uenighederne i rød blok er uoverstigelige, eller hvor kompromiserne skal findes, hvis magten i Danmark skal forblive rød. Lyt med mandag kl. 11.05.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    2 min

About Det røde hjørne - den politiske podcast

From the publisher's feed

Rød blok er splittet. Partierne på venstrefløjen er pludselig i opposition til den statsminister, som de har holdt hånden under gennem hele sidste regeringsperiode. Intet er som før i den røde familie, og diskussionerne står i kø: Hvor skal der findes penge til den grønne omstilling? Uenighed. Hvad med uddannelserne? Splid. Skal der investeres mere i velfærd eller skrues op for reformerne? Konflikt. Sammen med rød blok skarpeste profiler – fra grønne idealister til socialliberale pragmatikere - går vært Casper Dall hver mandag ombord i de nådesløse interne diskussioner. For i ’Det røde hjørne’ sættes de blå uden for døren.

More shows like Det røde hjørne - den politiske podcast

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners