Johanne Schmidt Nielsen var kun 23 år gammel, da hun bragede igennem det politiske landskab som politisk ordfører for Enhedslisten med. Hun fik over 47.000 personlige stemmer til folketingsvalget i 2011. Hun er selv klar over, at hun er lidt irriterende og nok altid har været det. Alligevel nægter hun at gå på kompromis, hverken i sit politiske arbejde eller med sine holdninger. Nu kigger hun tilbage på sit liv, og hvad hun har lært af sine mange oplevelser i politik.

Peter Mygind har på den hårde måde lært at tage sin krop og sin angst alvorligt, efter han pludseligt fik blodpropper, og var tæt på at dø. Den følsomme skuespiller med alle antenner ude, har gjort op, at han ikke kan slukke alle de bål, han oplever på sin vej. Men han tror på karma og har en mission om at gøre verden bedre, efter han oplevede, at sønnen blev udsat for vold og familien rykkede endnu mere sammen.

Forfatter Dy Plambeck er sulten i alle henseender. En grådighed efter alt i livet - som et skaldyrsfad til forret skal repræsentere. Hun har netop bestilt det, for at vise, hvordan hun som forfatter graver ned i bunken for at se, hvad der findes på bunden af havet. Hun afslører, at selvom hun går for at være en vild kvinde, så kan hun også være bange. Det oplevede hun i forbindelse med sin research-rejse til Afghanistan, hvor hun blev bedt om at skrive sin sidste vilje.

Skuespiller Danica Curcic er på alle måder kompromisløs i sit arbejde. Hun har intet imod at spille nøgen på scenen eller tisse foran et publikum, hvis rollen kræver det. Det smitter også af på, hvordan hun vil nyde sit sidste måltid. Danica har nemlig medbragt en flaske hjemmebrændt til måltidet, som for alvor får sat gang i samtalen.

Solodanseren Ida Praetorius elsker at dø en dramatisk død på scenen. Hun har faktisk lavet en karriere ud af at dø på alle tænkelige måder i de forestillinger, hun har deltaget i og forholder sig her til, hvad hun ville foretrække i virkeligheden. Coronakrisen har gjort noget godt for ballerinaen, som har holdt pause for første gang siden hun har 10 år. Hun elsker havregryn med mælk og børnedessert - er ofte grundsulten efter de mange timers træning og ikke så madforskrækket, som mange forbinder med være balletdanser.

Siden hun var 12 år, har Julie Zangenberg levet i mediernes søgelys. Først som barnestjerne i filmen "Klatretøsen", senere som skuespiller i et utal af teaterstykker, film og tv-produktioner. I dag lever hun et liv som vaskeægte boss for sin egen virksomhed. Hun gør intet halvt, og går ikke på kompromis - heller ikke med sit sidste måltid. Programmets vanlige forret, er erstattet af snacks og martini på michelinniveau, og alt er gennemtænkt til mindste detalje.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm er vild med at spise indmad og får som sit sidste måltid blandt andet serveret lamme-nyre. Han har som fødselslæge ofte stået med liv og død i sine hænder. Som dreng oplevede han det tab at miste sin far, og han fortæller åbent om at springe ud som bøsse som 17-årig i en tid, hvor alle var bange for aids. Han er selv mere bange for lidelsen end døden.

Tarteletter med hønsekød, flæskesteg og is med jordbær. Det er et klassisk dansk måltid, som formanden for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen nyder, som sit sidste måltid. Han fortæller åbent om at være adoptivbarn, og hvordan det var at springe ud som homoseksuel på alle landets forsider. Og så elsker den tidligere justitsminister Dronning Margrethe, som har været en vigtig person i flere store begivenheder i hans liv.

Hella Joof afslører i dette program, at hun lider af forsyningsangst. Hun har bestilt pasta med stivelse til forret og en kæmpe bøf til hovedret. Hun vil være sikker på, at hun bliver mæt. Som ung alenemor oplevede Hella Joof at være både arbejdsløs og hjemløs på en gang. Da hun kom igennem sit livs krise, lovede hun sig selv, at hun aldrig ville opleve at være sulten igen.

Det er bare ærgerligt, men nu har tv-vært og madnørd Timm Vladimir bestilt det politisk ukorrekte smørrebrød med røget ål, som sit sidste måltid. Her beretter Tim Vladimir om en broget barndom, og hvorfor han ikke deltog i sin fars begravelse. Tim er ikke bange for døden, men mere bange for alt det, som han går glip af, og samtidig er han både glad og stolt over det, som han selv har fået udrettet i sit liv.